Jeg tænke at siden mine anfald af podegra højst sandsynligt hænger sammen med en meget ringe træningsindsats de seneste år, så må jeg hellere begynde at cykle lidt mere. Løb ville være langt bedre, men det er umuligt og bliver måske aldrig muligt igen. For halvandet år siden fik jeg forfodsfald på højre fod, og fordi mine arbejdsgivere ikke forstod problemet og fordi jeg ikke selv straks gik i gang med at genoptræne foden, så er skaden formodentlig permanent. Lægen fik ikke ret, podegraen, hvis det altså er podegra, plager mig stadig. Men forfodsfaldet plager mig også. Så løbe kan jeg overhovedet ikke, jeg kan dårligt gå, men jeg kan da i det mindste cykle. Så jeg vil til at cykle noget mere. Siden jeg fik bil for tre år siden har jeg ikke cyklet ret meget. Ikke fordi jeg er specielt glad for at køre bil, men det siger sig selv at man rører sig mindre når man har bil. Enten kører jeg hjem og stiller bilen og går over for at handle i Føtex, eller også kører jeg forbi et supermarked på vej hjem fra arbejde og handler der. Det jeg i hvert fald ikke gør, er at køre hjem og stille bilen for så at ta cyklen og cykle ud for at handle.
Så jeg må til at cykle noget mere. Lange ture. Marianne vil sikkert gerne cykle og hvis alt går som det plejer ses vi sikkert igen allerede næste weekend.
Nu er jeg nået til Klaresø. Det tar højst 15 minutter at cykle herud fra kolonihaven. Grunden til at man overhovedet kan se søen skyldes mig. Man har placeret en bænk med udsigt over søen, og så har man ladet tingene gro. Så adskillige gennen de sidste 10 år har jeg fjernet den bevoksning der skærmede for udsigten. Senest i vinter hvor jeg med en sav fjernede ganske store piletræer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar