Marianne blev på hospitalet til sent i går så jeg tog ud skoven for at se om jeg kunne finde nogle svampe. Der var nogle vårmusseron, men de var alt for gamle. Jeg gik over i en del af skoven jeg ikke har været i før, fordi der hverken går veje eller stier derhen, og fik øje på en stor bøg. Så var det jeg tænke om jeg var blevet gammel. Da jeg var teenager tænkte jeg, at når jeg ikke længere kunne klatre op i et stort træ, enten det var psykisk eller fysisk, så var jeg blevet gammel. Så jeg klatrede derop. Det fik virkelig hjertet til at banke vildt, og det var ikke på grund af den fysiske anstrengelse, men på grund af at adrenalinen pumpede ud i blodet. Det var alligevel en noget skræmmende tanke hvad der ville ske hvis jeg lavede en fejlvurdering og drattede ned. Straffen ville komme øjeblikkelig, og det ville enten være dødsstraf, eller lemlæstelse. Det er i hvert fald ikke et godt sted at få et ilebefindende. Så jeg må erkende at jeg i hvert fald er blevet halvgammel, for selv om jeg udmærket var klar over at det kunne ende galt da jeg var teenager, følte jeg mig alligevel ganske tryg ved at klatre rundt 20-30 meter over jorden.  Det kan selvfølgelig være at det bare er fordi jeg er ude af træning, at jeg er lidt nervøs ved at klatre rundt i trætoppende. Mennesket er trods alt aber.

Jeg så både en ræv og et rådyr, men desværre havde jeg ikke kameraet med, for ræven gik lidt fra mig ude på en mark og opdagede mig ikke, men mit mobilkamera er ikke brugbart til det formål.

I stedet for at samle svampe, samlede jeg nogle hyldeblomster, så i går aftes lavede jeg en hyldeblomstdrik. De opskrifter jeg kunne finde på nettet, består alle af hyldeblomster, citron, citronsyre, sukker og vand, men da jeg ikke gad cykle ned efter citronsyre lavede jeg min af hyldeblomster, lime, sukker, lidt honning og vand. Selv om den skal trække nogle dage i køleskab tjekkede jeg den og den smager glimrende. Så en af de nærmeste dage har jeg tænkt mig at samle nogle hyldeblomster og fryse dem, for sæsonen er kort.