lørdag den 7. maj 2022

En bange mand

 Den pille jeg tog i morges har virkelig fået min nervebetændelse til at blusse op igen. Det er adskillige år siden at det har været så voldsomt som nu, så jeg er virkelig bange for at nerverne er blevet alvorligt skadet. Jeg ved det ikke. Det kan sagtens ske at nervebetændelsen forsvinder så snart medicinen er ude af kroppen, men der er ingen garanti. Måske er nerverne permanent skadet. Eller i et lidt mere heldigt tilfælde, så forsvinder nervebetændelsen igen i løbet af nogle år. Det tog halvandet år før nervebetændelse var nogenlunde væk, da jeg fik nervebetændelse for 10 år siden, men der er igen garanti når det gælder nerverne. Urinsyregigten kan godt nok udløse nogle meget kraftig smerter ved podagra, men jeg er 100% sikker på at jeg kan styre mit urinsyreniveau hvis jeg virkelig vil. Det er langt sværere at gøre noget når det kommer til nerverne, så derfor er jeg hundeangst lige nu. Jeg har formodentlig svaret i løbet af enten natten hvor det kan risikere at blive værre eller i morgen hvor medicinen er ved at være ude af kroppen og hvor nervebetændelsen forhåbentlig forsvinder igen. Det bliver en meget nervepirrende periode. Hvis jeg stadigvæk har nervebetændelse om en uge må jeg regne med at skaderne i et eller andet omfang er permanente. Men jeg gruer virkelig for natten. For 10 år siden gik jeg i seng uden den mindste form for nervebetændelse og vågnede op med ben som var mere eller mindre lammende, sådan føltes det i hvert fald. Nu kommer jeg til at gå i seng med begyndende nervebetændelse og risikerer at vågne op på samme måde som for 10 år siden, eller måske endda værre. Formodentlig bliver det markant bedre så snart medicinen er ude af kroppen, men der er ingen garanti overhovedet. Jeg var godt nok i tvivl om hvorvidt jeg skulle tage denne lille pille i håb om at undgå kraftige smerter fra podagra, men jeg havde godt nok ikke forventet, at den ville påvirke mit nervesystem så kraftigt. Jeg burde have sagt til mig selv at det var for farligt selv om det kun var en ganske lille smule jeg kunne mærke det sidste gang og det forsvandt så snart medicinen var ude af kroppen. Det tvivler jeg på at det gør denne gang. Det eneste jeg håber på er at det bare ikke bliver værre end det er nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar