fredag den 6. februar 2015

I går formiddags var vi igen på Amager, men klods op ad lufthavnen. Det skyldtes en udstykningssag på grund af en pumpestation. Dvs. en landmand skulle sælge et lille stykke jord fordi der var en pumpestation til kloakvand.
Vi har været dernede flere gange fordi landmanden og kommunen ikke kan blive enige om prisen. Ifølge landmanden er det åbenbart det mest værdifulde stykke jord han har, men det er kommunen ikke helt enig i.



I går var vi i forskerparken for at lave noget opmåling i forbindelse med en ombygning. Forskerparken er en slags industrikvarter, men for biotek-virksomheder og den slags. Det er ret grønt og der er mange store træer og små skove imellem bygningerne.

Der hvor vi arbejdede havde de et noget specielt rum. Et skrigerum. Om det så er meningen man skal gå derind for at skrige ved jeg ikke.

 Skrigerummet


I dag så jeg for første solen stå op på vej til arbejde, og sørme om ikke osse jeg nåede at se solnedgangen på vej hjem fra arbejde.

Solnedgang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar