Lige da jeg havde skrevet mit indlæg i morges, fik jeg en besked fra Marianne om at Rosalie ikke ville blive tvangsfjernet, og det er jo godt. Dvs. hvis ikke Jeanette og Christian holder op med at slås, så bliver hun fjernet, det er jeg ret sikker på, så nu får vi se.

Vi var omme og kontrollere nogle bolte på Nordforbrændings nye ovnline i dag. Det er et kæmpe byggeri som skal ta sig af de enorme mængder affald fra Hørsholm og området omkring. Den nye ovnlinie skal afløse tre gamle ovnlinier og bliver mere miljøvenlig. Det koster omkring 750 millioner at bygge den nye ovnlinie, og det vi kontrollerede var nogle bolte der højest måtte stå 5 millimeter forkert. De stod op til 10-11 millimeter forkert, så nu bliver det interessant at se om vi skal derom igen i morgen for at afmærke den korrekte position. 5 millimeter forkert er jo ingenting, men måske alligevel for meget. Det er selvfølgelig lidt interessant at være med på sådan et kæmpe byggeri, men jeg foretrækker nu at arbejde ude i naturen, eller i et villakvarter som i går.

Man kan ikke se det på billedet, men til højre er der et kæmpe hul til kælderen hvor vi skulle ned for at arbejde. Jeg glemte at ta et billede, men jeg gætter på at kælderen er mere end 10 meter dyb.

Derudover opgav min cykel i dag. Det er en mountainbike og den har været relativ god i forhold til prisen. Jeg gav vist 2100 kr. for den i Kvickly for 3 år siden, men nu er den slidt op. Jeg kunne dårlig cykle på arbejde fordi kæden hele tiden blev ved med at takke over, så nu tror jeg at jeg skrotter den. Jeg efterlod den i kælderen på arbejdet og håber det går lidt bedre når det bliver tøvejr igen, men hvis den så stadig ikke dur, ruller jeg den ned til Kokkedal Station, og så er der nok nogle dsb-arbejdere der fjerner den på et tidspunkt.

Som det er nu kan jeg dårlig cykle den ud på genbrugspladsen, og selv om jeg kunne, ville det være enormt besværligt at komme hjem igen. Alle genbrugspladser ligger jo langt ude på landet og er kun beregnet for bilister.

Jeg bestilte straks en ny cykel i dag. En meget billig tregearet cykel til 1385 kr. som jeg bestilte i Bilka. Så kan jeg hente den i Føtex i Birkerød om et par dage. Eftersom det billigste pendlerkort koster 385 kr. om måneden, vil den jo næsten ha tjent sig ind når jeg flytter om 3 måneder, og den kan umuligt være mere tung at cykle end mountainbiken. 

Jeg besøgte Marianne i går og hun fortalte at Rosalie ikke var blevet tvangsfjernet endnu. Så måske er det kun en advarsel fra myndighederne om at hun vil blive fjernet, hvis ikke Christian og Jeanette holder op med deres skænderier og slåskampe.
Så nu kan Marianne ikke gøre andet end at vente og se hvad der sker. Jeg tvivler på at Jeanette og Christian kan ændre deres adfærd, men de har i hvert fald fået et hint med en vognstang om at hvis de fortsætter som hidtil, så bliver Rosalie fjernet.

Ellers nyder jeg at der er kommet lidt vinter i Danmark, og vi omsider er sluppet af med det grå triste efterårsvejr.

Ivan står ved totalstationen, der er et genialt instrument, som vi bruger når vi skal måle.

Jeg var til fødseldagsfest hos Henrik i går og det var super hyggeligt. Det var så hyggeligt at jeg først kom hjem i morges, men heldigvis har jeg overhovedet ikke tømmermænd.

Jeg prøvede at sove med kunne ikke rigtig. Så fandt jeg ud af at Marianne havde sendt en besked. Rosalie er blevet tvangsfjernet. Jeg ringede straks til Marianne og hun var selvfølgelig dybt ulykkelig. Hun fortalte at Jeanette og Christian havde holdt hemmeligt, at politiet havde været kaldt ud et utal af gange, 17 eller 19 gange, fordi de havde været oppe at slås. Det er selvfølgelig ikke godt for Rosalie at hun hele tiden skal se mor og far slås, så nu er hun blevet fjernet.

Marianne er frygtelig ulykkelig, men jeg kan ikke ta ind og besøge hende for jeg skal på arbejde i morgen, og efter lørdagens fest har jeg brug for ro. Jeanette og Christian må også være dybt ulykkelige, men det går jo ikke at de hele tiden skal slås, når Rosalie er der. Vi må håbe på at kommunen kan finde en sød plejefamilie, hvor Marianne kan besøge hende. Det var myndighederne selv der kontaktede Marianne og fortalte, at Rosalie var blevet tvangsfjernet, så jeg vil håbe på at de går i dialog med Marianne om Rosalie.

Jeg sagde mit værelse op i går. Dvs. kontrakten løber til den 1. maj så jeg sagde at jeg ikke ville forlænge den. Hvad jeg så skal den første maj er et åbent spørgsmål, men jeg har 3. måneder til at beslutte mig, og jeg har ikke tænkt mig at beslutte mig for noget før i sidste øjeblik. Ellers skal der i hvert fald ske noget helt specielt.

Foreløbig glæder jeg mig over at det snart lakker mod enden med det modbydeligt lange efterår og at foråret snart begynder. Så kan jeg igen komme ud og cykle lange ture og det glæder jeg mig vildt til.

Vi var igen nede på Amager og fortsatte opmålingen fra i går, og vejret var lidt bedre. I hvert fald var det lidt lysere men desværre ingen sol.

Når man nu er nødt til at arbejde, og så ovenikøbet i januar, så var det fint. Det var vindstille og man kunne af og til få en fornemmelse af at være langt ude i naturen. Lige ind til der kom et fly og lagde an til landing i Kastrup. Så var der en øredøvende larm.

Når der så ikke var fly var der meget stille og man kunne ingen biler høre hvilet ikke forekommer ret mange steder så tæt på København. På billedet ovenover kan man se et kloakrør og vi skulle så måle top og bund af røret, fordi Dragør Kommune ville finde ud af om rørene ligger dybt. Det var så mig der skulle lave den halsbrækkende øvelse det var at få en prismestok ned på røret. Vi måler til et prisme, der er en slags refleks. Ivan står ved totalstationen, og den sender en lysstråle hen mod prismet. Lyset er planpolariseret hvilket betyder at det kun har én bølgelængde. Prismet bryder lysstrålen op i to bølgelænder og sender dem tilbage til totalstationen, der så kan beregne afstanden. Samtidig beregner den også vinklen i forhold til en given, kendt retning, og dermed kan den give afstand, vinkel og kote. Den gps Ivan gik rundt med i går, bruger vi til at måle positionerne på nogle fikspunkter vi har lavet, men det kan også være midten på brønde eller riste eller noget andet som er let at finde igen.  Ved at måle til fikspunkterne kan totalstation kende sin position, og beregne positionen og koten (dvs. højden over havniveau) på prismet.
I praksis bruger vi som regel kun totalstationen til at måle vinkler og afstande, og så beregner vi koordinaterne, dvs. placeringerne og koterne, når vi kommer hjem på kontoret.

Bortset fra den øredøvende larm der var når der landede et fly var det et rigtig fint sted at arbejde.

Jeg fik lavet en blog om min træning: http://min-motion.blogspot.dk/

Det modbydelige danske vintervejr fortsætter, men i dag var det da nogenlunde udholdelig, for det blæste ikke og det regnede ikke. Kun koldt, fugtigt, gråt og trist. Som det plejer at være.

Vi var nede i den aller sydligste del af Amager fordi vi skulle måle på en grøft. Eller rettere vi skulle måle nogle rør, ved de overgange der er over grøften. De har problemer med vandet dernede, det vil ikke løbe væk. Det ligger næsten i havniveau, så hvor skal det løbe hen? Der var store søer over alt og også i skoven, men det er selvfølgelig fordi de har problemer med vandet i et villakvarter, at vi skal måle.

Ivan står med en gps. Den er noger mere nøjagtig en den der er i en telefon, og når der er helt åben som her kan den gi positionen med ca. 1 cm nøjagtighed. Den koster vist også 150.000 kr.

Efter lang tid med meget lidt træning, dvs. siden jeg sagde mit job op i september 2014, er jeg omsider begyndt at træne igen. Jeg begyndte vist så småt i begyndelsen af december, men her efter nytår meldte jeg mig ind i det lokale fitnesscenter.

Planen er nu at løbe tre gange om ugen, træne styrketræning tre gange om ugen, og holde fri fredag. Jeg vil oprette en blog om min træning. Og hvorfor vil jeg oprette endnu en blog? Jeg foretrækker at holde tingene lidt adskilte, og hvis jeg på et senere tidspunkt vil læse hvad jeg har skrevet, er det umådelig meget lettere at finde det igen, når jeg ved, at det er i en bestemt blog. Jeg har været meget inaktiv på denne blog, men det skyldes at for mange kan læse den, fordi den er åben for alle, og det betyder også at det bliver ret kedeligt at skrive. Ved at dele bloggene op kan jeg også lukke den enkelte blog, hvis jeg f.eks. vil skrive en ansøgning.

Min lille blog om mine psykoser, (hvor jeg desværre mangler at skrive den sidste historie) ville det måske være klogt at lukke, hvis jeg skriver en ansøgning (hvilket sker ekstremt sjældent, for jeg hader at skrive ansøgninger).

Faktisk burde jeg skrive to ansøgninger nu, En om et job hos Vegvesnet i Mosjøen i Norge og en anden til Østerbrogade. Skulle der mod forventning komme et positivt svar fra Østerbrogade, skal jeg med garanti ikke til Norge. Problemet er bare at få dem skrevet. Det er altid en nedtur at få et nej.

Ellers er der ikke sket så meget. Jeg besøgte Lars (Han hedder Lars Peter og de fleste kalder ham LP, men jeg kalder ham for det meste Lars). Han ringede efter Henrik og Alan og det var enormt hyggeligt. Inden at Lars havde nået at ringe efter Henrik og Alan havde jeg foreslået at lave en broccolitærte til aftensmad, og da han sagde at han ikke kunne li broccoli insisterede jeg selvfølgelig på at lave en broccolitærte. Henrik kom først og lidt senere Alan og Alan sagde at han heller ikke ku li broccoli, og så var jeg jo nødt til at lave en broccolitærte for at overbevise dem om at de tog fejl. De kæmpede ellers hårdt for at vi skulle købe nogle pizzaer, men jeg insisterede på at lave en tærte og selvfølgelig kunne de li den.

Henrik sagde at han elskede broccoli men der er i hvert fald to mere på Østerbro som ikke længere hader det.

Jeg har desværre ikke blitz på mit kamera, men fra venstre er det Alan, Lars og Henrik.

Senere ville Alan og Henrik på Perikles men da de var gået sagde Lars at det gad han ikke, og han ringede istedet til en af sine venner, enten Marie eller Karsten. Vi var velkomne og de var nede hos Karsten i hans kæmpe lejlighed, og vi sad selvfølgelig i det mindste rum, for det var der computeren var. Det blev alt for sent inden jeg kom jeg og jeg havde for en gangs skyld tømmermænd som desværre varede hele søndagen.