Politiet og loven

 Man kan sige at jeg nok ikke har den allerstørste respekt for politiet. Det betyder ikke at jeg ikke respekterer loven, det gør jeg. 

Den eneste bøde jeg nogensinde har fået er da jeg gik op ad gågaden i Århus og en rød bil kørte imod mig. Jeg tænkte at det var en gågade og fortsatte med at gå og bilen fortsatte med at køre, og da vi mødtes var jeg nødt til at lægge mig ind over køleren og banke lidt på taget for at vække chaufføren. Så stoppede bilen omsider og to store bistre mænd stod ud gik truende imod mig. Jeg trak mig langsomt tilbage men da jeg indså at den eneste mulighed var åben kamp og gjorde klar til et angreb, råbte den ene "Det er politiet" jeg svarede overrasket: "Er det politiet?" De tog mig med og på trods af at det var dem som ulovligt havde kørt ned ad gågaden til fare for alle fodgængere endte det med at det var mig, der fik en bøde på omkring 1500 kr. 

At man ikke kan forvente hjælp fra politiet fandt jeg ud af for mange år siden. Da blev jeg overfaldet i Haderslev, og henvendte mig til politiet. Da de fandt ud af hvilken bygning jeg var blevet overfaldet i svarede de bare at der var der altid ballade. Så selv om jeg havde synlige tegn på vold, var de ligeglade. 

Jeg tog ved lære. Så selv om jeg siden er blevet sparket og slået utallige gange, har fået sprængt en trommehinde, brækket overkæben og fået knust en flaske i baghovedet har jeg aldrig siden henvedt mig til politiet på grund af vold, og det kommer heller aldrig til at ske igen.