Jeg var igen heldig i går. De tunge mørke regnskyer som kom rullende imod mig i går nåede at kaste dem meste af vandet af sig inden de kom hen til mig. Det blev en byge og for første gang havde jeg mine regnbukser på mere end 5 minutter.

Næsten samtidig med at jeg nåede turiststien i går, så jeg en fjeldvandrer komme gående fra Gaukhei og da jeg havde krydset den og kiggede tilbage så jeg nogle komme gående fra den anden side. Jeg ved ikke om de så mig, men jeg var ret synlig i min lyserøde/lyseblå overtrækstrøje. Det var moderigtige farver da jeg købte den for 30 år siden. Den er supergod at gå i for den er ultratynd og meget åndbar og alligevel vindtæt. Regn kan den desværre ikke klare at holde ude.

 

Langt nede kan man se en hytte der ligger ved turistruten, netop hvor jeg skal passere den. Med hytten som skala kan man se, at selv om landskabet består af bløde bakker, så er de store.

Zoomet ind på hytten kan man se en fjeldvandrer ved elven.

Stien jeg skulle følge i går viste sig at være dyrestier lavet af får, og for første gang lagde jeg mærke til hvor meget fåret påvirker landskabet. Jeg holdt frokostpause ved en lille elv som løb langs "stien" og et dyrehegn i nærheden holdt fårene fra at gå om på den anden side. Der hvor fårene gik var der stort set kun græs og enkelte enebærbuske mens bevoksningen på den andens side bestod af blåbær, revling, mos, lav og en masse andre småplanter som jeg ikke kender navnet på. På den ene side af hegnet en natur som den formodentlig har set ud i tusinder af år og på den anden side et kulturlandskab skabt på grund af mennesket.

 Umiddelbart ligner det vild natur.

 Men zoomer man ind ser man at den vilde natur kun er på den ene side af hegnet.

En af de ting der har fascineret mig ved at vandre i fjeldet og især uden for stierne, er at det føles som en tidsrejse tilbage til stenalderen. Klokkernes bimlen fra fårene ødelægger dog noget af oplevelsen og nu har jeg fundet ud af at naturen, i hvert fald nogle steder, slet ikke ligner den der var i stenalderen. At man så efterhånden kan få mobilforbindelse næsten overalt, bare man kommer højt nok op og det ødelægger endnu mere fornemmelsen af at komme tilbage i tiden.