onsdag den 11. maj 2022

På vej mod Aalborg

For første gang imere end to år er jeg på vej mod Aalborg, efter at ha tilbragt et par dage i Sdr. Omme. Det er glimrende at køre med bus frem for selv at skulle køre og det kommer til at koste nøjagtig det samme. Det tar lidt længere tid, men den kan man så bruge på at kigge på de unge piger. Den fornøjelse har man ikke når man kører bil, og for mig er det i det hele taget røvsygt at køre bil.

Desværre går det med nervebetændelsen som forventet. Det er ikke blevet bedre. Ikke at det generer mig på den måde, men det bekymrer mig, for hvis urinsyren beskytter mod nervebetændelse, så kan det være risikabelt for mig bevidst at sænke urinsyreniveauet. Alligevel kommer jeg til at gøre det, hvis jeg ellers kan. Jens, min lillebror, fik målt sit urinsyreniveau til næsten det samme som mig, og han mener at kostændringer ikke havde nogen særlig indflydelse, så det har han oogivet. Jeg har tænkt mig at gå mere drastisk tilværks, og og ved at bare det at indtage c-vitaminer kan sænke niveauet lidt. Bekymringen over nervebetændelsen gjorde at jeg også drak 9 øl i forgårs, men tøsedreng som jeg er, er jeg stoppet med øllerne igen. Jeg gruer virkelig for et nyt anfald af podagra, så lysten til at drikke øl er ikke-eksisterende. Nu tør jeg ikke engang spise ost. Jeg lavede en vegetarlasagne i går, og den var selvfølgelig med ost. Jeg spiste ikke voldsomt meget men alligevel var jeg på nippet til at få et nyt anfald. Så jeg vil foreslå Poul at vi får kartoffelfrikadeller til aftensmad. Det burde være problemfrit for mig, for ellers kan jeg nærmest ikke spise noget. 



mandag den 9. maj 2022

Lidt flere øl

Bekymringen over nervebetændelsen fik mig til at drikke nogle flere øl i går. 9 styks blev det til, hvilket er helt normalt på en søndag for mig. Drikker jeg flere er der risiko for tømmermænd, og jeg var desuden hundeangst for at få et anfald af podagra igen. Problemet er at jeg bliver nødt til at sænke urinsyreniveauet i blodet for at få oplæst den urat der har ophobet sig i kroppen. Både for at undgå flere anfald af podagra, men også fordi jeg er overbevist om at der er en sammenhæng mellem seneskedehindebetændelsen i fødderne, som ikke vil forsvinde og urinsyregigten. I hvert fald kan man påvise en sammenhæng mellem podagra og betændelse i akillessenen og man har også påvist en sammenhæng mellem podagra og  betændelse i senerne ved knæene, så overbevisende sandsynligt er der også en sammenhæng med den seneskedehindebetændelse jeg har i fødderne og podagra. Men den pludselige genopblussen af nervebetændelsen gør mig enormt nervøs. Jeg har bare ikke andre muligheder end at prøve på at sænke urinsyreniveauet i blodet og se hvad der sker. Så derfor bliver jeg nødt til at droppe øllene. De indeholder en del purin med alkoholen forhindrer også nyrerne i at fungere optimalt og deuden er alkoholen i sig selv skadelig for nervesystemet. Der var faktisk seks øl i køleskabet i går og jeg købte en sixpack mere, så de sidste tre øl drikker jeg nok i toget på vej til Jylland. At skylle uratkrystallerne ud af kroppen kommer til at ta lang tid, måske år, så en dag fra eller til er fuldstændig ligegyldig. Hvis jeg bare holder mig til jernfattige fødevarer de nærmeste dage går det nok.

søndag den 8. maj 2022

En enkelt øl i solen

Jeg har besluttet at nyde en enkelt øl i solen. Mens jeg spekulerer. For hvis jeg virkelig havde et attack af sclerose for 10 år siden, så vil det være farligt for mig at sænke urinsyreniveauet i blodet. Desuden giver et højt urinsyreniveau ikke urinsyregigt i sig selv. Der kræves også jern. Så man kan godt opretholde et højt urinsyreniveau i blodet, hvis man sørger for at spise på en måde så jernniveauet er lavt. Så vil der ikke dannes uratkrystaller, det vil i hvert fald ske langsommere. Øldrikning giver masser af puriner og dermed urinsyre, men det giver med garanti intet hæm-jern. Jernindholdet er også lavere end i vin. Eneste problem er at det godt nok kun tar dage at sænke urinsyreniveauet i blodet ved at ændre kost, men det tar måneder at sænke jernniveauet. Med mindre man er bloddoner.




Skræmmende viden

 Den nervebetændelse som kom som et lyn fra en klar himmel, har været skræmmede for mig lige siden, for den er aldrig helt forsvundet 100% så det er enormt skræmmede at den blusser op igen. Jeg har lige siden spekuleret over om det mon var et attack af sclerose men jeg aner det ikke. Problemet at hvis det ikke var derfor, hvad var det så? Hvis det var alkoholen som gav mig nervebetændelsen dengang, så burde den være langt værre nu, for jeg har bestemt ikke holdt mig tilbage de seneste år. Men nu har jeg netop fundet en skræmmende artikel. Et højt urinsyreniveau i blodet er med til at forhindre skader på nerverne på grund af sclerose. Hvilket vil sige at der er en vis risiko forbundet for mig, ved at sænke urinsyreniveauet i blodet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det var et attack, men det er ikke umuligt  

Projekt asparges

Nervebetændelsen blev heldigvis ikke værre i løbet af natten, men den er heller ikke forsvundet. Om den forsvinder igen ved jeg ikke, men det er så lidt at jeg kun mærker den når jeg sætter mig ned. Så bare den ikke bliver værre er jeg helt tilfreds. Og lysten til at ta piller igen, bortset fra vitaminpiller, er totalt forsvundet. Det burde heller ikke være nødvendigt, hvis blot jeg spiser og drikker som for 20 år siden, minus øl, hvilket selvfølgelig er lidt ekstremt. Da jeg kom sammen med Lisbet lavede vi aldrig mad med kød, bortset fra fisk og selv det var ikke ret ofte. Det var for det meste meget sund vegetarmad. Så det må jeg tilbage til. Da jeg boede i Hørsholm købte jeg engang en kylling, uden at Marianne var der. Det tog mig fem dage at spise den, for selv om den smagte udmærket, så er det umuligt for mig at spise store mængder kød på én gang. Det har hændt flere gange at jeg har købt en lammekølle (Marianne elsker det), hvor jeg spiser mindre end 200 gram og Marianne spiser resten. Det smager udmærket, faktisk rigtig godt, man jeg har alligevel meget svært ved at spise det. Nogle få mundfulde og så har jeg fået nok.

Jeg er i gang med mit aspargesprojekt. Sidste år gravende jeg nogle eternitplader dybt ned i jorden, helt ned i leret, for at holde rødderne fra en invasiv art fra at gro ind i bedet. Jeg plantede kartofler og nu skal jeg plante asparges. Jeg plantede to for et par uger siden, så nu er jeg ved at bære jord ned i haven og sand den anden vej. Asparges er en strandplante, så jorden skal være sandet.



lørdag den 7. maj 2022

En lang nat

 Jeg må erkende at jeg overhovedet ikke har lyst til at gå i seng, men det har jeg ni gjort alligevel. Det snurrer lidt i benene. Ikke meget men mere end det har gjort i lang tid. Og jeg gruer for at det bliver værre i løbet af natten. For blot et kvarter siden da jeg gik rundt troede jeg at det var ved at være overstået, men når jeg ligger ned og slapper af kommer den snurrende fornemmelse. Det ubehagelige er ikke selve fornemmelsen, det ubehagelige er at det kan blive meget værre. Men jeg er nødt til at sove hvis jeg kan. Sandsynligheden taler for at jeg står op igen og ser en film. Fordi jeg ikke kan falde i søvn fordi jeg er bange. Hvis jeg slipper gennem natten uden at det bliver værre end nu vil jeg være yderst tilfreds, men det er tvivlsomt. Måske er det bedste at jeg holder mig vågen, men jeg ved det ikke 

