Så er jeg omsider nået op på fjellet igen efter en times vandring. Jeg lyder stadig som et damplokomotiv når jeg okser opad en stejl bakke, og det bliver jeg nok ved med, for min rygsæk kommer aldrig til at blive let, heller ikke når jeg har spist al maden.

Jeg sidder og skuer ned over Ådneram og der er godt nok sket meget. Selv det nyeste kort på internettet er ikke opdateret med hvordan her ser ud, og også nu kan jeg høre de tunge anlægsmaskiner skramle i baggrunden.

Der er bygget en masse nye hytter, men de er alle sorte med hvide vinduer og græs på taget, og de skæmmer ikke landskabet synes jeg. Ud over den campingplads jeg overnattede på var der to andre. De to andre campingpladser bestod mest af mere eller mindre ens campingvogne, parkeret op ad et lille hvidt grimt hus, så man kunne gå direkte fra campingvognen og over i huset. På alle tre campingpladser stod de som to rækker, hvor campingvognen var forskudt i forhold til hinanden, så man ikke sad og kiggede direkte ind i den næste campingvogn. Forfærdelig gyseligt synes jeg, ærgerligt at jeg glemte at ta et billede.

Ådneram er også et skisportssted, og den er de også ved at udvide. På trods af al aktiviteten og på trods af at jeg har fri udsigt til Ådneram og en masse hytter i nærheden, var det kun lige med nød og næppe at jeg fik forbindelse til internettet. Det fatter jeg ikke. Moderne mennesker kan da umuligt stå på ski hvis ikke de kan gå på internettet, men måske har de mulighed for WiFi.

De har lovet regn i dag, men indtil videre er vejret nydeligt. Let skyet og med en svag vind. Så jeg vil drikke en kop kaffe og vandre videre og nyde fjeldet mens vejret er godt.

 Et sidste blik tilbage på Ådneram inden det går videre.