Der sker ikke så meget, men Marianne og jeg var på Politimuseet i dag og det er faktisk et udmærket museum. I tirsdags var vi på Storm P museet, så Marianne omsider fandt ud af hvem Storm P var. Jeg kendte heller ikke specielt meget til ham.
Jeg tar nok til Jylland i weekenden. Hvis jeg skal til Indien er det nok bedst at jeg får et nyt pas for det billede som er i det pas jeg har nu er ikke helt korrekt taget, og i forvejen er det åbenbart besværligt at få visa. Jeg har endnu ikke 100% bestemt mig for om jeg nu også vil til Indien, men det ender det nok med.

Marianne og jeg var inde på Storm P museet  ved Frederiksberg Runddel i dag. Det er så også stort set det eneste der er sket i dag. Desværre går det mod vinter så der er ikke så meget man kan lave udendørs, så efterhånden tror jeg at jeg er blevet enig med mig selv om at jeg vil prøve på at få et visum til Indien. Tror jeg nok. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at ta en tur til Sydfrankrig, men det er jo næsten lige så dyrt i Frankrig som i Danmark, så jeg bør nok lade være for at få råd til min tur til Indien. Så jeg tænker så det knager over hvad jeg skal gøre.

Jeg var nødt til at stå op for en halv times tid siden fordi ryggen gjorde ondt. Skide irriterende. Sengen føles ellers hård nok. Jeg gider næsten ikke gå til læge for de kan alligevel ikke gøre en skid, men de kan selvfølgelig fortælle mig hvor galt det står til. Så nu vil jeg færdiggøre min første historie om hvordan det føles at ha en psykose. Klik på min profil for at finde den, eller klik her:
http://psykoserne.blogspot.com

Et besøg hos Ken. Jeg lærte Ken at kende på Kolding Tekniske Skole for over 20 år siden. Han ville være drivhusgartner og jeg ville være skovarbejder. Vi havde fælles kursus i traktorundervisning og vi mødte hinanden ved at han steg ind i den traktor jeg allerede sad i. Jeg blev aldrig skovarbejder og da Ken var blevet uddannet som drivhusgartner sagde han, at han aldrig skulle se et drivhus indefra igen. Han arbejdede alligevel som drivhusgartner et års tid bagefter. Så fandt han ud af at han ville være laborant og han arbejdede hele syv år som laborant indtil han fandt ud af at han ville være folkeskolelærer. Han blev uddannet sidste år og fik hurtigt arbejde i Filskov og derfor købte han et hus der. Det var bare ikke så fedt et job fordi han var nødt til at arbejde 50 timer om ugen, så nu har han fundet et andet job som skolelærer. Så det bliver interessant at høre hvordan det går med det nye job. Filskov ligger kun 10 km fra Sdr. Omme, så det er enormt let at besøge ham. Han købte hus i december sidste år, men tænker allerede på at sælge igen fordi han har fået en kæreste.
Han ved enormt meget om naturen og især insekter og han burde være blevet insektforsker, og når vi går tur har han altid et insektnet med. Jeg elsker at være i naturen men det interesserer mig ikke særlig meget hvad de forskellige kryb hedder. Kun planter og svampe som man kan bruge til noget, enten som mad eller medicin.

                                                    

Fantastisk. Det lykkedes at blaffe til Kristiansand, så nu er jeg i Danmark i aften.
Efter at jeg havde skrevet i går aftes hørte jeg at det plaskede nede fra åen. Jeg havde slæbt min fiskestang med hele vejen over fjeldet uden at fiske fordi jeg var for træt når jeg nåede frem om aftenen, men i går var jeg relativt frisk fordi jeg havde gået knap så langt som ellers og havde taget den med ro. Det krævede sikkert fisketegn at fiske i åen, men jeg regnede med at jeg kunne fiske uforstyrret, selv om der lå hytter i nærheden. Det var trods alt hverdag. Så jeg tog min fiskestang og gik ned til åen. Det viste sig at den var alt for lavvandet til at jeg kunne fiske med blink. Den var faktisk så lavvandet at jeg kunne gå i den de fleste steder uden at få vand i støvlerne. Åen var skiftevis dyb nok til at fiskene kunne svømme frit mens den andre steder var så lav at fiskene kun med besvær kunne komme fremad. Jeg tænkte at hvis en klodset bjørn kunne fange en fisk med sine labber, så må jeg da også kunne. Så jeg gik ned i åen på jagt efter en fisk. Planen var at skræmme fiskene op på det lidt lavere vand, hvor jeg måske kunne nå at fange en. Det var ikke helt så let som jeg regnene med. Når jeg hørte en fisk spurtede jeg henimod den, men de kendte åen så godt at de præcis vidste hvor de kunne komme forbi de grunde steder. Det var umuligt at fange dem når de kunne svømme frit, for de svømmer enormt hurtigt. På et tidspunkt var en fisk ved at blive fanget på en banke, og jeg styrtede henimod den, men lige inden jeg nåede hen til den, kom den i tanke om at det nok var smartere at svømme den anden vej, så den vendte rundt og væk var den. En anden tog chancen og svømmede som et lyn imellem benene på mig, og jeg nåede ikke at fange den. Jeg gik længere op af åen og så en fisk der var fanget lidt i en bugtning af åen, hvor den skulle over en banke for at komme væk. Jeg stod helt stille for at se om jeg kunne finde ud af hvor den var. Så fik jeg øje på halen af den lige ved min højre fod. Den lå helt stille, helt inde ved brinken. Meget langsomt satte jeg mine hænder ned i vandet. Den højre hånd, der hvor halen var, og den venstre hån 20-30 cm fra hvor resten af kroppen nødvendigvis måtte befinde sig. Og så greb jeg den i et snuptag. Den sprællede helt vildt og jeg måtte holde godt fast men jeg fik den i land og gav den et gok i nødden.
Så så jeg at den så mærkelig mager ud og så gik det omsider op for mig at det var en ørred som havde været oppe i åen for at gyde. Den var nok 45-50 cm.
Jeg havde ikke noget olie, så den blev flået og dampet i bunden af en gryde med salt, peber og hvidløg.
Det blev den første fisk jeg fangede i år og sikkert også den sidste.

Omsider er jeg nået ned til den sidste hytte. Tjønndalen hedder den. Herfra er der kun halvanden times gang ned til landevejen i Setesdalen. Der har været et fantastisk vejr i dag og jeg sidder uden for hytten i bar overkrop, og nyder solens sidste stråler inden den forsvinder bag en fjeldryg. Der er helt skyfrit og næsten vindstille men kun knap 10 grader. I dag er den flotteste dag på turen, så jeg har givet mig god tid. Jeg er også lidt mør efter i går og i forgårs, som var ret hårde. Alt i alt har det været en fin tur, men næste gang bliver det om sommeren og med telt tror jeg. Når jeg på et tidspunkt kommer til Sjælland og får hentet min bærbare kommer der billeder. Det bliver i en selvstændig blok, fordi der kommer en del billeder. Jeg har taget omkring 500 billeder i alt, og de bedste kommer på nettet.
I morgen går jeg ned og prøver at blaffe til Kristiansand. Bussen går først omkring kl. 16 og båden går 16.30 så det bliver på hotel i Kristiansand i morgen hvis jeg bliver nødt til at vente på bussen. Det var alt herfra.

Jeg er nået til Håheller. I morgen er det Gaukhei og i overmorgen går jeg ned og overnatter i den sidste hytte før Setesdalen. Jeg kan ikke huske hvad den hedder. Det har været rigtig fint vejr i går og forgårs, så fint at jeg gik i bar overkrop. I dag har der også været blå himmel hele dagen, men jeg har haft en strid modvind hele dagen fra Taumevatn. Jeg måtte bestige et bjerg her ved Håheller for at få forbindelse, utroligt når den eneste vej der krydser Setesdalsheiene ligger lige ved siden af. Jeg må ned i hytten og få mig lidt at spise. Det bliver en lang tur i morgen.

Jeg er nået til Mostøl og holder en dags pause fordi jeg er meget øm i fodballerne. Jeg har pakket for tungt, og støvlerne er hårde. Der er langt mellem hytterne, så jeg burde ikke ha pakket mere en højst nødvendigt. Jeg er vant til at vandre med telt, hvor oppakningen er tungere, men der kan jeg selv bestemme hvor langt jeg vil gå. Der er ingen mobilkontakt i fjeldet overhovedet, så der går nok en uge før jeg kan skrive igen. For at få kontakt har jeg været nødt til at gå en halv time ud mod Suldalsvatnet, og når jeg om lidt går tilbage er det slut med kontakt med omverdnen. Dvs. i 11 af hytterne inde på fjeldet er der nødradioer man kan bruge hvis uheldet er ude. Hvis man ellers er i stand til at slæbe sig frem til en hytte. Vejret er ok. Det er overskyet og køligt men det blæser ikke. I forgårs var der forfærdelig dårligt vejr. Koldt og blæsende, og regnen styrtede ned. Jeg gik fra Holmevasshytta mod Blekestadmoen, og eneste formildende omstændighed var at jeg havde vinden i ryggen. Jeg overnattede to nætter i Holmevasshytta. Mere om det når jeg kommer hjem. Jeg må tilbage til hytten og fyre op i brændeovnen.

Jeg er på vej op i passet mellem Haukeliseter og Holmevasshytta. I går var der strålende sol og næsten vindstille men nu er der gråt og overskyet og der blæser en svag men iskold vind fra syd. Heldigvis er der i det mindste tørt. Det er begrænset hvor meget jeg kan skrive for jeg ikke mulighed for at lade telefonen op igen, før jeg på ettidspunkt kommer ned fra fjeldet igen. Jeg har heller ikke mulighed for at vedhæfte billeder, de kommer senere. Jeg aner ikke hvor længe jeg bliver i fjeldet, men eftersom jeg ikke skal møde på arbejde igen, er det ikke så vigtigt. Min højre achillessene er lidt skadet, så hvis det bliver værre kan jeg blive nødt til at gå ned igen. Her er koldt men flot. Jeg må videre, der er langt endnu.