Jeg sagde mit værelse op i går. Dvs. kontrakten løber til den 1. maj så jeg sagde at jeg ikke ville forlænge den. Hvad jeg så skal den første maj er et åbent spørgsmål, men jeg har 3. måneder til at beslutte mig, og jeg har ikke tænkt mig at beslutte mig for noget før i sidste øjeblik. Ellers skal der i hvert fald ske noget helt specielt.

Foreløbig glæder jeg mig over at det snart lakker mod enden med det modbydeligt lange efterår og at foråret snart begynder. Så kan jeg igen komme ud og cykle lange ture og det glæder jeg mig vildt til.

Vi var igen nede på Amager og fortsatte opmålingen fra i går, og vejret var lidt bedre. I hvert fald var det lidt lysere men desværre ingen sol.

Når man nu er nødt til at arbejde, og så ovenikøbet i januar, så var det fint. Det var vindstille og man kunne af og til få en fornemmelse af at være langt ude i naturen. Lige ind til der kom et fly og lagde an til landing i Kastrup. Så var der en øredøvende larm.

Når der så ikke var fly var der meget stille og man kunne ingen biler høre hvilet ikke forekommer ret mange steder så tæt på København. På billedet ovenover kan man se et kloakrør og vi skulle så måle top og bund af røret, fordi Dragør Kommune ville finde ud af om rørene ligger dybt. Det var så mig der skulle lave den halsbrækkende øvelse det var at få en prismestok ned på røret. Vi måler til et prisme, der er en slags refleks. Ivan står ved totalstationen, og den sender en lysstråle hen mod prismet. Lyset er planpolariseret hvilket betyder at det kun har én bølgelængde. Prismet bryder lysstrålen op i to bølgelænder og sender dem tilbage til totalstationen, der så kan beregne afstanden. Samtidig beregner den også vinklen i forhold til en given, kendt retning, og dermed kan den give afstand, vinkel og kote. Den gps Ivan gik rundt med i går, bruger vi til at måle positionerne på nogle fikspunkter vi har lavet, men det kan også være midten på brønde eller riste eller noget andet som er let at finde igen.  Ved at måle til fikspunkterne kan totalstation kende sin position, og beregne positionen og koten (dvs. højden over havniveau) på prismet.
I praksis bruger vi som regel kun totalstationen til at måle vinkler og afstande, og så beregner vi koordinaterne, dvs. placeringerne og koterne, når vi kommer hjem på kontoret.

Bortset fra den øredøvende larm der var når der landede et fly var det et rigtig fint sted at arbejde.

Jeg fik lavet en blog om min træning: http://min-motion.blogspot.dk/

Det modbydelige danske vintervejr fortsætter, men i dag var det da nogenlunde udholdelig, for det blæste ikke og det regnede ikke. Kun koldt, fugtigt, gråt og trist. Som det plejer at være.

Vi var nede i den aller sydligste del af Amager fordi vi skulle måle på en grøft. Eller rettere vi skulle måle nogle rør, ved de overgange der er over grøften. De har problemer med vandet dernede, det vil ikke løbe væk. Det ligger næsten i havniveau, så hvor skal det løbe hen? Der var store søer over alt og også i skoven, men det er selvfølgelig fordi de har problemer med vandet i et villakvarter, at vi skal måle.

Ivan står med en gps. Den er noger mere nøjagtig en den der er i en telefon, og når der er helt åben som her kan den gi positionen med ca. 1 cm nøjagtighed. Den koster vist også 150.000 kr.

Efter lang tid med meget lidt træning, dvs. siden jeg sagde mit job op i september 2014, er jeg omsider begyndt at træne igen. Jeg begyndte vist så småt i begyndelsen af december, men her efter nytår meldte jeg mig ind i det lokale fitnesscenter.

Planen er nu at løbe tre gange om ugen, træne styrketræning tre gange om ugen, og holde fri fredag. Jeg vil oprette en blog om min træning. Og hvorfor vil jeg oprette endnu en blog? Jeg foretrækker at holde tingene lidt adskilte, og hvis jeg på et senere tidspunkt vil læse hvad jeg har skrevet, er det umådelig meget lettere at finde det igen, når jeg ved, at det er i en bestemt blog. Jeg har været meget inaktiv på denne blog, men det skyldes at for mange kan læse den, fordi den er åben for alle, og det betyder også at det bliver ret kedeligt at skrive. Ved at dele bloggene op kan jeg også lukke den enkelte blog, hvis jeg f.eks. vil skrive en ansøgning.

Min lille blog om mine psykoser, (hvor jeg desværre mangler at skrive den sidste historie) ville det måske være klogt at lukke, hvis jeg skriver en ansøgning (hvilket sker ekstremt sjældent, for jeg hader at skrive ansøgninger).

Faktisk burde jeg skrive to ansøgninger nu, En om et job hos Vegvesnet i Mosjøen i Norge og en anden til Østerbrogade. Skulle der mod forventning komme et positivt svar fra Østerbrogade, skal jeg med garanti ikke til Norge. Problemet er bare at få dem skrevet. Det er altid en nedtur at få et nej.

Ellers er der ikke sket så meget. Jeg besøgte Lars (Han hedder Lars Peter og de fleste kalder ham LP, men jeg kalder ham for det meste Lars). Han ringede efter Henrik og Alan og det var enormt hyggeligt. Inden at Lars havde nået at ringe efter Henrik og Alan havde jeg foreslået at lave en broccolitærte til aftensmad, og da han sagde at han ikke kunne li broccoli insisterede jeg selvfølgelig på at lave en broccolitærte. Henrik kom først og lidt senere Alan og Alan sagde at han heller ikke ku li broccoli, og så var jeg jo nødt til at lave en broccolitærte for at overbevise dem om at de tog fejl. De kæmpede ellers hårdt for at vi skulle købe nogle pizzaer, men jeg insisterede på at lave en tærte og selvfølgelig kunne de li den.

Henrik sagde at han elskede broccoli men der er i hvert fald to mere på Østerbro som ikke længere hader det.

Jeg har desværre ikke blitz på mit kamera, men fra venstre er det Alan, Lars og Henrik.

Senere ville Alan og Henrik på Perikles men da de var gået sagde Lars at det gad han ikke, og han ringede istedet til en af sine venner, enten Marie eller Karsten. Vi var velkomne og de var nede hos Karsten i hans kæmpe lejlighed, og vi sad selvfølgelig i det mindste rum, for det var der computeren var. Det blev alt for sent inden jeg kom jeg og jeg havde for en gangs skyld tømmermænd som desværre varede hele søndagen.