søndag den 20. marts 2022

En plads i solen

 Min fysiske form er godt nok elendig. Det kan desværre ikke udelukkende tilskrives forbuddet mod at træne i fitnesscenter. Jeg kunne godt have cyklet noget mere, men det ville have krævet at jeg tidligere havde taget mig sammen til at lappe cyklen, og få den ned på Murergade. Jeg tviver stærkt på at jeg kommer til at træne i fitnesscenter igen. Det vil kun være nedtur. Jeg vil alligevel aldrig kunne opnå den styrke jeg havde før jeg stoppede, det er jeg for gammel til. Havde jeg været 25 år havde det været anderledes. Og hvornår kan jeg være sikker på at man ikke skal bruge pas og mundbind for at træn, eller om det måske bliver forbudt igen?

Jeg stoler ikke på politikerne overhovedet i den henseende, og corona er kommet for at blive. Desuden er der også influenza. Hvad så hvis der kommer en særlig farlig variant af influenza?

Men cykle kan jeg, og så længe jeg kan cykle uden hjelm på hovedet bliver jeg ved med det. Det kan dokumenteres at folk der bruger cykelhjelm oftere kommer ud for ulykker den de som ikke bruger cykelhjelm, men der findes desværre galninge som vil påtvinge cyklister at bruge cykelhjelm. Af uforklarlige grunde synes de selvsamme mennesker ikke at fodgængere og bilister skal påtvinges at bruge hjelm, selv om der er lige så mange fodgængere og bilister der får hovedskader, som cyklister.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar