Som ventet trækker det ud før mine knæ er i orden igen. Jeg tvivler på at jeg kan arbejde i morgen, og selv om jeg kan, bliver det svært at klare en hel arbejdsdag. Men formodentlig sætter jeg min ind i bilen i morgen, og prøver at køre på arbejde.
Den sidste uge har ikke været sjov. Fra mandag til fredag havde jeg uafbrudt smerter i enten det ene eller andet knæ. Lørdag gik nogenlunde og søndag gik jeg meget langsomt op til kolonihaven for at forbedrede køkkenhaven. I dag fik jeg omsider kørt Marianne hjem og køreturen gik nogenlunde og stort set uden smerter i knæene. Bagefter trak jeg langsomt cyklen op til kolonihaven, men selv og keg kun ganske få gange var nødt til at bruge pedalerne gjorde det ret ondt, selv om jeg nærmest ingen kræfter brugte.
Det er skiftevis det ene andet knæ som giver problemer, for når jeg prøver at skåne det ene knæ går det ud over det andet
Det har heller ikke været befordrende at Marianne har været her hele tiden for når hun er stangstiv som nu, er hun ude af stand til at hjælpe med noget som helst, så jeg er også nødt til at rydde op efter hende. Havde hun været ædru og i stand til at hjælpe mig, havde knæene nok haft det lidt bedre. Men jeg har nærmest været ude af stand til at køre hende hjem før i dag, og jeg turde ikke sende hende med toget i den tilstand hun er i. Nu er jeg bare enormt træt og søvnig, selv om jeg sov glimrende i nat, så det har nok noget med knæene at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar