lørdag den 9. juli 2016

Jeg er helt på toppen. Af Auråhorten i 1279 meters højde. Vejret var elendig i morges så jeg besluttede at gå mod Bykle. Da vejret ser ud til at blive rigtig elendig de nærmeste dage fortsætter jeg mod Bykle i morgen og regner med at være der mandag. Desværre kan jeg ikke skrive mere for de elendige batterier jeg har købt kan ikke lade min mobil op så jeg er nødt til at spare på strømmen.





 Billederne snyder. Dette er den gamle turisthytte, "Litle Aurådal". Billederne nedenunder er taget fra den nye hytte som ligger lidt højere og som jeg af en eller anden grund ikke fik et billede af. Jeg mødte en fyr som netop var ved at gå og som ville gå til Storsteinen, men jeg planlagde at overnatte, selv om jeg ikke havde gået ret langt. Jeg vaskede noget af mit tøj og hængte det til tørre udenfor og vaskede så mig selv ved køkkenvasken, fordi det var ret koldt og meget blæsende udenfor. Så sov jeg en times tid, men besluttede mig for at gå videre til Storsteinen, fordi jeg vidste at vejret ville blive dårligt de næste dage, og så ville jeg bare hurtigt ned til Bykle.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar