Foden har det værre i dag, meget værre. Jeg ringede til 1813 men blev henvist til min læge. Det gør absolut ingen forskel, andet end at så kan jeg også komme til lægen. Men jeg bliver formodentlig henvist til Sundhedscentret alligevel så de kan tage et røntgenbillede. Og nu hader jeg mig selv for at jeg købte et kolonihavehus. Tingene ville være så meget lettere. Jeg kunne sige mit job op og ville have rigeligt med penge til at klare mig et år, uden overhovedet at flytte. Nu har jeg ingen penge og selv om det skulle lykkes mig at sælge kolonihavehuset bliver det ikke uden tab. Jeg kan ikke blive boende men det er ligegyldigt. Det er under alle omstændigheder alligevel midlertidigt. Det er langt værre med mine fødder. De er ikke midlertidige og skaderne er måske permanente. Og det ville aldrig være sket hvis ikke jeg var tvunget til at arbejde. Og det endda til en særdeles middelmådig løn. Til gengæld et ok job, når nu man ikke er født rig, men nødt til at arbejde. Men jeg bliver mere og mere overbevist om at jeg skal sælge kolonihavehuset, uanset om det så er for en enkelt krone. Det bliver nok mere, men det bliver ikke uden et stort tab. Jeg vil dog prøve at gøre det lidt mere salgbart, ved at male og den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar