Jeg er nået op til den lille sø jeg havde planlagt at overnatte ved i går. Jeg ved ikke hvor lang tid det har taget at vandre herop men mindst en time, så jeg er glad for at jeg blev hvor jeg var selv om det er et rigtig fint sted at campere.
Der ligger også en robåd af aluminium som sikkert tilhører grundejeren, eller en lokal hytteejer. Jeg kan se på kortet at der ligger et par hytter ved en sø lidt længere oppe.

Den lille sø

Nedpakningen af teltet gik fint fordi det var tørvejr. Tar det lang tid at slå lejr om aftenen, så tar det endnu længere tid at pakke det ned. Jeg er nødt til at være meget omhyggelig med at pakke alt ned i den rigtige rækkefølge, så jeg let kan få fat på alt jeg har brug for i løbet af dagen, så jeg ikke skal tømme rygsækken for at lave frokost. F.eks vil det jo også være dumt at ha toiletpapiret liggende i bunden af rygsækken, hvis man pludselig skulle få brug for det, så det ligger i en plastikpose i en sidelomme på rygsækken. Plastikpose er nødvendig for rygsækken er ikke helt vandtæt, og vådt papir er værdiløst. Uden på rygsækken hænger jakken, regnbukser og regnslag til rygsækken, så jeg lynhurtigt kan få det på hvis der giver en skylle.
Dvs. lige nu har jeg jakken på for her er iskoldt men det skulle blive op til 15 grader i dag, så der håber jeg på, men jeg tvivler.

Den første times vandring i dag var ret anstrengende. Jeg havde jo mistet stien, som de færreste danskere overhovedet ville kalde en sti, men når man kæmper sig frem gennem fjeldbirkeskoven, så gør den en enorm forskel. Birkeskoven består af et tæt krat af birketræer, fra knæhøjde til nogle få meters højde og det er overhovedet ikke sjovt at kæmpe sig vej gennem den med en kæmpe rygsæk på ryggen. Nogle steder er der lysninger med myr, en slags mose, som man sagtens kan gå hen over, hvis man har vandtætte støvler på, men ind i mellem havner man i en blindgyde, hvor man er nødt til at kæmpe sig gennem krattet. Da jeg startede var der vindstille og nogenlunde lunt, så jeg gik kun i en undertrøje, så hver gang jeg stødte til birketræerne, fik jeg et koldt brusebad af nattens regn. Det går ekstremt langsomt at komme frem på den måde. Der hvor der ikke er myr, er der store og små sten, der er dækkede af mos, lyng og blåbærplanter, så jeg er nødt til at være enormt forsigtig for ikke at forstuve en fod eller brække et ben. Så derfor kommer jeg nok kun frem med en kilometer i timen. På stien går det 2-3 gange så hurtigt. Heldigvis fandt jeg stien igen efter nogle få hundrede meter og nu er jeg så højt oppe at fjeldbirkeskoven er ved at forsvinde og højfjeldet ved at begynde.