søndag den 8. maj 2022

Projekt asparges

Nervebetændelsen blev heldigvis ikke værre i løbet af natten, men den er heller ikke forsvundet. Om den forsvinder igen ved jeg ikke, men det er så lidt at jeg kun mærker den når jeg sætter mig ned. Så bare den ikke bliver værre er jeg helt tilfreds. Og lysten til at ta piller igen, bortset fra vitaminpiller, er totalt forsvundet. Det burde heller ikke være nødvendigt, hvis blot jeg spiser og drikker som for 20 år siden, minus øl, hvilket selvfølgelig er lidt ekstremt. Da jeg kom sammen med Lisbet lavede vi aldrig mad med kød, bortset fra fisk og selv det var ikke ret ofte. Det var for det meste meget sund vegetarmad. Så det må jeg tilbage til. Da jeg boede i Hørsholm købte jeg engang en kylling, uden at Marianne var der. Det tog mig fem dage at spise den, for selv om den smagte udmærket, så er det umuligt for mig at spise store mængder kød på én gang. Det har hændt flere gange at jeg har købt en lammekølle (Marianne elsker det), hvor jeg spiser mindre end 200 gram og Marianne spiser resten. Det smager udmærket, faktisk rigtig godt, man jeg har alligevel meget svært ved at spise det. Nogle få mundfulde og så har jeg fået nok.

Jeg er i gang med mit aspargesprojekt. Sidste år gravende jeg nogle eternitplader dybt ned i jorden, helt ned i leret, for at holde rødderne fra en invasiv art fra at gro ind i bedet. Jeg plantede kartofler og nu skal jeg plante asparges. Jeg plantede to for et par uger siden, så nu er jeg ved at bære jord ned i haven og sand den anden vej. Asparges er en strandplante, så jorden skal være sandet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar