lørdag den 6. august 2016

På besøg hos faster Emmy

Jeg tog til Sverige for at besøge faster Emmy i går. Det tog noget længere tid end jeg havde forventet, to en halv time, så jeg kom tre kvarter senere end aftalt, dvs. kl. 12. Per var der også og de var gået i gang med at vande orkidéerne mens de ventede på mig.
 

En fin gammel mølle i Viken. Den var åben for besøg, men det må blive en anden gang.
 
Viken havn. Meget hyggeligt.
 
Strandkål, alle kåls moder. Den smager udmærket, lidt i retning af broccoli
 
  Strand-malurt. Jeg var ikke helt sikker på at det var en malurt, så jeg smagte på den. Det var ikke en fornøjelse.
 
Per ville hjem allerede ved 3 tiden og Emmy kørte ham hjem. Jeg havde besluttet mig for at gå til Viken langs stranden, så jeg kørte med og Emmy satte mig af ved kysten. Hjemturen gik noget hurtigere. Det tog en time og tre kvarter at komme hjem fra busstoppestedet i Viken.
 
Per var ikke begejstret for at få taget et billede, men han slap ikke.
 
Desværre var det for køligt og blæsende til at vi kunne sidde udenfor.
 
Bussen var totalt overfyldt så jeg måtte stå op næsten hele vejen, bortset fra de sidste par minutter. Desuden blev den et kvarter forsinket, så det betød at jeg måtte stå op i over en hav time. Ikke særlig fedt.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar