Næsten forår

 Jeg plejer stort set aldrig at ta selfier, med mindre jeg vandrer alene i de norske fjelde men i dag gør jeg en undtagelse.

Jeg ligner godt nok en gammel, træt alkoholiker, og det er jeg jo osse. Og lige nu ovenikøbet en  stærkt dehydreret alkoholiker efter to dage helt uden øl på grund af feber og enormt kraftig diarré. Så nu sidder jeg på bænken i bunden af haven, og forsøger på at genoprette væskebalancen. Det går dog ikke ret godt eftersom jeg ikke engang har drukket en hel øl i løbet af den sidste time. Solen varmer og her er næsten forårsagtig, med næsten vindstille, skyfrit vejr og fuglefløjt. 

I år har jeg det samme problem som for to år siden; en næsten helt oversvømmet køkkenhave. 

Jeg fik godt nok lidt jord fra naboen som han alligevel skulle af med, men det er slet ikke nok, så nu vil jeg gøre som ham. Grave en grøft tværs hen over haven. Til dels for af skaffe lidt plads til alt vandet, men især for at få jord til at hæve niveauet i resten af køkkenhaven. Jeg kan næppe hæve niveauet så meget som jeg gerne ville, men forhåbentlig nok til at holde jorden oven vande.

Hvis man ellers kigger godt efter kan man se naboens kat. Den er givetvis på jagt. Muligvis efter en mus. De er simpelthen så sjove at tortere i timevis, inden de bliver dræbt. Første angrebsforsøg mislykkedes på grund af voldgraven. Naboen har ganske vist lavet en bro, men den nærmeste og strategisk bedste står under et par centimeter vand i den ene ende. Der var dog et lag tynd is på vandet, men ligegyldig hvor forsigtig katten var gik poten igennem isen, og den stakkes kat fik en våd pote, og måtte foretage et strategisk tilbagetog. Den opgav dog ikke og forsøgte lidt senere igen, hvor den nåede ud med alle fire poter, inden den skyndsomt vendte om. I tredje angrebsforsøg valgte den så den "tørre" men mudrede vej langs  hegnet mod min have. Det foregik med allerstørste forsigtigthed. Sikkert for ikke at skræmme offeret væk, men givetvis også for ikke at få mere mudder på poterne end nødvendigt. På billedet har den sat sig med tørre poter på en sten, klar til at fuldbyrde angrebet. Fordi jeg er ved at tage billeder af køkkenhaven har den dog vendt ansigtet mod mig. Jeg hørte angrebet men jeg så ikke om den fik sit bytte. Var det en mus sidder katten med garanti og torterer offeret lige nu.

Jeg så katten gå forbi igen, kun en halv time efter at den forsøgte at nedlægge et bytte, så enten fik den ikke fat på en mus, eller også havde den bare brug for et hurtigt mellemmåltid.

Hvis bare katten gad at gå på jagt efter dræbersnegle. De er en enorm plage her. Jeg burde have masser af persille på grund af den milde vinter, men de har ædt rub og stub. Det har været en meget sneglevenlig vinter.

I det mindste bryder snegle i ikke særligt om purløg. De kan godt nippe lidt til dem, men smagen behager dem ikke. Så i princippet kunne jeg godt klippe lidt frisk purløg, hvis ellers jeg havde en æggemad at drysse dem ud over.