onsdag den 25. marts 2015

Jeg blev træt af at billederne fra mit mobilkamera var så elendige, så i weekenden købte jeg et rigtigt kamera. Det blev et Canon kamera, IXUS 170. Det kostede 1100 og har 20 megapixel og 12 gange optisk zoom. Jeg købte kameraet hos El-giganten i Fields. Egentlig havde jeg først kigget på et kamera i Bilka, der kostede 1600 og havde 30 gange zoom, men de havde kun det kamera der var udstillet og det ville de ikke sælge og de andre kameraer var jeg ikke så interesseret i. Derfor blev det hos El-giganten jeg købte et.

Vejret var ikke særlig godt men vi, altså Marianne og mig, tog om i Assistens Kirkegården, så jeg kunne ta nogle billeder.





Om søndagen skulle Marianne besøge sin ven Jørgen, og jeg tog en tur til Helsingborg. Det var mest for at sejle lidt.

Billedet ovenover er taget med mobilen og ser umiddelbart udmærket ud.

Det samme billede taget med kameraet.

12 gange zoom

12 gange zoom






Jeg var der ikke så længe for der var for koldt syntes jeg, men da jeg kom hjem gik jeg en tur ud i skoven for at se om jeg kunne finde nogle gode motiver.

Det er Gråstrubede Lappedykkere. For at få et nogenlunde godt billede har jeg ikke kun brugt optisk zoom men også digital zoom. Derfor er billedet ikke helt skarpt.

Det er en duehøg. Billedet er taget på parkeringspladsen ved mit arbejde hvor den har nedlagt en due. Det er rigtig fedt, for duerne overskider den ene af bilerne der står inde i indkørslen ved bygningen. Jeg fik desuden taget en rigtig fin video hvor man kan se den æde af duen.





torsdag den 19. marts 2015

Og lidt flere billeder fra min arbejdsplads.

I forgårs var vi på Amager fordi vi skal sætte skellet af mellem nogle grundejere og naturområdet på den vestlige del af Amager. Nogle af dem har bredt sig lidt rigeligt og det er kommunen ikke helt tilfreds med.





I går var vi ude og sætte et hus af ved Rude Skov, Det er det tidligere skovfogedhus der er blevet solgt af staten, og nu skal der bygges et nyt. Det gamle er et gammelt bindingsværkshus og skal blive stående.





tirsdag den 3. marts 2015

Jeg er lidt sløv med at lægge billeder ud men her er nogle fra weekenden den 21. - 22. februar.

Vi benyttede lørdagen til at ta en tur ind på Statens Museum for Kunst. 



Søndag gik vi en lang tur og kom forbi dette lidt specielle byggeri tæt på Bispebjerg Hospital.


Utterslev Mose


Den berygtede Lundtoftegade, der til forveksling ligner kulissen fra Jallerup Færgeby.

Torsdag fik jeg tidlig fri og benyttede lejligheden til at cykle i en tur i skoven.

En dunhammer ved Stubbedam.