søndag den 15. februar 2015

Jeg har netop overført depositum og forudbetalt husleje til et værelse på Opnæsgård. Det ligger kun to opgange fra der hvor jeg boede for 7 år siden, men er en smule bedre. Bla. er der lagt nye fliser på badeværelset. Der er egen indgang, men ikke noget rigtig køkken. Køleskabet stod i entréen der hvor jeg boede sidst, men der er der et skab nu, så køleskabet skal være på værelset. Det gør heller ikke noget for værelset er ret stort i hvert fald 18 kvm tror jeg. Jeg købte en lille ovn med to kogeplader sidst jeg boede der, og den havde jeg i fem år, men jeg smed den ud fordi den fyldte en hel flyttekasse, så nu bliver jeg nødt til at købe en ny.

Det fedeste er altanen. Den er omkring 8 kvm og vender mod sydvest, så jeg kan se solnedgangen året rundt. Udsigten er fin, græs og træer.

Derudover er det billigt, meget billigt. 3300 kr. om måneden inkl. alt. Dvs. der er et møntvaskeri hvor jeg selvfølgelig skal betale, og det koster 22 kr. for en vask, men det går nok osse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar