Efter lang tid med meget lidt træning, dvs. siden jeg sagde mit job op i september 2014, er jeg omsider begyndt at træne igen. Jeg begyndte vist så småt i begyndelsen af december, men her efter nytår meldte jeg mig ind i det lokale fitnesscenter.

Planen er nu at løbe tre gange om ugen, træne styrketræning tre gange om ugen, og holde fri fredag. Jeg vil oprette en blog om min træning. Og hvorfor vil jeg oprette endnu en blog? Jeg foretrækker at holde tingene lidt adskilte, og hvis jeg på et senere tidspunkt vil læse hvad jeg har skrevet, er det umådelig meget lettere at finde det igen, når jeg ved, at det er i en bestemt blog. Jeg har været meget inaktiv på denne blog, men det skyldes at for mange kan læse den, fordi den er åben for alle, og det betyder også at det bliver ret kedeligt at skrive. Ved at dele bloggene op kan jeg også lukke den enkelte blog, hvis jeg f.eks. vil skrive en ansøgning.

Min lille blog om mine psykoser, (hvor jeg desværre mangler at skrive den sidste historie) ville det måske være klogt at lukke, hvis jeg skriver en ansøgning (hvilket sker ekstremt sjældent, for jeg hader at skrive ansøgninger).

Faktisk burde jeg skrive to ansøgninger nu, En om et job hos Vegvesnet i Mosjøen i Norge og en anden til Østerbrogade. Skulle der mod forventning komme et positivt svar fra Østerbrogade, skal jeg med garanti ikke til Norge. Problemet er bare at få dem skrevet. Det er altid en nedtur at få et nej.

Ellers er der ikke sket så meget. Jeg besøgte Lars (Han hedder Lars Peter og de fleste kalder ham LP, men jeg kalder ham for det meste Lars). Han ringede efter Henrik og Alan og det var enormt hyggeligt. Inden at Lars havde nået at ringe efter Henrik og Alan havde jeg foreslået at lave en broccolitærte til aftensmad, og da han sagde at han ikke kunne li broccoli insisterede jeg selvfølgelig på at lave en broccolitærte. Henrik kom først og lidt senere Alan og Alan sagde at han heller ikke ku li broccoli, og så var jeg jo nødt til at lave en broccolitærte for at overbevise dem om at de tog fejl. De kæmpede ellers hårdt for at vi skulle købe nogle pizzaer, men jeg insisterede på at lave en tærte og selvfølgelig kunne de li den.

Henrik sagde at han elskede broccoli men der er i hvert fald to mere på Østerbro som ikke længere hader det.

Jeg har desværre ikke blitz på mit kamera, men fra venstre er det Alan, Lars og Henrik.

Senere ville Alan og Henrik på Perikles men da de var gået sagde Lars at det gad han ikke, og han ringede istedet til en af sine venner, enten Marie eller Karsten. Vi var velkomne og de var nede hos Karsten i hans kæmpe lejlighed, og vi sad selvfølgelig i det mindste rum, for det var der computeren var. Det blev alt for sent inden jeg kom jeg og jeg havde for en gangs skyld tømmermænd som desværre varede hele søndagen.