Jeg har dummet mig en lille smule. Jeg er nået frem til Sulskard der ligger tæt ved Ådneram og selvfølgelig er der en dagligvarehandel. Så jeg kunne ha slæbt flere kilo mad mindre over fjeldet. I det mindste kan jeg formodentlig købe nogle batterier for jeg er bange for at løbe tør for strøm til mobilen. Jeg har den stort set kun tændt når jeg skal skrive på min blog eller finde vej. Problemet med at finde vej er at det er nogle gamle kort jeg har og jeg har kopieret et par af dem fordi de var ved at falde fra hinanden. Desværre har jeg ikke fået det hele med og jeg kunne ikke se hvor det ene kort stoppede og det næste begyndte. Selvfølgelig kunne jeg godt gå udelukkende efter kompasset, men for ikke at gå alt for store omveje brugte jeg mobilen i de situationer. GPSen virker glimrende og der er samme opløsning som på mine kort, dvs. 1:50000 og 20 meter højdekurver. Desuden angiver den min position med få meters præcision og den viser endda i hvilken retning mobilen peger. Og den virker også offline.

De sidste par dage har det været næsten umuligt at få mobilkontakt, og i går var det kun med nød og næppe. Selv her er forbindelsen ustabil, selv om der er masser af hytter. Der er bygget rigtig meget siden mit kort blev tryk, så det er ikke mærkeligt at der er en dagligvarehandel. Mit problem er nu at finde et sted at slå teltet op, for jeg havde tænkt mig at gøre det ved en af de små søer i skoven, men oppe fra fjeldet kunne jeg se at der er bygget en masse hytter netop der. Nu har jeg købt mig et par øl og sidder og småfryser fordi jeg ikke længere er i bevægelse og forbereder mig på at vandre videre. Jeg skal vandre mange kilometer langs vejen mod vest før jeg kommer til turiststien der går mod nord til Grautheller så det kan blive meget sent før jeg finder et sted at sove.

De næste dage kommer jeg helt sikkert til at vandre på turiststierne, for der er nogle dybe øst- vest gående dale jeg skal uden om. Det bliver også dejligt. Når man har gået flere dage i fjeldet uden for stierne, er det næsten som at komme på motorvej når man endelig kommer til at gå på en turiststi.

Vejret måtte bare gerne blive lidt varmere. I går var en dejlig dag. En blå himmel med kumulusskyer, frodige grønne fjelde med granit i grå, grønlige og rødlige nuancer, små pletter af hvid sne hist og her og blinkende blå søer. Det er nok det nærmeste jeg kommer paradiset på Jorden. Jeg kunne ha siddet og nydt synet hele dagen, men jeg skal jo videre.

I dag har det desværre igen mest været overskyet og koldt men til gengæld har der været tørt. Nu begynder jeg virkelig at fryse og de kolde øl gør det ikke bedre så jeg må hellere drikke ud.