søndag den 3. juli 2016

Jeg fik sovet men det var lidt svært at falde i søvn, for min sovepose er en smule for kort til at være helt komfortabel. Det er en splinterny dunsovepose, størrelse medium, og skulle efter producenten passe til personer mellem 175 og 185 cm og eftersom jeg er 179 burde den være perfekt. Det er den ikke og ud over at være lidt for kort er jeg heller ikke tilfreds med designet af hoveddelen. Det er rigtig surt for jeg betalte 1649 kr for den, og det er dobbelt så dyrt som nogen anden sovepose jeg har købt. I det mindste er den varm nok og den har en komforttemparatur ned til minus 3.  Det kan jeg ikke bruge den til netop fordi den er for kort. Virkelig ærgerligt for den er varm nok. De sidste mange år har jeg været nødt til at sove med tøjet på for at holde varmen, men det er ikke nødvendigt nu, for den er behagelig varm, når det altså lykkes mig at få den til at dække skuldrene ordentlig. Jeg kommer til at købe en ny og længere til næste år, i hvert fald hvis jeg skal vandre uden for sommerperioden.

Og ellers er jeg klar til morgenkaffen. Jeg forberedte mig i går aftes så jeg kunne lave kaffen uden at bevæge mig ud af soveposen. Så kan jeg læse lidt nyheder imens. Jeg har nemlig købt en batteridrevet mobiloplader, så jeg ikke risikerer at løbe tør for strøm. Tidligere var der slet ingen mobilforbindelse her hvor jeg er nu, men jeg tror at forbindelsen forsvinder helt i dag, efterhånden som jeg bevæger mig dybere ind i fjeldet. Måske kan jeg få kontakt på en fjeldtop, men så er spørgsmålet om jeg orker at bevæge mig derop. Og nu til kaffen.

 Et blik tilbage mod Setesdalen.

 Og fremad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar