Efter et par uger med arbejde i mudder, kom omsider en af det dage, der gør at jeg i det store og hele elsker at arbejde som landmåler. Og der er altså langt flere gode dage end dårlige dage. Og de dårlige dage er ikke de dage, hvor jeg arbejder i mudder på store byggepladser. De dårlige dage er de dage, hvor det regner og blæser og det er iskoldt. Men igen afhænger det så af hvor jeg arbejder. Hvis jeg går med en GPS ud over markerne for at vi kan fastlægge skellet mellem to landmænd, betyder det ingenting. Men i stort set alle andre situationer vil jeg hellere sidde på kontoret. Hvilket så heller ikke går, for så bliver jeg enormt rastløs.
Men i dag var en dejlig dag, og min første opgave var at måle en vandstandsmåler i Nivå.
Nogle marker er oversvømmede og man vil gerne finde ud af om det skyldes opstuvning af vand i Nivå.
Så Henrik gav besked om at jeg skulle måle vandstandsmåleren og med øjemål skønne afstanden fra vandstandsmåleren til toppen af pælen. Jeg svarede at den kunne jeg jo bare måle med totalstationen, men Henrik insisterede på at jeg også skulle skønne afstanden med øjemål. Jeg skønnede at afstanden var 12 cm. Så må vi se om målingen med totalstationen, giver det samme resultat. Ellers må vi ha sendt den til serviceeftersyn.
Dagens anden opgave var også fra Henrik og drejede sig at fastlægge skellet for en matrikel i et villakvarter i Rungsted. Vejret var skønt og villahaverne var gamle og flotte så det var ren terapi med løn at arbejde der en dag som i dag. En råkold blæsende vinterdag med regn og slud er terapieffekten en del mindre, men man må ta det sure med det søde. Desværre kan jeg ikke lægge billeder af haverne på nettet, det siger sig selv. Men et enkelt billede kan jeg vise, nemlig hvor umuligt, eller næsten umuligt det kan være at indmåle et skelrør der står bag en pæl inde i et tæt krat. Det lykkedes, men jeg brugte en hel time på at måle to skelrør og et enkelt hushjørne. Og det var jo langt fra det eneste jeg skulle måle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar