mandag den 21. marts 2022

Ny skruemaskine

 


Muligvis er podegraen forsvundet, men det er problemerne med fødderne ikke, og jeg tvivler på at de forsvinder så længe jeg fortsætter med at arbejde. Så derfor vil jeg prøve at klargøre kolonihavehuset så jeg kan sælge det i efteråret, hvis  fødderne til den tid stadigvæk volder problemer. Der er massevis af ting der skal ordnes hvis jeg skal kunne sælge det til en rinelig pris, og noget af det der skal ordnes er terrassen. Den er ved at være pilrådden. Det er ikke alle brædder der er pilrådne, men der er en del brædder som skal udskiftes. Jeg burde egentlig bygge en helt ny terrasse, men jeg nøjes med at udskifte de mest rådne brædder, hvis det er muligt. Problemet er at de ikke er af standardstørrelse så det er ikke sikkert at jeg kan finde de rigtige brædder. Under alle omstændigheder kræver det en skruemaskine. Jeg købte en billig skruemaskine i efteråret, men den er slet ikke kraftig nok til at skrue skruerne ud af gamle rådne og hårde brædder, så nu har jeg købt en af de bedste jeg kunne finde på nettet. Den kostede næsten 2000 kr, men så er det også en af de mest kraftige skruemaskiner der kan købes. Så om lidt får jeg besked om hvornår jeg kan hente den hos Bauhaus i Hillerød. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar