Til de to trofaste læsere af min blog, min mor og Lars, vil jeg sige at jeg ind i mellem går tilbage og retter eller tilføjer noget i et tidligere udgivet indlæg . Jeg orker ikke at læse korrektur når jeg lige har skrevet et indlæg og indimellem kommer jeg til at skrive det rene volapyk, fordi jeg undervejs ombestemmer mig i hvordan jeg vil formulere en sætning. Så er det måske først dagen efter, eller endnu senere, at jeg opdager at det jeg har skrevet, næsten er uforståeligt. 

For at vise forskellen på kvaliteten af billederne fra Mariannes og min mobil, er her et aftenbillede fra den 30. januar taget med Mariannes mobil.

Billedet er ganske vist taget inden det er blevet helt mørkt, men det er langt bedre. Engang havde hun en Windows mobil med optisk billedstabilisering med seks linser. Billederne stod knivskarpt, selv efter solnedgang. Prisen var også derefter. Mere end 4000 kr, og jeg er desværre alt for nærig til at bruge så mange på en mobil.

For første gang i lang tid vil jeg cykle en tur i dag og det bliver skønt. Marianne er her ikke, ellers ville jeg aldrig have haft tid til at skrive så meget på min blog i en weekend, og jeg gider ikke køre en tur i min bil alene. Det er røvkedeligt og jeg gør det aldrig. Jeg bruger kun min bil for at komme frem og tilbage på arbejde, eller hvis jeg skal bruge den til noget rent praktisk, såsom at køre på genbrugspladsen eller til Bauhaus i Hillerød. Det er noget helt andet hvis Marianne er med. Så er det selvfølgelig hyggeligt at køre en tur et sted hen med picnickurven i bagagerummet. 

Men det giver ingen mening for mig at køre en tur, stille bilen og så bagefter gå en tur. Og så er jeg endda tvunget til at gå tilbage til bilen bagefte. For mig er det meget federe at bruge cyklen. Det er ingen fornøjelse på samme måde at sidde i en bil. Man mærker ikke luften, og kunne næsten lige så godt se landskabet på en fjernssynsskærm. Og det værste er at jeg er tvunget til at køre enormt mange kilometer hver dag. De sidste par uger har det været omkring 200 km om dagen, hvis man medtager, at jeg også skal køre bil for at komme på arbejde, på grund af den elendige offentlige transport.  Bussen kører kun forbi min arbejdsplads to gange i timen, og det er nok de færreste mennesker der med jævne mellemrum har lyst til at blive en halv time ekstra på arbejde, fordi bussen lige er kørt. For mit vedkommende ville det med garanti ske indtil flere gange om ugen.

Men sådan er det jo i Danmark. Vi elsker bilismen og jo flere biler jo bedre. Om folk skal vente en halv time på en bus er totalt ligegyldigt, men hvis folk sidder i kø i en halv time er det en national katastrofe og der skal gøres noget. Nu har politikerne endda opfundet et vanvittigt begreb. De kalder elbiler for grønne biler. Det er totalt galimatias. Alene råstofudvindingen for at skaffe materialer til at bygge bilerne af er enormt skadelig for miljøet. De enormt mange tons mikroplast som kommer fra dækkene er næppe særlig godt for miljøet og jeg har enormt svært ved at se hvordan det kan være kan være godt for miljøet, at blive plastret til med motorveje og parkeringspladser. Det er nok derfor jeg ikke er politiker, jeg er simpelthen alt for dum til at jeg kan se fornuften i det hele.