En knæskade

 For halvanden uge siden kom jeg til at overanstrenge mit venstre knæ da jeg trænede squat i fitnesscenteret. Jeg har ellers forsøgt at træne meget forsigtigt og med meget lav vægt fordi jeg vidste at mine ben efter 2 et halvt års coronapause ville være meget udsatte for at få skader, jeg er jo ikke helt ung længere. Alligevel har jeg fået en skade. Jeg kan mærke at det ikke er en særlig alvorlig skade og den var næsten ved at være væk igen, men i går arbejdede jeg for første gang i år på en fredag, og i et vanskeligt og bakket terræn, og det var for meget for mit knæ, så skaden er blevet væsentligt værre igen. Det er det er er problemet med mit arbejde. På grund af at jeg efterhånden er blevet halvgammel, så heler selv ret lette skader langsomt, i hvert fald skader på senerne, og mit arbejde gør at det ikke får ro til at hele ordentligt op. Nu har jeg forfodsfald på højre fod, seneskedehindebetændelse i storetåen på venstre fod, og en skade på senerne på venstre knæ. Og skaderne er der fordi jeg flere gange om ugen bevæger mig i ret vanskeligt terræn. Det har jeg intet imod, tværtimod, jeg ville bare gerne have mulighed for selv at bestemme hvor meget jeg bevæger mig, og det er kun muligt hvis jeg vinder nogle millioner i lotto. Det gør jeg næppe, så formodentlig ender jeg med at være mere eller mindre invalid når jeg om 9 år kan gå på folkepension. Alternativt kan jeg jo søge et job i Netto. Terrænet er knap så udfordrende. Lønnen er desværre udfordrende.

Arbejdet trætter

Jeg er træt af at arbejde. Godt nok tilstræber jeg at holde fri hver fredag, så vidt det er muligt, men jeg orker alligevel ikke at arbejde. Jeg gør det fordi jeg er nødt til det og det er bestemt ikke fordi jeg ønsker et andet job, jeg ønsker bare at slippe for at arbejde og det er umuligt. Hvis jeg ikke havde købt det forbandede kolonihavehus havde jeg haft en kvart million på kontoen og så havde jeg haft mulighed for at stoppe med at arbejde i et godt stykke tid. Et par år måske hvis jeg var rigtig sparsommelig. Problemet er at få det solgt. Det bliver svært, meget svært og det betyder at prisen bliver derefter. Så nu spekulerer jeg på om jeg skal sige min lejlighed op. Jeg har tre måneders opsigelse mens jeg kun har en måneds opsigelse  på jobbet. Problemet er at det er dumt at sige lejligheden op og risikerer et tvangssalg i kolonihaveforeningen. I første omgang vil jeg dog prøve at bytte en lønforhøjelse for flere fridage. Helst alle fredage, men det går de næppe med til, og selv hvis de gik med til det ,ville jobbet stadigvæk fylde alt for meget. På den måde var jobbet som postbud i Norge perfekt. 11 til 14:30. Det var til at holde ud, også selv om jeg skulle arbejde hver anden lørdag. Problemet var at lønnen jo ikke var særlig stor. Det var kun lige at det kunne løbe rundt. Men det udmatter mig at bruge så meget tid på at arbejde.  Det er jo ikke ligefrem sådan at jeg betragter mit job som meningen med livet.  Men det er bedre end så mange andre job, og i det mindste får jeg en masse frisk luft. Det ville være et mareridt for mig at have et job hvor jeg sad på et kontor dagen lang. Desværre slipper jeg næppe for at arbejde de næste 9 år, for alternativet vil være at være på bistand, og det er ikke at foretrække.