mandag den 12. juni 2017

Jeg vil forsætte beskrivelsen af min fjeldvandring på en ny blog: fjeldvandring.blogspot.com
Jeg var ved lægen fordi jeg troede jeg havde en diskusprolaps, men heldigvis er det langt mere harmløst. Fibersprængning i lænden tæt på rygsøjlen. Jeg har haft smerter en uge eller to, og da mente jeg nok at jeg kunne mærke at det var musklerne der gjorde ondt. Søndag morgen gjorde det vanvittig ondt og jeg troede virkelig at det var en diskusprolaps. Lægen sagde at musklen har været skadet, og så er den sprunget efter noget tid. To gange før har jeg prøvet det og da troede jeg også at det var en diskusprolaps, men heldigvis ikke alligevel. Det gør afsindig ondt når jeg gør en forkert bevægelse, men jeg er ikke bekymret over at vandre med en tung rygsæk. Så længe jeg ved at det er relativt harmløst, kan jeg sagtens leve med at det gør ondt.
En fibersprængning tar nogle få uger, og jeg tror ikke at det betyder at jeg vandrer med en tung rygsæk, for det er nogle helt andre muskler man bruger i ryggen. Hvis det viser sig at smerterne ikke forsvinder, så må jeg jo stoppe min fjeldvandring, men jeg tror det kommer til at gå fint.
Jeg skrev et indlæg i går om min kommende fjeldtur, men ved et uheld kom jeg til at slette det igen. Det kan også være at det er ligegyldigt, for det er muligt at jeg ikke kommer afsted. Formodentlig har jeg fået en diskusprolaps. I hvert fald har de sidste par dage været et helvede, og især i dag kan jeg dårligt røre mig uden at det gør ondt. Så jeg skal til lægen 11:20 i dag, og så må jeg høre hvad hun siger. Hun vil med garanti fraråde en tur i fjeldet, og lige nu er det umuligt, men hvis det overhovedet er muligt for mig at komme afsted, så gør jeg det. Jeg har to gange før haft en diskusprolaps, men da gik jeg ikke til lægen og det forsvandt af sig selv igen.

Det her vil også forsvinde igen, for jeg er næsten helt sikker på at det skyldes en dårlig designet maskine i fitnesscenteret, til at træne ryggen med. Så når jeg stopper med at træne med den, forsvinder det nok igen. Spørgsmålet er bare hvor hurtigt. Egentlig vil jeg helst ha ryggen scannet, for lægen kan ikke se skaden, men hvis det tar en evighed for at få en tid, kan det være lige meget. Så mit besøg hos lægen er mest for at få en henvisning til en scanning. Jeg kan ikke forestille mig at hun synes at en fjeldvandring er en god ting, men det er næppe videnskabeligt bevist at det er skadeligt for ryggen.