Jeg har bevæget mig op i højden igen, og kan stadig se helt ud til Setesdalen, hvilket betyder at der er mobilkontakt. Terrænet er hvad nordmænd kalder småkuperet, og de fleste fjeldtoppe hæver sig ikke mere end omkring 100 over søerne. Det er bløde, runde fjelde, med få bratte stigninger, hvilket betyder at man kan bevæge sig rundt stort set overalt. Landskabet er en kæmpestor labyrint med masser af små og store søer, og store bakker. Alligevel er det ret krævende at vandre her, især uden for stierne og med en stor rygsæk på ryggen. Der er nærmest ingen flade strækninger, så hele tiden skal man op ad en bakke eller ned af en bakke, eller man går langs en højdekurve på en skråning der hælder 20 grader. Bevoksningen er 10-20 cm tyk og selv om det er blødt at gå på er der alligevel anstrengende, fordi det er ujævt. Eftersom jeg er helt uden mobilforbindelse det meste af tiden går det enormt langsomt fremad fordi jeg er nødt til at være enormt forsigtig. Ganske vist er der kun nogle få kilometer til den nærmeste turiststi, men det kan hurtigt blive uendelig langt væk hvis man ligger med et åbent benbrud.

Igen i dag er der hovedsageligt overskyet og en iskold vind fra vest. Når jeg går op ad en bakke er der undertiden læ, og jeg begynder hurtigt at svede og må smide jakken. Så kommer den iskolde vind pludselig og jeg må ha jakken på igen. Det betyder at jeg hele tiden må ha rygsækken af og på, og med den vægt den har, er det ret anstrengende. I hvert fald har det ikke været godt for den skulderskade jeg skrev om tidligere i min blog og i nat vågnede jeg flere gange på grund af smerter. Nu har jeg fundet en mere skånsom måde at få rygsækken på, så jeg håber det går lidt bedre i nat.

Nu skal jeg ha en kop dampende varm kaffe inden jeg skal vandre videre mod den iskolde vind.