En bange mand

 Den pille jeg tog i morges har virkelig fået min nervebetændelse til at blusse op igen. Det er adskillige år siden at det har været så voldsomt som nu, så jeg er virkelig bange for at nerverne er blevet alvorligt skadet. Jeg ved det ikke. Det kan sagtens ske at nervebetændelsen forsvinder så snart medicinen er ude af kroppen, men der er ingen garanti. Måske er nerverne permanent skadet. Eller i et lidt mere heldigt tilfælde, så forsvinder nervebetændelsen igen i løbet af nogle år. Det tog halvandet år før nervebetændelse var nogenlunde væk, da jeg fik nervebetændelse for 10 år siden, men der er igen garanti når det gælder nerverne. Urinsyregigten kan godt nok udløse nogle meget kraftig smerter ved podagra, men jeg er 100% sikker på at jeg kan styre mit urinsyreniveau hvis jeg virkelig vil. Det er langt sværere at gøre noget når det kommer til nerverne, så derfor er jeg hundeangst lige nu. Jeg har formodentlig svaret i løbet af enten natten hvor det kan risikere at blive værre eller i morgen hvor medicinen er ved at være ude af kroppen og hvor nervebetændelsen forhåbentlig forsvinder igen. Det bliver en meget nervepirrende periode. Hvis jeg stadigvæk har nervebetændelse om en uge må jeg regne med at skaderne i et eller andet omfang er permanente. Men jeg gruer virkelig for natten. For 10 år siden gik jeg i seng uden den mindste form for nervebetændelse og vågnede op med ben som var mere eller mindre lammende, sådan føltes det i hvert fald. Nu kommer jeg til at gå i seng med begyndende nervebetændelse og risikerer at vågne op på samme måde som for 10 år siden, eller måske endda værre. Formodentlig bliver det markant bedre så snart medicinen er ude af kroppen, men der er ingen garanti overhovedet. Jeg var godt nok i tvivl om hvorvidt jeg skulle tage denne lille pille i håb om at undgå kraftige smerter fra podagra, men jeg havde godt nok ikke forventet, at den ville påvirke mit nervesystem så kraftigt. Jeg burde have sagt til mig selv at det var for farligt selv om det kun var en ganske lille smule jeg kunne mærke det sidste gang og det forsvandt så snart medicinen var ude af kroppen. Det tvivler jeg på at det gør denne gang. Det eneste jeg håber på er at det bare ikke bliver værre end det er nu.

Ikke flere piller

 Jeg er cyklet hen til en bænk som står i skovbrynet, og hvor der er udsigt over markerne og Gurre kirke troner i baggrunden. Det prikker lidt i hænder og fødder. Straffen for at tage gigtmedicinen har meldt sig. Jeg var omsider blevet 100% fri for nervebetændelsen men nu er den der igen, og jeg ved at det tar meget, meget lang tid før den forsvinder igen, hvis den overhovedet gør det. Så derfor skal jeg aldrig mere tage den medicin som dæmper gigtanfaldene. Man kan også bruge binyrebarkhormon så må jeg bruge det, eller tage anfaldet som det kommer. Og jeg har bittert fortrudt at jeg ikke bare satsede på at jeg ikke fik et anfald. Men smerterne er bare så voldsomme at det ikke er noget man har lyst til at opleve hvis det kan undgås. Men jeg må erkende at jeg foretrækker smerterne, frem for at få permanente skader på nervesystemet. Så jeg har ikke andre muligheder end at være ekstremt forsigtig med hvad jeg spiser og drikker. Åbenbart er der en latent risiko for et gigtanfald hele tiden, og der kommer nok til at gå en del tid før risikoen bliver mindre. Hvor lang tid ved jeg ikke, men jeg har læst at hvis man er meget omhyggelig med at få så lidt kostdannende puriner som muligt, falder risikoen for et anfald en del allerede i løbet af en uge. Nu vil jeg cykle hjem og spise en b-vitaminpille, dog en harmløs pille, og krydse fingre for at nervebetændelsen forsvinder igen.



Projekt blåbær

 For tre år siden købte jeg tre blåbærbuske og plantede dem straks. Jorden er absolut uegnet til blåbær, men jeg tænke at med tiden kan jeg vel nok få gjort jorden sur. Det har vist sig sværere end forventet, på trods af at jeg har læsset enormt mange poser grannåle på jorden og vandet med eddikevand. Nu er jeg endnu engang i skoven for at hente endnu flere grannåle. Jeg fatter ikke hvor de bliver af, så jeg forventer at jeg hvert eneste år fremover skal hente grannåle i skoven for at holde jorden tilstrækkelig sur til at blåbærbuskene trives. Heldigvis er det ikke en sur pligt.



 

Urinsyregigtvenlig smørrebrød


 Folk fleste går og bilder sig selv ind at kødmad smager bedre end vegetarmad. Hvilket er noget vrøvl. For det første er vores opfattelse af hvad der er velsmagede mad i høj grad kulturelt bestemt, og for det andet er smagsopfattelsen individuel. Jeg har aldrig brudt mig om kød, og jeg gætter på, at det er fordi min krop ved at kød er dårligt for mig og derfor kan jeg ikke lide smagen. For mig er en humusmad med hakket rød peber og purløg langt mere lækker en en kedelig dårligt smagende leverpostejsmad, men for de fleste andre danskere er det åbenbart omvendt. For mig er smagen af leverpostej så ringe at jeg ikke engang kan smage om den er rådden. I gymnasiet, formodentlig i 1. G, smurte min far engang min madpakke. Da jeg kom hjem spurgte han om jeg havde spist leverpostejen. Det havde jeg da. Så sagde han at den var rådden. Den smagte godt nok ad helvede til, men det gjorde den jo altid.

Kontant afregning ved kasse 1

Normalt sover jeg i kolonihavehuset og Marianne cykler ned til lejligheden og overnatter der. Således også i dag, men eftersom jeg har ferie i næste uge og tar til Jylland på mandag, så kørte jeg ned til lejligheden i dag for at vaske tøj, så det kan nå at blive tørt til i morgen. Ellers vil jeg have en kæmpe tøjvask næste weekend og det gider jeg ikke.

Så jeg tænke at vi kunne spise morgenmad sammen og tog ost, smør og æg med. Brødet var i fryseren i lejligheden. Jeg kan læse og har mange gange læst at man skal holde sig fra fede mælkeprodukter når man har urinsyregigt, men at læse og forstå er ikke det samme. Men her er det at denne sygdom er uhyre praktisk, for kort efter morgenmaden begyndte jeg at få nogle smertefulde jag i venstre fod. Så det var en rigtig dårlig ide at jeg ikke nøjedes med havregryn med skummetmælk, og straffen kom øjeblikkeligt. Så jeg tog bilen og kørte op til lejligheden for at ta noget medicin for at forhindre anfaldet i at udvikle sig. Egentlig burde jeg ta to tabletter med det samme og en mere en time senere, men jeg kan mærke at min nervebetændelse, som for det meste er umærkelig, blusser op igen når jeg tar medicinen. Så valget står mellem pest eller kolera for mig. Den medicin som jeg eventuelt skal ta for at sænke urinsyreniveauet er vist uskadelig, men anfaldsmedicinen er farlig for mig. Så jeg har ikke andre muligheder, end at leve så jeg ikke får anfald. Dvs.  at jeg skal lære at forstå det jeg læser og ikke vente på at erfare det personlig.  

Fremover er det slut med fede mælkeprodukter, i hvert fald i den koncentrerede for i et morgenmåltid med smør og ost. Jeg tvivler på at en vegetarpizza med ost vil have samme effekt, fordi der også er mange andre ingredienser end ost og brød. I går lavede jeg en løgtærte og der kunne absolut intet mærke selv om der var masser af ost i tærten. Og det skyldes formentlig at der også var masser af løg, og de har vist en meget positiv effekt på urinsyreniveauet.

For mig er det intet problem at leve som laktovegetar, hvilket selvfølgelig skyldes at jeg ikke bryder mig specielt meget om kød. Så på den måde er det en fordel at jeg nu har fået urinsyregigt, for så kan jeg sige at jeg er nødt til at  være vegetar fordi jeg ikke kan tåle at spise kød. Selv Marianne har uden at blinke accepteret at jeg fremover kun vil spise vegetarisk, men hun har også set min opsvulmede fod. 

Det eneste jeg kommer til at savne er øllerne. Siden sidste lørdag har fem kolde øl stået og kedet sig i køleskabet, og det er jo dybt tragisk. Jeg havde spekuleret hvad jeg skulle gøre ved dem, men i morges faldt tiøren. Sneglene. Der er enormt mange snegle i haven og det er umuligt at samle dem alle. Jeg har godt nok hørt om ølfælder og afprøvet det et par gange, men jeg har ikke kunnet få mig selv til at servere øl for sneglene. Ikke efter at jeg adskille gange har set dem snuppe en tår, for så bagefter at fortsætte med ædegildet. En del fik ganske vist en tår over tørsten, men alligevel.

fredag den 6. maj 2022

 Så fandt jeg omsider ud af hvorfor påskeliljerne vokser nedad.



onsdag den 4. maj 2022

Tilbage i kolonihaven

 

Jeg tog med stort besvær ned i lejligheden i søndags, da jeg vidste at jeg næppe kunne få de nærmeste dage. Jeg tog bilen, men det var enormt smertefuldt. Marinne kom i går for at hjælpe mig, og selv om jeg kunne begynde at gå en smule i går, var det for meget for mig at gå over i Føtex for at handle. Foden er stadigvæk meget hævet, men det var problemfrit at køre tilbage til kolonihave. Det har vist sig at den medicin som skal dæmpe anfaldene af podagra giver mig nervebetændelse, så den kan jeg ikke bruge mere. Marianne er cyklet til Prøvestenscentret for at købe nogle b-vitaminer for mig. De kan forhåbentlig forhindre at nervebetændelsen udvikler sig. 

De seneste dage har jeg så brugt på at studere urinsyregigt, og nu er jeg nærmest ekspert på området, uden at det er en overdrivelse. 

Det viser sig at det ikke alene er mængden af purinindtaget der kan udløse et anfald, men også mængden af hæm-jern, altså det jern som er knyttet til blodet og dermed kød. Det er derfor at især rødt kød giver anfald af podegra. Min egen teori er at det muligvis er samme mekanisme som er skyld i at spinat kan give anfald. Min far mente at det var oxalsyren, men spinat indeholder også rigtig mange puriner og meget jern. Det er ganske vist non-hæm jern som kroppen optager meget dårligere end hæmjern, men spinat indeholder også mange c-vitaminer og c-vitaminer fremmer optagelsen af jern. Hvis spinaten bliver indtaget sammen med kød går det helt galt. Kroppen har en mekanisme der gør at den kun optager det jern den har brug for hvis det er non-hæm jern, mens den optager hæm-jern, uanset om kroppen har brug for det eller ej. Urinsyren vil ikke nødvendigvis danne krystaller af urat, selv om blodet er overmættet, men når der er meget jern tilstede vil der meget lettere kunne udfældes krystaller.

Man har lavet undersøgelser der viser at hvis man tapper så meget blod fra mennesker, at jernindholdet bliver så lavt, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så får folk langt færre anfald af podegra. Så den åreladning man brugte som behandling i middelalderen, har altså en effekt. Hvilket vil sige at en patient med tendens til urinsyregigt med fordel kan blive bloddoner. 

Billedet viser det der udløste dette anfald. Grøften som jeg først fik lavet færdig i lørdages. Jeg begyndte med at lægge græstørven på plads om fredagen. Det tog lang tid fordi de var af forskellig tykkelse, så der skulle også graves en del. For at få dem til at ligge så tæt som muligt sparkede jeg også lidt til dem. Med venstre fod naturligvis. Det var ikke særlig hårdt, men fordi blodet var overmættet med urinsyre startede rystelserne en kædereaktion som førte til udfældelse af uratkrystaller. Der skete i princippet det samme som når vi får isslag. Den underafkølede regn er flydende så længe den flyver uforstyrret i luften, selv om den egentlige burde være frosset til hagl. Men i samme øjeblik den rammer jorden sker der en kædereaktion der gør at den øjeblikkeligt fryser til is.

tirsdag den 3. maj 2022

Et studie i puriner




 Fødderne har det ikke specielt meget bedre i dag, men det bliver jo bedre på et tidspunkt. På det seneste er jeg begyndt at få små kugler under huden på siden af hælene, og det er ikke et godt tegn. Det er topi eller thopi som er aflejringer af uratkrystaller under huden. Hvis det lykkes mig at sænke urinsyreniveauet i blodet, vil de formodentlig blive opløst og forsvinde med tiden, men det kan ta flere år.

Da jeg har masser af tid nu studerer jeg tabeller for at se, hvilke ændringer i min kost de seneste år, der har medført en ændring af purinindtaget, og ud over at jeg spiser langt mere makrel i tomat end tidligere, så spiser jeg også meget meget mere broccoli. Tidligere spiste jeg flere løg og gulerødder. Og det gør en forskel når man som jeg ofte spiser en halv eller en hel broccoli til aftensmad. Broccoli indeholder 5 gange så mange puriner som gulerødder og 7 gange så mange puriner som løg. Så måske burde jeg gå tilbage til at lave en løgtærte og ikke en broccolitærte når jeg får lyst til at lave tærte. Og måske burde jeg bruge mere hvidkål i min mad.  Det har også et lavt indhold af puriner, men samtidig er ret højt indhold af c-vitaminer. Men i det store og hele kommer jeg nok ikke til at ændre mine kostvaner specielt meget, det er næppe nødvendigt. Jeg skal bare tilbage til de samme kostvaner som jeg havde for 20 år siden.

mandag den 2. maj 2022


 Billedet ligner til forveksling det billede jeg lagde ud den 18. marts. Der er kun den lille forskel at nu er det galt med venstre fod. Så jeg er sygemeldt igen. 

Sidste gang droppede jeg at drikke de mørke portere men denne gang stopper jeg helt med øllerne. Jeg kan vældig godt lide at drikke øl, men ikke når der følger voldsomme smerter med på grund af podegra. Og så kræver det en smule kostomlægning. Jeg spiser næsten hver dag makrel i tomat til frokost på mit arbejde, men i dag har jeg fundet ud af at det er noget af det værste man kan spise i forhold til urinsyregigt. Purinindholdet er højere end i oksekød og nærmer sig det er er i indmad.  Tidligere spiste jeg for det meste humus på rugbrød til frokos, så det vender jeg tilbage til. Desuden vil jeg spise c-vitamin tabletter, 500 mg morgen og aften. C-vitamin sænker indholdet af urinsyre i blodet, men man skal nærmest leve af frugt og grøntsager at få så meget c-vitamin at det har en effekt. Juice har jeg droppet for fruktose kan udløse anfald, mens et moderat indtag af frugt er ok. I forvejen drikker jeg næsten aldrig sodavand eller spiser slik og kager. Det mest problematiske bliver at droppe øllerne, bortset fra lige nu hvor jeg under ingen omstændigheder skal drikke noget som helst alkohol.

Det er lidt træls, for jeg er i lejligheden, fordi det er enormt upraktisk at være i kolonihaven når jeg ikke kan gå. Rigtig træls for jeg mangler stadigvæk at lave en masse ting. I øvrigt var det næppe naboens kat som sked i min køkkenhave, for der var også lort på græsplænen. Og sidste fredag begyndte en hund at gø klokken seks om morgenen på min terrasse. Det var hunden til nogle nye naboer der har købt villaen nord for mit kolonihavehus. Så jeg fik sat mit nyindkøbte hundehegn op, så hunden i det mindste ikke kan komme ind i haven. Kattene kan selvfølgelig sagtens komme ind, men så længe de ikke skider i min have lader jeg dem gå igennem haven, uden at kaste sten og redskaber efter dem.