søndag den 1. februar 2015

Jeg var til fødseldagsfest hos Henrik i går og det var super hyggeligt. Det var så hyggeligt at jeg først kom hjem i morges, men heldigvis har jeg overhovedet ikke tømmermænd.

Jeg prøvede at sove med kunne ikke rigtig. Så fandt jeg ud af at Marianne havde sendt en besked. Rosalie er blevet tvangsfjernet. Jeg ringede straks til Marianne og hun var selvfølgelig dybt ulykkelig. Hun fortalte at Jeanette og Christian havde holdt hemmeligt, at politiet havde været kaldt ud et utal af gange, 17 eller 19 gange, fordi de havde været oppe at slås. Det er selvfølgelig ikke godt for Rosalie at hun hele tiden skal se mor og far slås, så nu er hun blevet fjernet.

Marianne er frygtelig ulykkelig, men jeg kan ikke ta ind og besøge hende for jeg skal på arbejde i morgen, og efter lørdagens fest har jeg brug for ro. Jeanette og Christian må også være dybt ulykkelige, men det går jo ikke at de hele tiden skal slås, når Rosalie er der. Vi må håbe på at kommunen kan finde en sød plejefamilie, hvor Marianne kan besøge hende. Det var myndighederne selv der kontaktede Marianne og fortalte, at Rosalie var blevet tvangsfjernet, så jeg vil håbe på at de går i dialog med Marianne om Rosalie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar