onsdag den 12. april 2023

Kolonihaven må vente

Jeg ville enormt gerne flytte op i kolonihavehuset men det er umuligt at to grunde. Naboens vandrør er sprunget to forskellige steder og vi har en fælles stophane. Dvs. hvis jeg har brug for vand er jeg nødt til at gå op til stophane, åbne den, gå ned i kolonihavehuset igen, tappe vand af, gå op til stophanen igen og lukke den, og så gå ned i kolonihavehuset. Selv hvis mine knæ fungerede perfekt, er det for bøvlet til at jeg gider det. Så indtil Christian får repareret sine vandrør, skal jeg under ingen omstændigheder bo i kolonihavehuset.

Selvom jeg sagtens kan færdes i kolonihaven på krykker, og uden problemer gå op og ned ad trapperne, hvis jeg bruger krykkerne, så er det et kæmpe projekt for mig at handle ind. Da jeg havde podagra og det var værst, forlod jeg ikke kolonihaven i en uge, men fik Marianne til at hande for mig. Det er hun ude af stand til nu, så derfor kan jeg heller ikke flytte op i kolonihavehuset.

Jeg må blive i lejligheden og højst bevæge mig over på kirkegården hvis jeg orker det. Jeg overvejer om ikke jeg skulle droppe alkoholen totalt, i håb om at det vil hjælpe mine knæ til at restituere hurtigere, men det er sgu kedeligt at sidde ovre på kirkegården alene og glo ud i luften hvis man ikke kan hygge sig med et par øl eller en sixpack.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar