At videoen over er i elendig kvalitet skyldes ikke min mobil. Den optager i HD kvalitet. Det er åbenbart ikke muligt at downloade i HD kvalitet på Blogger, i hvert fald ikke for mig.
Denne blog er en dagbog hvor jeg skriver om min dagligdag og hvor jeg vil offentliggøre nogle af de billeder jeg tar. Eftersom jeg lægger en hel filmrulle ud på én gang, skal hvert indlæg ses fra bunden, hvis man vil se dem i korrekt rækkefølge. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
søndag den 31. juli 2016
Jubii. Det lykkedes omsider for mig at komme ind i min mobil fra computeren, finde galleriet efter noget søgen og få den kopieret til computeren. Så selv om det er en lidt speciel måde at flytte billederne på så er det mindst 100 gange hurtigere end at sende dem via mail. Det er så fedt. Så kan jeg igen bruge kameraet på min mobil.
At videoen over er i elendig kvalitet skyldes ikke min mobil. Den optager i HD kvalitet. Det er åbenbart ikke muligt at downloade i HD kvalitet på Blogger, i hvert fald ikke for mig.
At videoen over er i elendig kvalitet skyldes ikke min mobil. Den optager i HD kvalitet. Det er åbenbart ikke muligt at downloade i HD kvalitet på Blogger, i hvert fald ikke for mig.
Som man kan se af ovenstående billede var jeg ude at gå en tur med Ken. Jeg har kendt ham i 25 år nu og lærte ham at kende på Kolding Tekniske skole. Jeg ville være skovarbejder og han ville være drivhusgartner. Han blev drivhusgartner, men så snart han var uddannet sagde han at han aldrig skulle se et drivhus indefra mere. Han arbejdede alligevel et par år som drivhusgartner, men tog så en uddannelse som laborant. Det arbejdede han med en del år og tog så en uddannelse som folkeskolelærer. Det arbejdede han vist kun med et års tid og vendte så tilbage til laborantfaget, for som han sagde, der havde man i det mindste fri når man har fri. Hele familien kender ham, fordi han holdt jul hos hos os for nogle få år siden, fordi han ellers skulle holde jul alene. Han er netop blevet far for tredje gang og fra et tidligere forhold har han to knægte på vist 14 og 19 år.
Ken kom på besøg sidste weekend, dvs. han kom allerede om torsdagen, og om lørdagen gik vi så en tur ved Sjælsø. Først ved Elleskovstien, som blev etableret sidste år og hvor billedet er taget fra. Ken fik øje på en frø, og selvfølgelig skulle den studeres nærmere, så han kunne se hvilken art det var.
Bagefter tog vi om på sydsiden af Sjælsø og gik en runde der. Det er et meget fedt sted og jeg har tidligere vist billeder derfra.
Ken foran to gamle bøgetræer og med Jægerhytten i baggrunden.
Fra Sjælsø kørte vi til Helsingør og badede og gik bagefter en tur ved stranden ved Hornbæk Plantage. Så kørte vi hjem og spiste aftensmad og cyklede bagefter ned til Rungsted Havn for at fiske. Vi fiskede aller yderst ved havneindløbet og det var efterhånden blevet mørkt, da jeg omsider så at der var fisk i vandet. Det var formodentlig en stime makreller og jeg sagde gentagne gange til Ken at der var fisk. Jeg talte bogstavelig talt for døve ører. Ken hang med overkroppen ud over molekanten i jagt på en spændende bænkebider. Hvad er en makrel i forhold til en bænkebider? Om han fik noget ud af jagten, ved jeg ikke, men da han omsider genoptog fiskeriet var makrellerne draget videre. Jeg fik kun et enkelt hug og ingen fisk desværre.
Hans kæreste Stinne havde fødselsdag om søndagen, så søndag morgen tog Ken afsted og jeg tog til Glumsø med toget, for at cykle rundt om Tystrup Sø. Det var en superfin tur men jeg ærgrede mig lidt over at jeg ikke havde taget fiskestang og badetøj med.
Glumsø Sø
Suså efter at den er løbet ud af Bavelse Sø
Kejserkåben der er truet i Danmark.
Billedet er fra en skov ved sydsiden af Tystrup Sø.
Nældesommerfugl. Billedet er taget i samme skov som ovenfor.
Fantastisk udsigt fra Bavnen mod syd.
Strand ved Frederikskilde Skov i nordenden af Tystrup Sø.
Frokost ved Møllesø, der ligger ved Kongskilde Friluftsgård.
Udsigt fra Ny Rytterbjerg, der er en kunstig bakke, fordi den
oprindelige bakke blev gravet bort på grund af grusgravning.
Et naturområde ved Suserupgård, som bliver forsøgt genetableret som et overdrev.
Suså hvor den løber ud i Tystrup Sø.
Suså
søndag den 17. juli 2016
mandag den 11. juli 2016
Jeg kom til Evje og det blev en teltplads til 200 kr. Den eneste hytte der var ledig var en middelstor til 900 kr. De har nogle bittesmå hytter som alle er udlejet og som koster 430 kr. Billigt er det ikke her. Den hytte jeg lejede i Ådneram, var da pænt stor med badeværelse, stue og soveværelse og selv til normalprisen på 600 kr er det da ok. Jeg fik den, som jeg skrev tidligere til 500 kr, hvilket er ca 400 danske kr. Men Ådneram ligger selvfølgelig lidt afsides.
Jeg er i øvrigt den eneste på campingpladsen der ligger i telt. Alle andre har campingvogn eller bor i hytte. Det var der samme i Ådneram, bortset fra at da var det mig der boede i hytte og en motorcyklist der sov i telt.

lørdag den 9. juli 2016
Jeg er helt på toppen. Af Auråhorten i 1279 meters højde. Vejret var elendig i morges så jeg besluttede at gå mod Bykle. Da vejret ser ud til at blive rigtig elendig de nærmeste dage fortsætter jeg mod Bykle i morgen og regner med at være der mandag. Desværre kan jeg ikke skrive mere for de elendige batterier jeg har købt kan ikke lade min mobil op så jeg er nødt til at spare på strømmen.
Billederne snyder. Dette er den gamle turisthytte, "Litle Aurådal". Billederne nedenunder er taget fra den nye hytte som ligger lidt højere og som jeg af en eller anden grund ikke fik et billede af. Jeg mødte en fyr som netop var ved at gå og som ville gå til Storsteinen, men jeg planlagde at overnatte, selv om jeg ikke havde gået ret langt. Jeg vaskede noget af mit tøj og hængte det til tørre udenfor og vaskede så mig selv ved køkkenvasken, fordi det var ret koldt og meget blæsende udenfor. Så sov jeg en times tid, men besluttede mig for at gå videre til Storsteinen, fordi jeg vidste at vejret ville blive dårligt de næste dage, og så ville jeg bare hurtigt ned til Bykle.

Abonner på:
Opslag (Atom)