tirsdag den 15. marts 2022

Træthedsbrud

 Jeg bliver mere og mere overbevist om at smerterne i højre fod skyldes et træthedsbrud. Da mine fødder blev overbelastede sidste år var der uenighed mellem to læger om hvorvidt jeg havde et brud i knoglen på højre storetå. Foden blev kun røntgenfotograferet, men det er svært at se et træthedsbrud på et røntgenbillede. Det kræver en MR-skanning for at kunne afgøre det med sikkerhed. Fødderne kunne have været helt i orden nu hvis ikke Kim og Carsten konstant havde sendt mig ud på enormt ujævne buggepladser. Jeg har sagt at det er enormt dårligt for mine fødder. Hidtil har det mest været seneskedehindebetændelsen i venstre fod der har været et problem. Så derfor prøvede jeg at gå i træsko fredag og lørdag. Det hjalp på seneskedehindebetændelsen, så den mærker jeg ikke længere, til gengæld var træskoene en ekstremt dårlig ide for højre fod. Nu gør den konstant ondt og det på en måde så jeg ikke er det mindste i tvivl om at jeg har et træthedsbrud. Om lægerne kan se det er en anden sag, for det er åbenbart ikke så let. Jeg er bare så træt af at de ro fjolser til Kim og Carsten ikke vil høre på mig. Så træt at jeg ville sige mit job op øjeblikkeligt hvis jeg havde lidt mere økonomisk råderum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar