Tilbage i kolonihaven

 

Jeg tog med stort besvær ned i lejligheden i søndags, da jeg vidste at jeg næppe kunne få de nærmeste dage. Jeg tog bilen, men det var enormt smertefuldt. Marinne kom i går for at hjælpe mig, og selv om jeg kunne begynde at gå en smule i går, var det for meget for mig at gå over i Føtex for at handle. Foden er stadigvæk meget hævet, men det var problemfrit at køre tilbage til kolonihave. Det har vist sig at den medicin som skal dæmpe anfaldene af podagra giver mig nervebetændelse, så den kan jeg ikke bruge mere. Marianne er cyklet til Prøvestenscentret for at købe nogle b-vitaminer for mig. De kan forhåbentlig forhindre at nervebetændelsen udvikler sig. 

De seneste dage har jeg så brugt på at studere urinsyregigt, og nu er jeg nærmest ekspert på området, uden at det er en overdrivelse. 

Det viser sig at det ikke alene er mængden af purinindtaget der kan udløse et anfald, men også mængden af hæm-jern, altså det jern som er knyttet til blodet og dermed kød. Det er derfor at især rødt kød giver anfald af podegra. Min egen teori er at det muligvis er samme mekanisme som er skyld i at spinat kan give anfald. Min far mente at det var oxalsyren, men spinat indeholder også rigtig mange puriner og meget jern. Det er ganske vist non-hæm jern som kroppen optager meget dårligere end hæmjern, men spinat indeholder også mange c-vitaminer og c-vitaminer fremmer optagelsen af jern. Hvis spinaten bliver indtaget sammen med kød går det helt galt. Kroppen har en mekanisme der gør at den kun optager det jern den har brug for hvis det er non-hæm jern, mens den optager hæm-jern, uanset om kroppen har brug for det eller ej. Urinsyren vil ikke nødvendigvis danne krystaller af urat, selv om blodet er overmættet, men når der er meget jern tilstede vil der meget lettere kunne udfældes krystaller.

Man har lavet undersøgelser der viser at hvis man tapper så meget blod fra mennesker, at jernindholdet bliver så lavt, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så får folk langt færre anfald af podegra. Så den åreladning man brugte som behandling i middelalderen, har altså en effekt. Hvilket vil sige at en patient med tendens til urinsyregigt med fordel kan blive bloddoner. 

Billedet viser det der udløste dette anfald. Grøften som jeg først fik lavet færdig i lørdages. Jeg begyndte med at lægge græstørven på plads om fredagen. Det tog lang tid fordi de var af forskellig tykkelse, så der skulle også graves en del. For at få dem til at ligge så tæt som muligt sparkede jeg også lidt til dem. Med venstre fod naturligvis. Det var ikke særlig hårdt, men fordi blodet var overmættet med urinsyre startede rystelserne en kædereaktion som førte til udfældelse af uratkrystaller. Der skete i princippet det samme som når vi får isslag. Den underafkølede regn er flydende så længe den flyver uforstyrret i luften, selv om den egentlige burde være frosset til hagl. Men i samme øjeblik den rammer jorden sker der en kædereaktion der gør at den øjeblikkeligt fryser til is.