torsdag den 14. april 2022

Endelig fri


 Alt er som det plejer at være. Dvs. efter en flere dage med fint vejr hvor jeg var på arbejde, fik jeg påskeferie og vejret er kbap så fint. Jeg fik nogle øl og noget hvidvin i går men ikke så meget at jeg har tømmermænd. Desværre har jeg købt for meget og er fra morgenstunden fortsat med at drikke. Ikke så godt. Situationen var forudsigelig så på vej hjem fra arbejde i går kørte jeg forbi Jem og Fix og købte en rulle grønt trådhegn med masker på 5 x 10 cm. Det er 120 cm højt og 25 meter langt så jeg kan i det mindste begynde på at bygge min kattefæstning. De kommer med garanti til at brokke sig fra kolonihaveforeningen for de vil jo synes at det vil være helt urimeligt hvis naboens kat ikke længere kan færdes i min kolonihave som den har lyst, skide som den har lyst og gå ind i mit kolonihavehus som den har lyst. De kommer i hvert fald til at brokke sig hvis jeg bliver nødt til at lave hegnet i dobbelt højde, så det når op i 2,4 meter. Jeg vil være totalt ligeglad, så må de tvangssælge kolonihavehuset. 

onsdag den 13. april 2022

tirsdag den 12. april 2022

Politiet og loven

 Man kan sige at jeg nok ikke har den allerstørste respekt for politiet. Det betyder ikke at jeg ikke respekterer loven, det gør jeg. 

Den eneste bøde jeg nogensinde har fået er da jeg gik op ad gågaden i Århus og en rød bil kørte imod mig. Jeg tænkte at det var en gågade og fortsatte med at gå og bilen fortsatte med at køre, og da vi mødtes var jeg nødt til at lægge mig ind over køleren og banke lidt på taget for at vække chaufføren. Så stoppede bilen omsider og to store bistre mænd stod ud gik truende imod mig. Jeg trak mig langsomt tilbage men da jeg indså at den eneste mulighed var åben kamp og gjorde klar til et angreb, råbte den ene "Det er politiet" jeg svarede overrasket: "Er det politiet?" De tog mig med og på trods af at det var dem som ulovligt havde kørt ned ad gågaden til fare for alle fodgængere endte det med at det var mig, der fik en bøde på omkring 1500 kr. 

At man ikke kan forvente hjælp fra politiet fandt jeg ud af for mange år siden. Da blev jeg overfaldet i Haderslev, og henvendte mig til politiet. Da de fandt ud af hvilken bygning jeg var blevet overfaldet i svarede de bare at der var der altid ballade. Så selv om jeg havde synlige tegn på vold, var de ligeglade. 

Jeg tog ved lære. Så selv om jeg siden er blevet sparket og slået utallige gange, har fået sprængt en trommehinde, brækket overkæben og fået knust en flaske i baghovedet har jeg aldrig siden henvedt mig til politiet på grund af vold, og det kommer heller aldrig til at ske igen.

Forskellen på en hunde- og en kattejer

 Nu står der intet sted i loven at hundeejere skal fjerne deres hunds efterladenskaber når hunden skider et offentligt sted, men hundeejeren gør det alligevel. Dette er i dimentral modsætning til kattejeeren som mener at katten har en grundlovssikret ret til at færdes hvor den der lyst og skide hvor den har lyst. Og hele retssamfundet har underkastet sig denne overbevisning, selv om katten har nøjagtig de samme rettigheder som en ged. Men hvor katteejeren uden risiko for påtale fra politiet kan lade katten strejfe og skide hvor den har lyst, så kan ejeren af en ged være helt sikker på en promte reaktion fra politiet, hvis han lader sin ged gå som den har lyst. Selv om det er ret harmløst, at den spiser naboens blomster. Jeg forstår det ikke. Og jeg er pissetræt at at jeg nu skal bruge min påskeferie på at indhegne min have, fordi jeg synes at det er ekstremt ulækkert når naboens kat skider i min køkkenhave. Måske jeg alligevel skal bryde mit løfte og slå den ihjel. I så tilfælde bliver det ikke offentliggjort, for formodentlig vil det medføre livsvarigt fængsel. 

søndag den 10. april 2022

Den hellige ko er en kat

 I Danmark synes vi at det er latterligt at køerne i Indien skal have lov til at færdes som de har lyst. Uanset om det betyder at de går midt i trafikken og medfører trafikpropper. Vi fatter i at en ko kan have sadan en hellig status.

Men danskerne er fuldstændig ligesom inderne. I Danmark er det bare ikke koen der er hellig og urørlig, det er katten. I naturen er den en invasiv art, og gør stor skade på dyrelivet. Den tømmer utallige fuglereder og tar massevis af spurve. Den tar også massvis af mus, og fjerner dermed fødegrundlaget for ugler og andre rovfugle som i forvejen har svært ved at finde føde i den forarmede danske "natur". Men ud over den mindst halve million vildkatte som lever en beskyttet tilværelse i Danmark, uden risiko for at blive skudt som mårhunden, så får de fleste af Danmarks tamkatte også lov til at færdes fuldstændig frit i naturen, og private haver. Tanken om at ejerne af tamkattene skal følge loven og holde katten på egen matrikel er utænkelig.

Så derfor har jeg opgivet at melde min nabo til politiet. De er fuldstændig ligeglade med om jeg bliver syg fordi den har skidt i min køkkenhave. De er også fuldstændig ligeglade med om jeg bliver nødt til at opsøge lægehjælo midt om natten, fordi jeg er ved at blive kvalt af astma, fordi katten havde lagt sig i min seng uden at jeg havde opdaget det. Men det ville uden tvivl medføre en sigtelse for dyremishandling, hvis politiet fandt ud af at jeg havde taget en kat i halen og slynget den gentagne gange ned i gulvet, for en kat er meget, meget mere vigtig en mig, det har jeg for længst konstateret. At det kun var et halvt sekunds betænksomhed der reddede livet på katten er en anden sag. I sidste sekund besluttet jeg mig for at lade den leve og ikke slynge dens nakke mod den skarpe kant på mit køkkenbord. Og jeg var faktisk så betænksom kun at slynge den så tilpas hårdt ned i gulvet at den ikke brækkede noget.  Det skal siges at jeg inden denne kontante opdragelsesmetode flere gange havde jaget den ud af mit kolonihavehus, uden at det havde haft den fjerneste effekt. Siden gulvturen har den flere gange vist stor interesse for at gå ind i mit kolonihavehus igen, men efter lidt eftertænksomhed har den ind til videre ombestemt sig.

Jeg har både fortalt om min opdragelsesmetode til min nabo og selvfølgelig også på min arbejdsplads. Desværre har jeg lovet min nabo at jeg ikke vil slå den ihjel, men fortalt ham, at det bliver byens reneste kat som kommer hjem, hvis den en anden gang går ind i mit kolonihavehus. Det har han så accepteret.

Så jeg er kommet til den konklusion at det eneste jeg kan gøre, er at forhindre at katten kommer ind i min have. Der er hundehegn langs mange af hækkene, og jeg tænker at det må være muligt at fylde de resterende huller med hundehegn. Om nødvendigt ved at gøre det dobbelt så højt.

Så nu vil jeg tage om i kolonihaven for at se hvor jeg skal sætte hegn op. Uanse at det meste er indhegnet i forvejen, bliver der en del steder hvor jeg skal sætte hegn op, så det bliver nok et større arbejde. Så til stor skuffelse for min mor bliver jeg her i påsken for at lave en kattefæstning. Og Ken og Poul bliver nok også noget skuffede over at jeg ikke kommer til Jylland i påsken, men det er der så ikke noget at gøre ved. 

lørdag den 9. april 2022

En protestlort

 Katten har uden tvivl trådt i spinaten igen. Den fandt så ud af at det var et rigtig dårligt sted at gå på toilet, og efterlod en kæmpe lort oven jorden i bedet foran min drivbænk. Jeg fandt en planteskovl og smed lorten ind til den rette ejermand. Noget landede blandt rabarberne. Ved siden af har han sat en liggestol. Så kan han ud over at lyde solen samtidig nyde lugten af hans kats efterladenskaber.

Grøfteprojekt udsat


 Jeg havde egentlig tænkt mig at afslutte mit grøfteprojet i dag, men grundet store mængder nedbør venter jeg til der bliver tørt igen.

Marianne er omsider blevet ædru igen, så sidst på eftermiddagen tar jeg til København. Desværre har jeg lovet også at holde mig fra øllerne når vi er sammen. 😒

søndag den 3. april 2022

Den kan bare vove på at træde i spinaten.

 Jeg har fortsat med at minere min "drivbænk" i dag. Denne gang med ekstra ondsindede brombærkviste. Bedet ser uskyldigt ud men under overfladen gemmer sig kviste hvis sylespidste pigge lige akkurat rager op over overfladen. En ny kat gik netop ind i haven, og den holdt sig til stierne i køkkenhaven, så måske er det den der har trådt i spinaten. Det gør den næppe mere. Marianne er stadigvæk stangstiv og sidder hjemme i lejligheden. Det ville ellers være hyggeligt hvis hun var her. Hun nyder at lave suppe på grønsagerne mens jeg roder i haven og hun er rigtig god til at lave suppe. Der er stadigvæk porre, rodpersille, pastinak, rødbeder, grønkål, jordskokker, kartofler og lidt hvidløg, men det er ved at være sidste udkald. Nu bliver det ganske vist køligt igen men snart vil grønsagerne begynde at blive træede og ubrugelige. 



lørdag den 2. april 2022

Av, av, av sagde katten.

 Jeg må indrømme at jeg har fortrudt at jeg ikke slog naboens kat ihjel på stedet da den engang gik ind i mit kolonihavehus. I modsætning til de fleste har jeg faktisk lovhjemmel til at slå den ihjel på stedet, fordi jeg er astmatiker og stærkt allergisk over for katte. Jeg nøjedes dog med at ta den i halen og slynge den gentagne gange ned i gulvet for at få den til at forstå at det var forbundet med akut livsfare at gå ind i mit kolonihavehus. Det gælder sådan set enhver ubuden gæst. Duen som trippede ind i stuen var lidt mindre heldig og endte som aftensmad. Det var ikke en ringdue men en forvildet tamdue, så også her havde jeg lovhjemmel til at slå den ihjel på stedet. Hvad angår katten har jeg seriøst overvejet at melde min nabo til politiet fordi han ikke holder katten på egen matrikel som loven foreskriver. Men som alle andre andre kattejere er han pisseligeglad med loven og lader katten rende som den vil. Hvis den skider i en sandkasse og børnene bliver dødssyge, og det kan de sagtens blive, så er jeg ligeglad for jeg har ingen børn. Men den skal under ingen omstændigheder skide i min have. Hvis jeg ser den gøre det vil jeg kaste noget efter den der er stort nok til at dræbe den, for jeg har ikke lyst til at blive dødssyg. Men den skider åbenbart når jeg ikke er hjemme. Så da den begyndte at skide i køkkenhaven for et par år siden klippede jeg 10cm lange stykker at en brombær og gemte dem under visse græs mellem grønsagerne. Det medførte en kæmpestor lort midt på græsplænen, men siden har den ikke skidt i køkkenhaven. Men nu har den åbenbart fundet ud af at den vil skide i min "drivbænk" så jeg har skjult brombærkviste i bedet. Katten har åbenbart allerede været der, for nu lå der en brombærkvist oven på jorden. Men man kan aldrig være for sikker, så nu har jeg tænkt mig minere hele bedet med stænglerne fra en buket roser som Marianne købte. De er endnu værre end brombærkvistene.

Katten er nu ikke synderligt bange for mig. Den har flere gange gået forbi mig på et par meters afstand eller mindre i køkkenhaven. Det generer mig nu heller ikke at den går gennem haven. Den skal bare holde sig til stierne i køkkenhaven og under ingen omstændigheder gå ind i kolonihavehuset. Og det synes jeg ikke er for meget forlangt.



fredag den 1. april 2022

Ned efter øl

 Jjeg har ikke kunnet få kontakt med Marianne siden weekenden, så jeg var nødt til at ta ind til hende efter arbejde i dag. Jeg fandt hende som forventet. Splitternøgen i sofaen. Stuen så værre ud end sidst, og jeg overtalte hende til at med til Helsingør, hvilket ikke var svært. Men der var totalt bombet og eftersom hun har en lejer brugte jeg tid på at vaske op og fjerne dåser i stuen. Hun er nervøs for at løbe tør for øl, og det vil vi gøre, så ubamhjertig som jeg er har jeg sendt hende ned efter flere øl. Og det har jeg også gjort mange gange på Nørrebro og midt om natten. Og selv om det meste af Danmark mener at det er livsfarligt at færdes på Nørrebro og især midt om natten, så er virkeligheden lidt anderledes. Og jeg tænker at hvis hun er for fuld til at hente øl så er hun også for fuld til at drikke dem. Hun henter dem dog altid. Og så kom hun tilbage.