onsdag den 16. marts 2022

Et spejlreflekskamera

 Eftersom jeg har enormt svært ved at bevæge mig uanset om det er til fods, på cykel eller i bil har jeg masser af tid til at lægge nogle billeder ud som jeg har taget med det  Canon spejlreflekskamera som jeg fik for efterhånden lang tid siden af Lars. Det var en gave fordi jeg hjalp ham med at flytte, og samle et stort klædeskab i hans nye lejlighed. Nu er den efterhånden ikke længere så ny.

Ud over min mobil har jeg to andre digitalkameraer. Et lille Canon kompaktkamera med 12 gange zoom og et stort Nikon kompaktkamera med 60 gange zoom. De 60 gange zoom lyder af enormt meget men det er fra vidvinkel hvor alt bliver formindsket. I virkelighedens verden svarer det nok til omkring fire ganges forstørrelse i forhold til det man kan se med det blotte øje, og en helt almindelig kikkert har 7-8 ganges forstørrelse. 

Uanset så er mobilen og de to andre kameraer elendige når det kommer til at ta skumrings- og aftenbilleder. Med Canon spejlreflekskameraet er det faktisk muligt at ta rimelige billeder når belysningen er dårlig. Det kræver dog at man gør det manuelt, billederne bliver elendige hvis jeg bruger automatikken. Og det er svært i skumringen, fordi lyset hele tiden ændrer sig. Det er dog lykkedes at ta nogle rimeligt gode billeder, som er ret virkelighedstro. Jeg må så tilføje at Marianne kan tage endnu mere virkelighedstro billeder med sin mobil, men jeg tænker at mine billeder er en del skarpere. Jeg har også måttet ta mange billeder, for at finde den helt rigtige belysning.

Der kommer flere billeder, men ikke i dag, for der er tåget.













Ingen kommentarer:

Send en kommentar