lørdag den 22. juni 2013

Det går ikke så godt med at skrive på min blog. Der sker så heller ikke så meget for tiden. Jeg arbejder og træner og så er der ikke tid til meget andet på hverdagene.
Min lillebror Jens fejrede 40 års fødselsdag sidste weekend. Vi var ca. 60 og det var ganske hyggeligt.
Om søndagen besøgte jeg Ole Brandt, som bor lidt uden for Nyborg. Vi boede begge på Håndværkerforeningens Kollegium for mere end 25 år siden. Han læste til ingeniør og jeg var i lære som murer. Jeg besøgte ham engang på Bornholm, i 1995, og siden har vi ikke mødtes. Han købte hus ved Nyborg samtidig som jeg flyttede til Sjælland og det irriterer mig lidt at jeg ikke tidligere tænke på at finde ham på Facebook for jeg kommer jo forbi Nyborg flere gange om året.
Om jeg bliver boende i Helsingør aner jeg ikke. Nu er planen at ta til Indien så snart at Maria og Kims bryllup er overstået, og så må jeg flytte derhen hvor jeg kan få arbejde bagefter, hvis jeg kan finde et arbejde. Nu krydser jeg jo snart den magiske grænse på 50 år hvor en del arbejdsgivere pr. automatik smider ens ansøgning i papirkurven. Men hvis jeg skal bo i Danmark vil jeg gerne blive boende i Helsingør. Der er en fantastisk god skov at løbe i fordi den er så afvekslende og kuperet og med flere søer, og desuden en masse veje og stier. Desuden er Nordsjælland et supergodt sted at cykle, fordi der er mange skove, søer og markhegn. Faktisk er det så godt et sted at cykle at jeg har besluttet at købe en racercykel fordi min mountainbike er så enormt tung at træde.


I mandags zigzaggede jeg mig frem til Gilleleje og havde da cyklet ca. 35 km. På min tunge mountainbike er det ret langt så jeg tog toget hjem. Det er gratis at ta cyklen med lokaltoget og jeg har et pendlerkort til alle zoner.
Tirsdag cyklede jeg forbi Humlebæk og cyklede ca. 40 km i alt. Onsdag løb jeg ca. 10 km i skoven.

 
 
Torsdag cyklede jeg rundt om Esrum sø, også ca. 40 km og fredag løb jeg igen 10 km i skoven. I dag har jeg for første gang i 9 dage været omme og træne styrketræning i motionscenteret, men når vejret er godt gider jeg ikke bruge min tid derinde.
 
Vejret er så ikke specielt godt i dag og jeg regner med at besøge Marianne senere. Hun blev mormor i går og hun har ventet længe i spænding. Nærmest mere end da hun selv var gravid lyder det til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar