mandag den 31. juli 2023

Holmset hytter og camping

Det var egentlig planen at køre op gennem Sverige og langt oppe at køre til Norge og tilbage mod syd gennem Norge, men det blev for kedeligt at køre i Sverige. 

Vi kørte fra Jönköping mod Mora og overnattede på en kæmpestor campingplads i Orsa. Den var enorm med to restauranter og en udendørs swimmingpool. Vi ville ha spist på en af restauranterne men i den ene var der for lidt personale, så ikke engang halvdelen af bordene var optaget, men man skulle vente en time for overhovedet at bestille maden. Den anden var propfuld så det endte med at vi selv lavede mad. Klokken var blevet otte og vi var de eneste som lavede mad i køkkenet. 

Vi blev enige om at ændre kurs og køre mod Trondheim. Undervejs overnattede vi i en virkelig lækker toværelses lejlighed med et stort lækket køkken hos Skoogs Logi i Funäsdalen. 985 svenske kroner. Det bliver vel omkring 650 kr. Fantastisk billigt. Jeg kunne ikke booke en hytte eller lejlighed ved Øysand og vejrudsigten lovede regn, så jeg bookede en lille hytte ved Holmset hytter og camping. Vi bliver her er par dag og lader derefter vejrudsigten bestemme kursen. Vejret skulle blive rimeligt her og for lidt siden var der 23 grader og sol, men en kraftig byge har fået temperaturen til at falde til 18 grader. Men eftersom der er næsten vindstille, er det ganske behageligt.




fredag den 28. juli 2023

Vãttern

 Vi nåede Villa Björkhagen klokken fem og der var mere med i prisen end jeg regnede med. Så ud over en morgenmadsbuffet så er det hotelstandard. Dvs.   med sengelinned og håndklæder og vi skal ikke gøre rent når vi forlader vores lille hytte. Så nu er vi gået ned til Vãttern for at slappe lidt af.






På vej mod nord

 Etter at have brugt enormt lang tid på at pakke i dag er Marianne og jeg omsider på vej afsted. I første omgang Jönköping og i morgen videre på vej mod nord. Mod de lyse nætter. Dem har vi reelt kun to uger af i Danmark for selv om vi stadigvæk kalder det de lyse nætter er himlen nu næsten sort om natten. Allerede i nat vil himlen være mærkbart lysere og meget, meget mere i morgen. Hvis ellers jeg og bilen kan holde til det.

Vi kom alt for sent afsted i dag og båden er propfuld af mennesker. Alt for mange mennesker. 




lørdag den 1. juli 2023

Masser af hvidløg

 Hvidløgene blev høstet i går og i alt har vi høstet omkring 70 hvidløg på 3 kvadratmeter. Ligesom kartofler er det en god afgrøde fordi høsten altid er stabil og så er de i praksis stort set gratis. I oktober sætter jeg nye hvidløg og der skal jeg bruge måske seks store hvidløg, og resten er rent overskud. De største er kæmpestore og har en diameter som en øldåse.