Jeg er på vej i seng og glæder mig ikke til i morgen. Jeg skal ind til København og de vil gerne have at jeg kommer så tidligt som muligt. Carsten nævnte noget om klokken otte, men hvis han regner med at jeg vil ødelægge min egen nattesøvn for at møde ekstemt tidligt, så jeg kan nå at lægge data ind og forberede mig, inden jeg kører, så har han simpelthen mistet forstanden. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Det vil gavne dem på byggepladsen, det vil gavne Kim og Carsten, men det vil kraftedeme ikke gavne mig. Men hvis trafikken ellers ikke går helt i stå, så er jeg nok derinde mellem halv ni og ni, så de overlever nok derinde i København. Godt nok er jeg bekymret for min fod, men i det mindste kommer jeg ikke til at lide af stress. Det er langt fra første gang at folk vil vente med længsel på at jeg kommer, men de plejer nu altid at ta det stille og roligt på byggepladserne. Med trafikken i København kan man alligevel aldrig vide hvornår man er fremme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar