Den hellige ko er en kat

 I Danmark synes vi at det er latterligt at køerne i Indien skal have lov til at færdes som de har lyst. Uanset om det betyder at de går midt i trafikken og medfører trafikpropper. Vi fatter i at en ko kan have sadan en hellig status.

Men danskerne er fuldstændig ligesom inderne. I Danmark er det bare ikke koen der er hellig og urørlig, det er katten. I naturen er den en invasiv art, og gør stor skade på dyrelivet. Den tømmer utallige fuglereder og tar massevis af spurve. Den tar også massvis af mus, og fjerner dermed fødegrundlaget for ugler og andre rovfugle som i forvejen har svært ved at finde føde i den forarmede danske "natur". Men ud over den mindst halve million vildkatte som lever en beskyttet tilværelse i Danmark, uden risiko for at blive skudt som mårhunden, så får de fleste af Danmarks tamkatte også lov til at færdes fuldstændig frit i naturen, og private haver. Tanken om at ejerne af tamkattene skal følge loven og holde katten på egen matrikel er utænkelig.

Så derfor har jeg opgivet at melde min nabo til politiet. De er fuldstændig ligeglade med om jeg bliver syg fordi den har skidt i min køkkenhave. De er også fuldstændig ligeglade med om jeg bliver nødt til at opsøge lægehjælo midt om natten, fordi jeg er ved at blive kvalt af astma, fordi katten havde lagt sig i min seng uden at jeg havde opdaget det. Men det ville uden tvivl medføre en sigtelse for dyremishandling, hvis politiet fandt ud af at jeg havde taget en kat i halen og slynget den gentagne gange ned i gulvet, for en kat er meget, meget mere vigtig en mig, det har jeg for længst konstateret. At det kun var et halvt sekunds betænksomhed der reddede livet på katten er en anden sag. I sidste sekund besluttet jeg mig for at lade den leve og ikke slynge dens nakke mod den skarpe kant på mit køkkenbord. Og jeg var faktisk så betænksom kun at slynge den så tilpas hårdt ned i gulvet at den ikke brækkede noget.  Det skal siges at jeg inden denne kontante opdragelsesmetode flere gange havde jaget den ud af mit kolonihavehus, uden at det havde haft den fjerneste effekt. Siden gulvturen har den flere gange vist stor interesse for at gå ind i mit kolonihavehus igen, men efter lidt eftertænksomhed har den ind til videre ombestemt sig.

Jeg har både fortalt om min opdragelsesmetode til min nabo og selvfølgelig også på min arbejdsplads. Desværre har jeg lovet min nabo at jeg ikke vil slå den ihjel, men fortalt ham, at det bliver byens reneste kat som kommer hjem, hvis den en anden gang går ind i mit kolonihavehus. Det har han så accepteret.

Så jeg er kommet til den konklusion at det eneste jeg kan gøre, er at forhindre at katten kommer ind i min have. Der er hundehegn langs mange af hækkene, og jeg tænker at det må være muligt at fylde de resterende huller med hundehegn. Om nødvendigt ved at gøre det dobbelt så højt.

Så nu vil jeg tage om i kolonihaven for at se hvor jeg skal sætte hegn op. Uanse at det meste er indhegnet i forvejen, bliver der en del steder hvor jeg skal sætte hegn op, så det bliver nok et større arbejde. Så til stor skuffelse for min mor bliver jeg her i påsken for at lave en kattefæstning. Og Ken og Poul bliver nok også noget skuffede over at jeg ikke kommer til Jylland i påsken, men det er der så ikke noget at gøre ved.