Til de to trofaste læsere af min blog, min mor og Lars, vil jeg sige at jeg ind i mellem går tilbage og retter eller tilføjer noget i et tidligere udgivet indlæg . Jeg orker ikke at læse korrektur når jeg lige har skrevet et indlæg og indimellem kommer jeg til at skrive det rene volapyk, fordi jeg undervejs ombestemmer mig i hvordan jeg vil formulere en sætning. Så er det måske først dagen efter, eller endnu senere, at jeg opdager at det jeg har skrevet, næsten er uforståeligt. 

For at vise forskellen på kvaliteten af billederne fra Mariannes og min mobil, er her et aftenbillede fra den 30. januar taget med Mariannes mobil.

Billedet er ganske vist taget inden det er blevet helt mørkt, men det er langt bedre. Engang havde hun en Windows mobil med optisk billedstabilisering med seks linser. Billederne stod knivskarpt, selv efter solnedgang. Prisen var også derefter. Mere end 4000 kr, og jeg er desværre alt for nærig til at bruge så mange på en mobil.

For første gang i lang tid vil jeg cykle en tur i dag og det bliver skønt. Marianne er her ikke, ellers ville jeg aldrig have haft tid til at skrive så meget på min blog i en weekend, og jeg gider ikke køre en tur i min bil alene. Det er røvkedeligt og jeg gør det aldrig. Jeg bruger kun min bil for at komme frem og tilbage på arbejde, eller hvis jeg skal bruge den til noget rent praktisk, såsom at køre på genbrugspladsen eller til Bauhaus i Hillerød. Det er noget helt andet hvis Marianne er med. Så er det selvfølgelig hyggeligt at køre en tur et sted hen med picnickurven i bagagerummet. 

Men det giver ingen mening for mig at køre en tur, stille bilen og så bagefter gå en tur. Og så er jeg endda tvunget til at gå tilbage til bilen bagefte. For mig er det meget federe at bruge cyklen. Det er ingen fornøjelse på samme måde at sidde i en bil. Man mærker ikke luften, og kunne næsten lige så godt se landskabet på en fjernssynsskærm. Og det værste er at jeg er tvunget til at køre enormt mange kilometer hver dag. De sidste par uger har det været omkring 200 km om dagen, hvis man medtager, at jeg også skal køre bil for at komme på arbejde, på grund af den elendige offentlige transport.  Bussen kører kun forbi min arbejdsplads to gange i timen, og det er nok de færreste mennesker der med jævne mellemrum har lyst til at blive en halv time ekstra på arbejde, fordi bussen lige er kørt. For mit vedkommende ville det med garanti ske indtil flere gange om ugen.

Men sådan er det jo i Danmark. Vi elsker bilismen og jo flere biler jo bedre. Om folk skal vente en halv time på en bus er totalt ligegyldigt, men hvis folk sidder i kø i en halv time er det en national katastrofe og der skal gøres noget. Nu har politikerne endda opfundet et vanvittigt begreb. De kalder elbiler for grønne biler. Det er totalt galimatias. Alene råstofudvindingen for at skaffe materialer til at bygge bilerne af er enormt skadelig for miljøet. De enormt mange tons mikroplast som kommer fra dækkene er næppe særlig godt for miljøet og jeg har enormt svært ved at se hvordan det kan være kan være godt for miljøet, at blive plastret til med motorveje og parkeringspladser. Det er nok derfor jeg ikke er politiker, jeg er simpelthen alt for dum til at jeg kan se fornuften i det hele.

Hvad hvis Kiev ikke falder?

Selv om min mobil tar glimrende billeder om dagen er den elendig når lyset bliver svagt og jeg kan ikke finde mit kamerastativ. Det er hamrende irriterende. Jeg har ellers fået et Canon spejlreflekskamera af Lars og disse kolde klare nætter er perfekte til nattebilleder. Nu bliver det desværre et rystet uskarpt billede med mobilen.

Nu da coronapandemien er ved at være overstået og regningen udskrevet, ca. 1000 kr. i  timen for hver eneste af de 20-30.000 mennesker vi har "reddet" livet på, så er der jo andre ting at spekulere på. 

Ukraine selvfølgelig. Putin spiller russisk roulette nu. Godt nok er russerne massivt hjernevaskede af Putins effektive propagandamaskine, men de er jo ikke dumme. Russere og ukrainere er jo i et eller andet omfang forbrødrede med hinanden, på samme måde som danskere, nordmænd og svenskere, så hvis Putin ikke meget hurtigt får afsluttet krigen, vil modstanden komme indefra. Om ikke andet så når russerne for alvor begynder at vende hjem i kister. Det kan ikke selv den mest effektive propagandamaskine lyve om. Så vil han blive væltet, eller Rusland vil blive kastet ud i kaos og civil ulydighed.

En nydelig solnedgang

 

Nu kan jeg jo desværre ikke selv se solen gå ned fra min lejlighed, men i det mindste kan jeg nyde synet af genskinnet, på Kronborg, Domkirken og Sverige. Så mens jeg sidder har har jeg studeret lidt. For det er mere end 6 timer siden, at jeg åbnede den første øl, og jeg har først lige åbnet den fjerde og betingelserne har ellers været optimale i dag. Normalt plejer lidt sygdom ikke at påvirke mig synderligt i forhold til at drikke øl, men i dag har lysten ikke rigtig været til stede. Hvorfor? Man kunne tro at jeg var bange for at diarréen vendte tilbage, men det tror jeg ikke den gør. 

Årsagen skal findes et helt andet sted, men det har ganske rigtig noget med fordøjelsessystemet at gøre. Siden jeg købte Lademanns Lægeleksikon som meget ung teenager, jeg vist omkring 14, har jeg vidst at den vigtigste årsag til alkoholskader skyldes for lidt og for dårlig ernæring, og mange der drikker for meget spiser også forkert, og de får ikke de næringsstoffer, der er brug for, for at opretholde en nogenlunde sund krop. I dag har jeg så lært, at overvægt og diabetes også er dårligt, og er med til at øge risikoen for skrumpelever.

Men måske endnu vigtigere er tarmsystemet. Det er nemlig ikke alkoholen i sig selv som giver skrumpelever, det er et giftstof fra en bakterie kaldet  "entococus fecalis" og giftstoffet hedder  "cytolysin".  Ikke alle entococus fecalis bakterier har gener for dannelsen af giftstoffet, kun omkring 30%, så i et eksperiment inficerede man nogle mus med bakterier med det skadelige gen, mens en anden gruppe fik harmløse bakterier og så fik de alkoholrigt foder som sondemad. Kun de mus der var blevet inficeret med den skadelige bakterie udviklede skrumpelever. 

Det siger lidt sig selv at giftstoffet lettere trænger igennem tarmvæggen og ind i kroppen, når den er beskadiget. Og tarmvæggen bliver mere beskadiget og utæt, jo mere man drikker og jo mere usundt man spiser. 

Der findes dog et mirakelmiddel. Ordret citeret stod der om forskerne: 

"De tog afsæt i eksisterende viden om, at visse vira, såkaldte bakteriofager eller bare fager, kan eliminere bakterier. Og en bestemt fag er specialiseret i at angribe cytolysin uden at skade andre bakterier. Den type virus findes i spildevand".

Forskningen på området fortsætter men jeg øjner allerede en fremragende forretningsidé. Jeg mangler bare lige at lande en aftale med Lynetten, og så vil millionerne rulle ind, når folk får øjnene op for min mirakelmedicin. Og jeg giver 100% garanti på at ikke én eneste person som indtager min mikstur kommer til at dø af skrumpelever.

Næsten forår

 Jeg plejer stort set aldrig at ta selfier, med mindre jeg vandrer alene i de norske fjelde men i dag gør jeg en undtagelse.

Jeg ligner godt nok en gammel, træt alkoholiker, og det er jeg jo osse. Og lige nu ovenikøbet en  stærkt dehydreret alkoholiker efter to dage helt uden øl på grund af feber og enormt kraftig diarré. Så nu sidder jeg på bænken i bunden af haven, og forsøger på at genoprette væskebalancen. Det går dog ikke ret godt eftersom jeg ikke engang har drukket en hel øl i løbet af den sidste time. Solen varmer og her er næsten forårsagtig, med næsten vindstille, skyfrit vejr og fuglefløjt. 

I år har jeg det samme problem som for to år siden; en næsten helt oversvømmet køkkenhave. 

Jeg fik godt nok lidt jord fra naboen som han alligevel skulle af med, men det er slet ikke nok, så nu vil jeg gøre som ham. Grave en grøft tværs hen over haven. Til dels for af skaffe lidt plads til alt vandet, men især for at få jord til at hæve niveauet i resten af køkkenhaven. Jeg kan næppe hæve niveauet så meget som jeg gerne ville, men forhåbentlig nok til at holde jorden oven vande.

Hvis man ellers kigger godt efter kan man se naboens kat. Den er givetvis på jagt. Muligvis efter en mus. De er simpelthen så sjove at tortere i timevis, inden de bliver dræbt. Første angrebsforsøg mislykkedes på grund af voldgraven. Naboen har ganske vist lavet en bro, men den nærmeste og strategisk bedste står under et par centimeter vand i den ene ende. Der var dog et lag tynd is på vandet, men ligegyldig hvor forsigtig katten var gik poten igennem isen, og den stakkes kat fik en våd pote, og måtte foretage et strategisk tilbagetog. Den opgav dog ikke og forsøgte lidt senere igen, hvor den nåede ud med alle fire poter, inden den skyndsomt vendte om. I tredje angrebsforsøg valgte den så den "tørre" men mudrede vej langs  hegnet mod min have. Det foregik med allerstørste forsigtigthed. Sikkert for ikke at skræmme offeret væk, men givetvis også for ikke at få mere mudder på poterne end nødvendigt. På billedet har den sat sig med tørre poter på en sten, klar til at fuldbyrde angrebet. Fordi jeg er ved at tage billeder af køkkenhaven har den dog vendt ansigtet mod mig. Jeg hørte angrebet men jeg så ikke om den fik sit bytte. Var det en mus sidder katten med garanti og torterer offeret lige nu.

Jeg så katten gå forbi igen, kun en halv time efter at den forsøgte at nedlægge et bytte, så enten fik den ikke fat på en mus, eller også havde den bare brug for et hurtigt mellemmåltid.

Hvis bare katten gad at gå på jagt efter dræbersnegle. De er en enorm plage her. Jeg burde have masser af persille på grund af den milde vinter, men de har ædt rub og stub. Det har været en meget sneglevenlig vinter.

I det mindste bryder snegle i ikke særligt om purløg. De kan godt nippe lidt til dem, men smagen behager dem ikke. Så i princippet kunne jeg godt klippe lidt frisk purløg, hvis ellers jeg havde en æggemad at drysse dem ud over.

 Jeg fik svar på min PCR-test i morges og den var negativ. Lidt utroligt eftersom jeg har tilbragt masser af tid sammen med Marianne og hun har hostet løs. Det har jeg til gengæld ikke, kun lidt kradsen i halsen, som tyder på at jeg har en luftvejsinfektion, men det er ikke corona. Så jeg købte et termometer for lidt siden og den siger 37,5 grader. Så hvis jeg har feber er det i hvert fald ikke ret meget. Jeg ville have foretrukket at det var corona, for jeg bliver alligevel smittet før eller siden, men jo tættere det er på min sidste vaccination, jo bedre. Nu er det jo ikke mange uger siden jeg blev vaccineret, så det er nok derfor at Marianne ikke har smittet mig. Hun går stadigvæk og hoster og det har hun gjort i mere end 10 dage nu.

Men det er nu lidt kedeligt at være syg, selv om det ikke er ret meget. Jeg er bare øm i musklerne, men det er røvkedeligt at sidde inde hele dagen, og vejret er så elendigt at jeg heller ikke gider gå en tur. Selv udsigten er elendig på grund af tåge, men selv om der ikke var tåge ville den stadig være dårlig fordi mine vinduer er blevet beskidte. Og det er ikke mere end ca. 10 dage siden at jeg vaskede dem. Beliggenheden og husets konstruktion gør at vinduerne hurtigt bliver beskidte, men som regel er det nok at vaske dem en gang om måneden. Det må være alt det blæsevejr der har været, som har gjort at de så lynhurtigt er blevet beskidte, og mere udsigt til mere blæsevejr, orker jeg ikke at vaske dem allerede igen. Øv.

 

Så lykkedes det også for mig at blive smittet med corona. Formodentlig af enten Marianne eller Jens på mit arbejde. I modsætning til Marianne og Jens hoster jeg ikke, så det kan selvfølgelig være noget andet. Jeg er bare øm i kroppen. Selv om det dybest set kan være ligegyldigt, så har jeg tid til en PCR-test i morgen. Ligegyldigt fordi vi alle alligevel bliver smittet før eller siden. Spørgsmålet er udelukkende om man kommer til at tilhøre den halvdel af befolkningen som får symptomer, eller om man overhovedet intet mærker. Uanset så havde jeg det rigtig skidt i går, men det går lidt bedre i dag.

På bloggen igen

 Jeg tænker at jeg efter et par år næsten uden indlæg på min blog vil begynde at skrive igen og især lægge billeder på bloggen. Det er jo min form for dagbog og på langt sigt nok det sikreste sted at gemme billederne tror jeg.

Jeg er på besøg hos Marianne og skal besøge en gammel gymnasieven senere. Han hedder egentlig Lars Peter, kalder sig LP og jeg kalder ham Lars. Han er hårdt plaget af sclerose og nåede trods tre vaccinationer at blive smittet med deltavarianten inden den forsvandt. Jeg har formodentlig ikke været smittet, men det er selvfølgelig umuligt at vide eftersom jeg ikke deltager i testvanviddet. På trods af at næsten 10% af befolkningen bliver testet hver dag, så trives omikron fint, så mon ikke mere end 50.000 bliver testet positive i dag?

Marianne har også en fin udsigt.