søndag den 28. januar 2018

En blæsende dag.

De lovede masser af sol og masser af vind i dag, og vi har da fået halvdelen. Dvs. masser af vind. Men jeg bliver alligevel nødt til at komme lidt ud i den friske luft. Det er uudholdeligt at være indendørs hele dagen. Det bliver nu ikke til nogen cykeltur i dag, jeg er masochist.

lørdag den 27. januar 2018

En lørdagstur

Der var fin blå himmel i morges og siden de lovede at der ville komme skyer i løbet af dagen tog jeg relativt tidligt afsted på en cykeltur. Dvs. klokken var kvart i ti, og der var blå himmel, men ret hurtigt blev det overskyet og gråt. Jeg tænkte at det var den sol, men den dukkede frem senere igen og lige nu skinner den varmt. Så skønt. Jeg kom hjem for et øjeblik siden og vil gå ud på altanen og nyde de milde solstråler.
Det var nu ikke en let cykeltur. Jeg har hostet en masse og er enormt snottet og den første times tid gjorde et ondt i lungerne. Det blev heldigvis bedre i løbet af cykelturen.

Næsten forår

Vinter fik vi jo aldrig, men nu er det næsten forår, og jeg kan mærke solens varme. Det har jeg ventet længe på. Jeg er på en cykeltur i og holder en lille frokostpause lige syd for Nærum.

fredag den 26. januar 2018

Gråt i gråt

Det er ikke ligefrem fordi udsigten forandrer sig i disse dage. Gråt i gråt, men i det mindste regner og blæser det ikke.

onsdag den 24. januar 2018

38 grader

De 38 grader er ikke temperaturen udenfor, men min. Siden jul har jeg hostet, men de sidste par dage har jeg været lidt syg, så jeg gik til læge i dag. Så blev jeg podet og der kommer et svar om et par dage. Lægen beordrede mig til at købe et termometer, men det var helt overflødigt for hun gættede på at min temperatur var 38 grader og det viste sig at være korrekt. Så nu kan jeg, ligesom i går, tilbringe dagen med at kigge ud på det grå kedelige efterårsvejr. Jeg hader det. Sommeren i Danmark er ikke noget at råbe hurra for, men det er til at leve med. Det grå triste vejr, uden antydningen af sne, der varer måned efter måned er modbydeligt. Dog vil jeg alligevel foretrække at være ude i det triste møgvejr og arbejde, frem for at sidde indendørs og glo ud af vinduet. Så jeg håber hals og lunger har det bedre  i morgen, så jeg kan komme ud igen.

lørdag den 20. januar 2018

søndag den 14. januar 2018

En cykeltur

Det blev en 32 km lang cykeltur i dag, og det var skønt at komme ud på en lidt længere tur. Det er et halvt år siden jeg sidst har cyklet, bortset fra en lille tur for et par uger siden. Så jeg er træt i benene. Godt nok har jeg mange gear på cyklen, men de fjerner jo ikke bakkerne og dem er der mange af. Så der bliver ingen træning i fitness centeret i dag. Det er jeg for træt til.

Store Donsedam

Store Donsedam

Sø ved Krudthusvej

Typisk dansk vintervejr. Gråt, trist og iskoldt og selvfølgelig ingen sne. Et meget tyndt lag is som formodentlig aldrig når at blive tyk nok til at man kan stå på skøjter. Jeg hader det danske klima inderligt og især det som folk kalder vinter. Men i det mindste er der tørt, så jeg er på årets første rigtige cykeltur. I langsomt og roligt tempo som sædvanligt. Foråret nærmer sig hastigt så jeg må hellere komme lidt i form så jeg kan cykle nogle lange ture når dagene bliver længere og det bliver lidt varmere. Heldigvis er Nordsjælland et fremragende sted at cykle, men efterhånden har jeg cyklet de fleste steder. Så jeg er nødt til at cykle længere og længere ture for at cykle på nye veje.