onsdag den 22. juni 2016

Efter at jeg har fået opdateret min mobiltelefon, kan jeg lige pludselig ikke overføre billeder til computeren, eller rettere, den skriver at der ikke er nye billeder. Det er der og jeg kan sende mms, eller sende billederne vedhæftede i en mail til mig selv og på den måde få dem overført til computeren, men det er jo enormt besværligt så det har jeg ikke gidet. Jeg kan muligvis synkronisere mobilen og få dem overført til skyen, men det bryder jeg mig ikke om. På den anden side er jeg træt af at adskille aps skal ha adgang til mine billeder, for at jeg kan installere den, selv om det overhovedet ikke er relevant, så nu overvejer jeg kun at bruge et kamera fremover. Det har jeg så ikke så tit på mig, men det kommer jeg så til. Jeg tar jo ikke nogle specielt mistænkelige billeder, men jeg vil gerne selv bestemme, hvilke billeder der kommer ud i æteren, og det er umuligt med en mobiltelefon. Der er alle billederne tilgængelige for alle mulige.

Jeg har ferie fra den 1. juli når jeg får fri kl. 4 og så tar jeg nok direkte op i fjeldet og vandrer. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu hvor jeg vil vandre, men det bliver nok Hardangervidda, selv om den er lidt overbefolket efter min smag. Ofte møder man over 20 mennesker om dagen. Setesdalsheiene er bedre for der møder man som regel kun nogle få mennesker om dagen og nogle gange slet ingen. I Austheiene, fjeldryggen der ligger øst for Setesdalen, vandrede jeg engang en hel uge og mødte kun en enkelt ældre mand med en hund. Det var vel at mærke på afmærkede stier. Jeg vandrer som regel altid et par dage uden for stierne, og der har jeg endnu aldrig mødt nogen. Så jeg kunne selvfølgelig holde mig fra stierne på Hardangervidda, men det er også lidt anstrengende i længden.

Mit største bekymring lige nu er dog at jeg i et par måneder har haft en skade i venstre skulder, og jeg får let smerter i den. Det er en træningsskade, som skyldes at jeg har trænet for lidt og for ustabilt, så nu er jeg begyndt at træne lidt hver dag, og ikke for hårdt. Jeg tror det er noget i retning af en tennisalbue, bare i skulderen og det er et rigtig dårligt sted, når jeg skal vandre. Jeg håber det går for ellers kan det blive en meget kort vandretur. Jeg tror det går, men det er umuligt at vide. Jeg kunne gå til lægen, men sandsynligvis kan han ikke gøre andet end at gi kortison. Den eneste brugbare vej er at træne på den rigtige måde, så det prøver jeg.

Nedenunder er det eneste billede jeg har overført til min computer via mail, efter at min mobil blev "opdateret". Det er Bo Gyldenkærne, som er opvokset i Hjerndrup, og som jeg både har gået i folkeskole og gymnasie med. Jeg tog til Stevns for nogle få uger siden for at gå en tur langs klinten, og eftersom Bo bor i Store Heddinge, mødtes vi og fulgtes ad langs klinten. Han er uddannet som arkæolog, men arbejder i en midlertidig stilling for kommunen som miljøarbejder, så en del af hans job er at holde øje med området ved klinten.

Bo Gyldenkærne

mandag den 20. juni 2016

Det er jo især på grund af Marianne jeg er blevet hængende her på Sjælland i så mange år. Jeg tror jeg for længst havde været væk, hvis det ikke havde været for hende, men nu får det en ende. Marianne skrev godt nok at Jeanette ville overføre 1000 kr når hun fik SU den 1. men det kommer ikke til at ske. Utroligt at Marianne bliver ved med at tro på Jeanettes løgnehistorier. Hun er også en fantastisk skuespiller, men skal bare hele tiden huske på, at det netop er skuespil. Det er noget hun siger for at berolige sin mor. I hvert fald et par uger. Problemet er bare, at jeg utallige gange har oplevet Marianne været ulykkelig over at Jeanette endnu engang har snydt og løjet for hende. Massevis af gange har hun sagt, at Jeanette og Kristian udnytter hende. Det kommer nok aldrig til at stoppe. Men det bliver uden mig, selv om det er enormt hårdt.

Jeanette har det langt lettere. Hun er ude af stand til at følge anger, skyld, medfølelse og den slags. Hun forstår begrebet stolthed, men ære, det at opføre sig værdigt over for andre mennesker, det forstår hun ikke. Hun forstår begrebet sympati, men fatter ikke hvad empati er. Det er jo let at lyve, snyde og bedrage andre mennesker, og selv ens mor, når man er ude af stand til at få dårlig samvittighed, og når man er revnede ligeglad med, hvordan man bliver opfattet som menneske. Men når ikke engang hendes egen søster vil låne hende penge, så er der jo en god grund til det. Som sangen jeg lagde ud handler om, så er Marianne desværre ude af stand til at sige nej, så også fremover vil hun blive udnyttet. Det er hendes valg, desværre.

lørdag den 18. juni 2016

Det lakker voldsomt mod enden med mit og Mariannes forhold. Hovedårsagen er at hendes psykopatiske datter Jeanette lånte 3500 kr af mig, for at betale en gæld, der gjorde at hun og hendes kæreste var ved at blive smidt ud af deres lejlighed.
Aftalen var at hun skulle betale pengene tilbage når hun fik sine feriepenge. Hun fik sine feriepenge men først efter hårdt pres fik jeg hende til at overføre 1000 kr til Marianne, fordi Marianne havde hårdt brug for pengene. Dem har hun så senere overført til mig.
Jeanette lovede at overføre resten senere men selvfølgelig har jeg intet hørt fra hende. Marianne er så vant til Jeanettes opførsel at hun slet ikke reagerer på det. Havde det været min datter der havde opført sig sådan over for min kæreste, var jeg blevet rasende og havde nægtet at tale med hende før hun havde betalt pengene tilbage. Men ikke Marianne.
Jeg vil under ingen omstændigheder finde mig i at Jeanette bare skider på mig efter at jeg har hjulpet hende ud af en alvorlig knibe, så jeg har sagt til Marianne at hvis ikke Jeanette overfører pengene til mig, så må hun enten droppe kontakten med Jeanette, ellers vil jeg droppe kontakten til hende. At Marianne med garanti endnu engang vil lade sig udnytte og betale for sin datter ændrer ikke sagen for mig.

Nedenstående sang udtrykker præcis hvad jeg føler, og jeg har slået den op på Mariannes Facebook side.
https://www.youtube.com/watch?v=0fKOQxbH-08

Jeg må, for forståelsens skyld, hellere tilføje at Jeanette ikke er et ondt menneske. Hun udnytter andre, hvis hun har muligheden for det, men hun er også mere tolerant, forstående og tilgivende end de fleste og hun accepterer mennesker som de er. Hun bærer ikke nag, så hun kan være vildt ophidset det ene øjeblik, men hvis hun ikke får sin vilje, accepterer hun det og sekunder senere er hun som om ingenting er sket.