Måske en sygedag i morgen

 For fortællingens skyld må jeg hellere skrive et kort indlæg. De to klaphatte til Kim og Carsten havde givet mig så meget arbejde at jeg umuligt kunne nå det på en normal arbejdsdag. Derudover var der forvirrende meldinger om hvad der var vigtigst. Nu er jeg overtræt, har hovedpine og kan ikke sove fordi jeg er overtræt. Så overvejende sandsynligt kommer jeg til at tage en sygedg i morgen. Hvis det sker får jeg i det mindste rigelig tid til at skrive om hvad jeg har lavet i dag. Så mit ur ringer klokken otte i morgen i stedet for klokken seks. Hvis jeg vågner inden og føler mig frisk tar jeg på arbejde, og hvis ikke bliver jeg hjemme. Godnat.

2 timers søvn

 Jeg er enormt træt nu. Så træt at jeg dårlig kan skrive. Der er så mange ting jeg ville have skrevet men jeg orker ikke og jeg har hovedpine. Hovedpine fordi jeg sov for lidt. Jeg tænkte for meget på Gøg og Gokke, nå nej,  de hedder Kim og Carsten, så det var svært at falde i søvn. Omkring klokken halv to faldt jeg vel i søvn. 

Jeg ville have sovet godt indtil min mobil ringer klokken seks hvis ikke jeg havde dummet mig, og glemt at slå mobilen over på flytilstand. Jeg blev vækket af telefonen klokken halv fire på grund af en eller  anden besked, og lyden var så høj og gennemtrængende at jeg blev lysvågen. Og jeg faldt ikke i søvn igen. Da jeg stod op klokken kvart i seks, fandt jeg ud af at det var en eller anden hjernedød idiot som havde foretaget et træk på Wordfeud. Jeg afsluttede spillet ved at opgive. Jeg spiller kun mod mennesker der er i besiddelse af en hjerne.

Jeg vil ikke påstå at jeg aldrig har foretaget et træk mit om natten, for det kan jeg ikke huske. Men forleden ændrede jeg indstillingerne, så jeg altid bliver spurgt om jeg virkelig ønsker at trække. For jeg må erkende at jeg adskillige gange er kommet til at foretage et træk, hvor det bare var et uheld, og mere end en gang har det ligefrem betydet at jeg har tabt kampen. Så han kan have gjort det ved et uheld, jeg aner det ikke.

Uanset betød det at jeg fik to timers søvn og mødte på arbejde med hovedpine. Nu har jeg dulmet smerten med en halv liter Limfjordsporter, og jeg har stadigvæk to læskende Harboe  pilsnere. De der mener at Tuborg smager bedre end Harboe er født uden smagsløg. Eller også er det en smagssag. Eller reklamehjernevask. Der er mange muligheder som Lars ville sige.

Så alt det jeg gerne ville have skrevet orker jeg ikke. Jeg vil dog nævne en lille ting. nemlig at jeg overvejer at supplere min temmelig middelmådige indkomst hos Hyldegaard, med reklameindtægter. Jeg kan jo godt lide at skrive, og jeg ved at jeg er god til at skrive, så hvorfor ikke tjene lidt penge samtidig, hvis det er muligt. Det eneste det kræver er at jeg hver eneste dag skriver om hvad jeg laver på mit arbejde. De fleste folk vil selvfølgelig tænke som mine venner, "Hvorfor i alverden finder han ikke et andet arbejde?". Svaret er at godt nok er Gøg og Gogge nærrige, nå nej, Kim og Carsten, men de er jo også søde og charmerende. Eneste ulempe er at hvis min blog bliver en succes og generer mere indkomst end selve arbejdet, så er jeg jo stadig nødt til arbejde, trods en enorm arbejdsmængde i forhold til lønnen. Det bliver lidt af et dilemma til den tid.

På vej i seng

 

Jeg er på vej i seng og glæder mig ikke til i morgen. Jeg skal ind til København og de vil gerne have at jeg kommer så tidligt som muligt. Carsten nævnte noget om klokken otte, men hvis han regner med at jeg vil ødelægge min egen nattesøvn for at møde ekstemt tidligt, så jeg kan nå at lægge data ind og forberede mig, inden jeg kører, så har han simpelthen mistet forstanden. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Det vil gavne dem på byggepladsen, det vil gavne Kim og Carsten, men det vil kraftedeme ikke gavne mig. Men hvis trafikken ellers ikke går helt i stå, så er jeg nok derinde mellem halv ni og ni, så de overlever nok derinde i København. Godt nok er jeg bekymret for min fod, men i det mindste kommer jeg ikke til at lide af stress. Det er langt fra første gang at folk vil vente med længsel på at jeg kommer, men de plejer nu altid at ta det stille og roligt på byggepladserne. Med trafikken i København kan man alligevel aldrig vide hvornår man er fremme.

 Jeg læste for ikke så lang tid siden, at en japansk forsker mente at kunne påvise at mennesket kunne tåle op mod 13 genstande om dagen uden at det havde nogen synderlig effekt på hverken helbred eller livslængde. Og selv om jeg er meget glad for nogle øl, er der dog stadig et stykke før jeg når loftet. 

Men egentlig hænger det meget godt sammen med at skrumpelever skyldes giftstoffer dannet i tarmene og ikke selve alkoholen. Selvfølgelig er alkohol meget skadeligt hvis promillen er høj, fordi alkohol er et organisk opløsningsmiddel og nedbryder nervecellerne, eller rettere myelinet omkring nervecellerne. Ifølge Lademanns Lægeleksikon er skader på nervesystemet faktisk den mest alvorlige konsekvens af alkoholisme. Men her spiller kosten igen ind fordi B1-vitamin, tiamin, er essentielt for at nervesystemet kan fungere, så skaderne på nervesystemet skyldes ikke alkoholen i sig selv men istedet mangel på tiamin. Det er i hvert fald sådan jeg har oofattet at det hænger sammen.  Tiaminmanglen opstår fordi alkolikerne for det første spiser for lidt, for det andet at dårligt fungerende tarmsystem har svært ved at optage tiamin, og for det tredie at en  skadet lever har den svært ved at omsætte tiaminen.

Så da Marianne på et tidspunkt gik over til at gå på druk i billig hvidvin og ikke øl, blev jeg bekymret. Jeg forklarede hende at øl indeholder vigtige vitaminer og at en alkoholiker som drak øl ville leve meget længere end en alkoholiker som drak vin. Og da Marianne jo ikke har lyst til at ødelægge kroppen mere end nødvendigt, gik hun tilbage til øllerne igen. 

Men alt lommer igen tilbage til tarmene. Fordøjelsen er nødt til at være velfungerende for at kunne optage vitaminerne ordentligt. Og  der er grænser for hvor meget man kan drikke før fordøjelsen bliver ødelagt. Det er der mange danskere der har erfaret. Men kosten spiller også en stor rolle. Man behøver overhovdet ikke at drikke alkohol for at ødelægge fordøjelsen. Man kan også nøjes med at spise stegt flæsk med persillesovs. Selv om persillesovsen muligvis afbøder de værste skader.

En udmattet mand

 

Der bliver alligevel ikke nogen cykeltur i dag. Jeg var lige nået op til kolonihaven, da jeg fandt ud af at min mobil næsten var løbet tør for strøm. Så jeg fandt cyklen frem hen hentede den. Det er en nærmest en lang bakke hele vejen herop og jeg er mere udmattet end jeg troede. Hele min krop har været udmattet i flere uger nu og et par dages sygdom med enormt voldsom diarré har ikke ligefrem gjort det bedre.

Men en af grundene til at ta herop var for at give mine vandrestøvler læderfedt, så det kunne smelte ind i læderet når de stod i solen. Jeg bruger dem jo på mit arbejde fordi gummistøvler øjeblikkeligt ville få seneskedehindebetændelsen i venstre fod til at blusse så meget op at jeg dårlig ville kunne gå. Og med alt det mudder og ler de bliver udsat for hele tiden er jeg som minimum nødt til at give dem læderfedt en gang om ugen. Så i går formiddags hentede jeg dem på arbejdet, vaskede dem og tørrede dem i solen. De fik lidt læderfedt i går aftes, men de suger meget bedre fedtet i sig, når solen varmer dem op. Så nu har jeg lige givet dem noget mere. Desværre er jeg lidt sent på den og solen er allerede blevet markant svagere, men lidt er bedre end ingenting.

Nyttehaverne bag Negerlandsbyen

 Bag hækken ligger en række nyttehaver der tilhører Negerlandsbyen. (Heldigt at min blog er totalt ukendt for de fleste). Negerlandsbyen består at en masse hvide dobbelthuse og de er vældigt nydelige, men for at blive skrevet op til en bolig skal man bo der i forvejen, og det udelukker ligesom næsten alle. Men man kan godt få lov til at leje en nyttehave, og de bliver ledige ind i mellem og koster 700 kr. om året i leje. 

Så jeg burde have ladet mig skrive op på ventelisten, i stedet for at købe et kolonihavehus. Det kostede mig 165.000 og derudover har der været en del tusinde udgifter oveni. Jeg havde med garanti haft mindst 200.000 nu på kontoen, men istedet har jeg næsten ingenting. Hvis jeg havde haft 200.000 havde jeg sagt min lejlighed op nu, og om to måneder havde jeg sagt mit job op, for jeg har tre måneders opsigelse på min lejlighed og én måneds opsigelse på jobbet. Og så havde jeg taget to års ferie. Det kan sagtens lade sig gøre hvis man tilbringer en del af tiden et sted, hvor det er billigere at bo end i Danmark. 

For jeg er grundigt træt af at mine arbejdsgivere ikke fatter en brik af nogetsomhelst. Jeg har gentagne gange prøvet at forklare dem, at min fod har brug for at restituere, og at jeg derfor helst skal undgå at arbejde på ujævne mudrede byggepladser, fordi det er enormt hårdt for min fod. I sidste uge havde jeg endda forklaret Carsten at jeg var udmattet og at jeg gerne ville have fri om fredagen. Ikke desto mindre kom jeg til at arbejde mere end 45 timer, inklusiv fredag og for en stor del på mudrede ujævne byggepladser. Så i denne uge var jeg om muligt endnu mere udmattet. Det er ikke arbejdet i sig selv som gør mig udmattet. Jeg kan arbejde fra tidlig morgen til sen aften når min krop fungerer optimalt, men det gør den ikke når jeg har en kronisk seneskedehindebetændelse i venstre fod. Denne kroniske inflammation udmatter mig fysisk, men ikke nok med det. Den udmatter også mit immunforsvar. Det bliver svækket og jeg bliver lettere syg. Og det gør jeg så. Og efter en alvorlig maveinfektion er min krop endnu mere sårbar, fordi tarmene ikke længere er så gode til at bremse de giftstoffer der bliver dannet under fordøjelsen, og de trænger så ind i kroppen og skaber yderligere inflammation, hvilket svækker min krops evne til at beskæmpe den inflammation jeg har i foden. Det er skruen uden ende. Dvs. selvfølgelig kan det stoppes, ved at jeg stopper med at arbejde. Man kan sige at det i forvejen ikke er synderligt inspirerende, når jeg ved at alle andre der vader rundt i det samme mudder har en bruttoløn som ligger 10-15.000 kr. højere end min, og jeg tviver stærkt på at deres job er mere krævende end mit. En kollega fortalte mig for nylig at han havde vist sin lønseddel på en byggeplads og så var de andre begyndt at grine. Det er knap så sjovt for os andre. Men Kim og Carsten er de sødeste mennesker, så derfor er det svært bare at skride. 

Henrik var om muligt en endnu mere nærig arbejdsgiver, derfor valgte jeg også at sige jobbet op og rejse til Sydamerika. Om det var en fejl at jeg alligevel vendte tilbage 8 måneder senere ved jeg ikke, for jeg ved jo ikke hvad der ellers var sket. Men Henrik var i det mindste en meget hensynsfuld arbejdsgiver, og han tog mere hensyn til mig end til kunderne. Og arbejdsmængden var langt mindre end nu. Skulle jeg have den samme løn nu i forhold til arbejdsmængden burde jeg mindst have 50.000 kr om måneden, og det er på ingen måde en overdrivelse. Henrik havde godt nok advaret mig om at jeg ville blive træt af arbejde på byggepladser, men jeg havde heller ikke forestillet mig at det kunne medføre tyndskid.

 

Når billedet af Kronborg og Domkirken står temmelig uskarpt, er det fordi at mobilen har et vidvinkelobjektiv, så derfor er jeg nødt til at zoome temmelig meget ind, for at give et realistisk billede af hvordan det ser ud fra min lejlighed.

Nu vil jeg tage mine vandrestøvler på og vandre op til kolonihaven, for at hive min cykel ud af vinterhiet i kolonihavehuset. Jeg satte nyt dæk og slange på baghjulet sidste weekend, så den er klar til en ny sæson. Dækket var i øvrigt slidt helt i bund, cyklen må være omkring 8 år gammel. Det var den billigste skrammelcykel jeg kunne finde i Bilka. Den anden blev stjålet på stationen i Birkerød og så tænkte jeg at jeg hellere måtte købe en cykel ingen gad stjæle. Den er af elendig kvalitet, og jeg bruger ståltråd og gaffatape for at holde sammen på den, men den bliver næppe stjålet. Og den er forbløffende let at cykle op ad Helsingørs mange bakker, den vejer jo ingenting, på grund af den elendige kvalitet. Men den har 3 gear og det er en nødvendighed her.

Desværre bliver dagens ekspedition uden den sædvanlige sixpack i cykelkurven. Jeg er desværre nødt til at følge Marianne råd og holde igen med øllerne. Mine tarme har brug for lidt tid til at restituere, så de bliver tætte igen og kan beskytte mod de giftstoffer, som bliver dannet i tarmsystemet, så de ikke kan trænge ind i kroppen og skabe inflammationer. Det går nu ret hurtigt. Selv for en ret skadet alkoholiker tar det kun omkring et par uger før tarmene er tætte igen, når man stopper med at drikke, og selv om det var en meget alvorlig maveinfektion, så tar det næppe længere tid for mig.

Med mig bringer jeg resterne af min aftensmad: dampet broccoli, fuldkornspasta, hakkede tomater og tørrede tomater i olie, parmasan og Danbo ost. Jeg elsker det og det er jeg 100% sikker på, at mine stakkels tarme også gør.  Normalt ville jeg krydre maden med peber, hvidløg og friske hakkede løg, men jeg er ret sikker på at mine tarme, grundet omstændighederne, er enig med mig i, at det er bedst at undlade netop de tre ingredienser lige for tiden.

Til de to trofaste læsere af min blog, min mor og Lars, vil jeg sige at jeg ind i mellem går tilbage og retter eller tilføjer noget i et tidligere udgivet indlæg . Jeg orker ikke at læse korrektur når jeg lige har skrevet et indlæg og indimellem kommer jeg til at skrive det rene volapyk, fordi jeg undervejs ombestemmer mig i hvordan jeg vil formulere en sætning. Så er det måske først dagen efter, eller endnu senere, at jeg opdager at det jeg har skrevet, næsten er uforståeligt. 

For at vise forskellen på kvaliteten af billederne fra Mariannes og min mobil, er her et aftenbillede fra den 30. januar taget med Mariannes mobil.

Billedet er ganske vist taget inden det er blevet helt mørkt, men det er langt bedre. Engang havde hun en Windows mobil med optisk billedstabilisering med seks linser. Billederne stod knivskarpt, selv efter solnedgang. Prisen var også derefter. Mere end 4000 kr, og jeg er desværre alt for nærig til at bruge så mange på en mobil.

For første gang i lang tid vil jeg cykle en tur i dag og det bliver skønt. Marianne er her ikke, ellers ville jeg aldrig have haft tid til at skrive så meget på min blog i en weekend, og jeg gider ikke køre en tur i min bil alene. Det er røvkedeligt og jeg gør det aldrig. Jeg bruger kun min bil for at komme frem og tilbage på arbejde, eller hvis jeg skal bruge den til noget rent praktisk, såsom at køre på genbrugspladsen eller til Bauhaus i Hillerød. Det er noget helt andet hvis Marianne er med. Så er det selvfølgelig hyggeligt at køre en tur et sted hen med picnickurven i bagagerummet. 

Men det giver ingen mening for mig at køre en tur, stille bilen og så bagefter gå en tur. Og så er jeg endda tvunget til at gå tilbage til bilen bagefte. For mig er det meget federe at bruge cyklen. Det er ingen fornøjelse på samme måde at sidde i en bil. Man mærker ikke luften, og kunne næsten lige så godt se landskabet på en fjernssynsskærm. Og det værste er at jeg er tvunget til at køre enormt mange kilometer hver dag. De sidste par uger har det været omkring 200 km om dagen, hvis man medtager, at jeg også skal køre bil for at komme på arbejde, på grund af den elendige offentlige transport.  Bussen kører kun forbi min arbejdsplads to gange i timen, og det er nok de færreste mennesker der med jævne mellemrum har lyst til at blive en halv time ekstra på arbejde, fordi bussen lige er kørt. For mit vedkommende ville det med garanti ske indtil flere gange om ugen.

Men sådan er det jo i Danmark. Vi elsker bilismen og jo flere biler jo bedre. Om folk skal vente en halv time på en bus er totalt ligegyldigt, men hvis folk sidder i kø i en halv time er det en national katastrofe og der skal gøres noget. Nu har politikerne endda opfundet et vanvittigt begreb. De kalder elbiler for grønne biler. Det er totalt galimatias. Alene råstofudvindingen for at skaffe materialer til at bygge bilerne af er enormt skadelig for miljøet. De enormt mange tons mikroplast som kommer fra dækkene er næppe særlig godt for miljøet og jeg har enormt svært ved at se hvordan det kan være kan være godt for miljøet, at blive plastret til med motorveje og parkeringspladser. Det er nok derfor jeg ikke er politiker, jeg er simpelthen alt for dum til at jeg kan se fornuften i det hele.

Hvad hvis Kiev ikke falder?

Selv om min mobil tar glimrende billeder om dagen er den elendig når lyset bliver svagt og jeg kan ikke finde mit kamerastativ. Det er hamrende irriterende. Jeg har ellers fået et Canon spejlreflekskamera af Lars og disse kolde klare nætter er perfekte til nattebilleder. Nu bliver det desværre et rystet uskarpt billede med mobilen.

Nu da coronapandemien er ved at være overstået og regningen udskrevet, ca. 1000 kr. i  timen for hver eneste af de 20-30.000 mennesker vi har "reddet" livet på, så er der jo andre ting at spekulere på. 

Ukraine selvfølgelig. Putin spiller russisk roulette nu. Godt nok er russerne massivt hjernevaskede af Putins effektive propagandamaskine, men de er jo ikke dumme. Russere og ukrainere er jo i et eller andet omfang forbrødrede med hinanden, på samme måde som danskere, nordmænd og svenskere, så hvis Putin ikke meget hurtigt får afsluttet krigen, vil modstanden komme indefra. Om ikke andet så når russerne for alvor begynder at vende hjem i kister. Det kan ikke selv den mest effektive propagandamaskine lyve om. Så vil han blive væltet, eller Rusland vil blive kastet ud i kaos og civil ulydighed.

En nydelig solnedgang

 

Nu kan jeg jo desværre ikke selv se solen gå ned fra min lejlighed, men i det mindste kan jeg nyde synet af genskinnet, på Kronborg, Domkirken og Sverige. Så mens jeg sidder har har jeg studeret lidt. For det er mere end 6 timer siden, at jeg åbnede den første øl, og jeg har først lige åbnet den fjerde og betingelserne har ellers været optimale i dag. Normalt plejer lidt sygdom ikke at påvirke mig synderligt i forhold til at drikke øl, men i dag har lysten ikke rigtig været til stede. Hvorfor? Man kunne tro at jeg var bange for at diarréen vendte tilbage, men det tror jeg ikke den gør. 

Årsagen skal findes et helt andet sted, men det har ganske rigtig noget med fordøjelsessystemet at gøre. Siden jeg købte Lademanns Lægeleksikon som meget ung teenager, jeg vist omkring 14, har jeg vidst at den vigtigste årsag til alkoholskader skyldes for lidt og for dårlig ernæring, og mange der drikker for meget spiser også forkert, og de får ikke de næringsstoffer, der er brug for, for at opretholde en nogenlunde sund krop. I dag har jeg så lært, at overvægt og diabetes også er dårligt, og er med til at øge risikoen for skrumpelever.

Men måske endnu vigtigere er tarmsystemet. Det er nemlig ikke alkoholen i sig selv som giver skrumpelever, det er et giftstof fra en bakterie kaldet  "entococus fecalis" og giftstoffet hedder  "cytolysin".  Ikke alle entococus fecalis bakterier har gener for dannelsen af giftstoffet, kun omkring 30%, så i et eksperiment inficerede man nogle mus med bakterier med det skadelige gen, mens en anden gruppe fik harmløse bakterier og så fik de alkoholrigt foder som sondemad. Kun de mus der var blevet inficeret med den skadelige bakterie udviklede skrumpelever. 

Det siger lidt sig selv at giftstoffet lettere trænger igennem tarmvæggen og ind i kroppen, når den er beskadiget. Og tarmvæggen bliver mere beskadiget og utæt, jo mere man drikker og jo mere usundt man spiser. 

Der findes dog et mirakelmiddel. Ordret citeret stod der om forskerne: 

"De tog afsæt i eksisterende viden om, at visse vira, såkaldte bakteriofager eller bare fager, kan eliminere bakterier. Og en bestemt fag er specialiseret i at angribe cytolysin uden at skade andre bakterier. Den type virus findes i spildevand".

Forskningen på området fortsætter men jeg øjner allerede en fremragende forretningsidé. Jeg mangler bare lige at lande en aftale med Lynetten, og så vil millionerne rulle ind, når folk får øjnene op for min mirakelmedicin. Og jeg giver 100% garanti på at ikke én eneste person som indtager min mikstur kommer til at dø af skrumpelever.

Næsten forår

 Jeg plejer stort set aldrig at ta selfier, med mindre jeg vandrer alene i de norske fjelde men i dag gør jeg en undtagelse.

Jeg ligner godt nok en gammel, træt alkoholiker, og det er jeg jo osse. Og lige nu ovenikøbet en  stærkt dehydreret alkoholiker efter to dage helt uden øl på grund af feber og enormt kraftig diarré. Så nu sidder jeg på bænken i bunden af haven, og forsøger på at genoprette væskebalancen. Det går dog ikke ret godt eftersom jeg ikke engang har drukket en hel øl i løbet af den sidste time. Solen varmer og her er næsten forårsagtig, med næsten vindstille, skyfrit vejr og fuglefløjt. 

I år har jeg det samme problem som for to år siden; en næsten helt oversvømmet køkkenhave. 

Jeg fik godt nok lidt jord fra naboen som han alligevel skulle af med, men det er slet ikke nok, så nu vil jeg gøre som ham. Grave en grøft tværs hen over haven. Til dels for af skaffe lidt plads til alt vandet, men især for at få jord til at hæve niveauet i resten af køkkenhaven. Jeg kan næppe hæve niveauet så meget som jeg gerne ville, men forhåbentlig nok til at holde jorden oven vande.

Hvis man ellers kigger godt efter kan man se naboens kat. Den er givetvis på jagt. Muligvis efter en mus. De er simpelthen så sjove at tortere i timevis, inden de bliver dræbt. Første angrebsforsøg mislykkedes på grund af voldgraven. Naboen har ganske vist lavet en bro, men den nærmeste og strategisk bedste står under et par centimeter vand i den ene ende. Der var dog et lag tynd is på vandet, men ligegyldig hvor forsigtig katten var gik poten igennem isen, og den stakkes kat fik en våd pote, og måtte foretage et strategisk tilbagetog. Den opgav dog ikke og forsøgte lidt senere igen, hvor den nåede ud med alle fire poter, inden den skyndsomt vendte om. I tredje angrebsforsøg valgte den så den "tørre" men mudrede vej langs  hegnet mod min have. Det foregik med allerstørste forsigtigthed. Sikkert for ikke at skræmme offeret væk, men givetvis også for ikke at få mere mudder på poterne end nødvendigt. På billedet har den sat sig med tørre poter på en sten, klar til at fuldbyrde angrebet. Fordi jeg er ved at tage billeder af køkkenhaven har den dog vendt ansigtet mod mig. Jeg hørte angrebet men jeg så ikke om den fik sit bytte. Var det en mus sidder katten med garanti og torterer offeret lige nu.

Jeg så katten gå forbi igen, kun en halv time efter at den forsøgte at nedlægge et bytte, så enten fik den ikke fat på en mus, eller også havde den bare brug for et hurtigt mellemmåltid.

Hvis bare katten gad at gå på jagt efter dræbersnegle. De er en enorm plage her. Jeg burde have masser af persille på grund af den milde vinter, men de har ædt rub og stub. Det har været en meget sneglevenlig vinter.

I det mindste bryder snegle i ikke særligt om purløg. De kan godt nippe lidt til dem, men smagen behager dem ikke. Så i princippet kunne jeg godt klippe lidt frisk purløg, hvis ellers jeg havde en æggemad at drysse dem ud over.

 Jeg fik svar på min PCR-test i morges og den var negativ. Lidt utroligt eftersom jeg har tilbragt masser af tid sammen med Marianne og hun har hostet løs. Det har jeg til gengæld ikke, kun lidt kradsen i halsen, som tyder på at jeg har en luftvejsinfektion, men det er ikke corona. Så jeg købte et termometer for lidt siden og den siger 37,5 grader. Så hvis jeg har feber er det i hvert fald ikke ret meget. Jeg ville have foretrukket at det var corona, for jeg bliver alligevel smittet før eller siden, men jo tættere det er på min sidste vaccination, jo bedre. Nu er det jo ikke mange uger siden jeg blev vaccineret, så det er nok derfor at Marianne ikke har smittet mig. Hun går stadigvæk og hoster og det har hun gjort i mere end 10 dage nu.

Men det er nu lidt kedeligt at være syg, selv om det ikke er ret meget. Jeg er bare øm i musklerne, men det er røvkedeligt at sidde inde hele dagen, og vejret er så elendigt at jeg heller ikke gider gå en tur. Selv udsigten er elendig på grund af tåge, men selv om der ikke var tåge ville den stadig være dårlig fordi mine vinduer er blevet beskidte. Og det er ikke mere end ca. 10 dage siden at jeg vaskede dem. Beliggenheden og husets konstruktion gør at vinduerne hurtigt bliver beskidte, men som regel er det nok at vaske dem en gang om måneden. Det må være alt det blæsevejr der har været, som har gjort at de så lynhurtigt er blevet beskidte, og mere udsigt til mere blæsevejr, orker jeg ikke at vaske dem allerede igen. Øv.

 

Så lykkedes det også for mig at blive smittet med corona. Formodentlig af enten Marianne eller Jens på mit arbejde. I modsætning til Marianne og Jens hoster jeg ikke, så det kan selvfølgelig være noget andet. Jeg er bare øm i kroppen. Selv om det dybest set kan være ligegyldigt, så har jeg tid til en PCR-test i morgen. Ligegyldigt fordi vi alle alligevel bliver smittet før eller siden. Spørgsmålet er udelukkende om man kommer til at tilhøre den halvdel af befolkningen som får symptomer, eller om man overhovedet intet mærker. Uanset så havde jeg det rigtig skidt i går, men det går lidt bedre i dag.