En lang nat

 Jeg må erkende at jeg overhovedet ikke har lyst til at gå i seng, men det har jeg ni gjort alligevel. Det snurrer lidt i benene. Ikke meget men mere end det har gjort i lang tid. Og jeg gruer for at det bliver værre i løbet af natten. For blot et kvarter siden da jeg gik rundt troede jeg at det var ved at være overstået, men når jeg ligger ned og slapper af kommer den snurrende fornemmelse. Det ubehagelige er ikke selve fornemmelsen, det ubehagelige er at det kan blive meget værre. Men jeg er nødt til at sove hvis jeg kan. Sandsynligheden taler for at jeg står op igen og ser en film. Fordi jeg ikke kan falde i søvn fordi jeg er bange. Hvis jeg slipper gennem natten uden at det bliver værre end nu vil jeg være yderst tilfreds, men det er tvivlsomt. Måske er det bedste at jeg holder mig vågen, men jeg ved det ikke