tirsdag den 1. marts 2022

Det blev en sygedag

 Jeg faldt godt nok i søvn øjeblikket da jeg havde skrevet det sidste indlæg i går, men vågnede igen kvart over tre. Og kunne igen ikke falde i søvn. To nætter i træk. Jeg kan sagtens klare en enkelt nat med kun fire timers søvn, men med kun to timer i går er det for meget. Jeg havde hovedpine i går, og i dag er det værre. 

Jeg ringede til Kim, meldte mig syg, og forklarede ham at han var nødt til at han var nødt til at ta ind på Fuglebakkevej på Frederiksberg og sætte sømmene i. Sømmene i? Han blev noget forbløffet. Jeg forklarede ham, at jeg ikke havde haft tid i går fordi det tog lang tid for mig at mærke af hvor galgerne skulle være, og da jeg var færdig var de gået uden at ha sat en eneste galge op. Men eftersom jeg havde glemt min madpakke brugte jeg tiden på at gå over i Meny og købe noget mad, og da jeg kom tilbage var de omsider begyndt at sætte galger op.

Kim svarede at aftalen var galgerne allerede var lavede når jeg kom. Tåbelige idioter. Det tar jo mere tid for mig overhovedet at finde ud af, sammen med dem på byggepladsen selvfølgelig, at finde ud af hvor galgerne skal stå, og derefter gå rundt og markere stedet, end det gør at gå en runde og banke søm i  galgerne. Og når min tid er knap, så gør det en forskel. En forskel som gør at der først omkring dette tidspunkt er kommet søm i galgerne, selv om skulle have været i går. Det var så Kim der fik den tvivlsomme ære af at få lov til at være den som kom til at slå sømmene i. I det mindste har han mine gule streger på spunsen at følge og galgebrædderne sidder direkte på spunsen, så det tar næppe ret lang tid for ham.

Det er næsten to timer siden jeg begyndte på dette indlæg, men jeg gik i stå i starten, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig på grund af hovedpinen. Det går lidt bedre nu. Så nu cykler jeg en lille tur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar