Ta den Mette

 Jeg kan som forudset umuligt gå på arbejde i dag, men jeg har fået en tid hos en fysioterapeut klokken 17:30 i dag. Der er ganske vist fuld egenbetaling men mine arbejdsgivere vil sikkert gerne betale regningen hvis det kan fremskynde helingsprocessen. Og eftersom det er nødvendigt at mine knæ er i orden for at jeg kan gå på arbejde, så skal jeg ikke betale skat af beløbet.

Jeg har nu overbevist mig selv om at jeg skal satse på at få en 32 timers arbejdsuge frem for lønforhøjelse. Hvis jeg giver afkald på mine 5 feriefridage, svarer det til en lønforhøjelse på ca. 11,5%. Det er nogenlunde det samme som det de fleste andre vil få i lønforhøjelse over de næste to år. Da min løn i forvejen ikke er noget at prale af, skal det nok gå 

Der er to kæmpe fordele. For det første er der meget bedre at arbejde fire dage og holde fri tre dage i løbet af en uge, end at arbejde fem dage og holde fri to dage. For det andet kan staten beslaglægge 45% af en lønstigning, men den kan ikke beslaglægge 45% af en ekstra fridag.

Ha, ta den Mette.

Stadigvæk knæproblemer

 Som ventet trækker det ud før mine knæ er i orden igen. Jeg tvivler på at jeg kan arbejde i morgen, og selv om jeg kan, bliver det svært at klare en hel arbejdsdag. Men formodentlig sætter jeg min ind i bilen i morgen, og prøver at køre på arbejde.

Den sidste uge har ikke været sjov. Fra mandag til fredag havde jeg uafbrudt smerter i enten det ene eller andet knæ. Lørdag gik nogenlunde og søndag gik jeg meget langsomt op til kolonihaven for at forbedrede køkkenhaven. I dag fik jeg omsider kørt Marianne hjem og køreturen gik nogenlunde og stort set uden smerter i knæene. Bagefter trak jeg langsomt cyklen op til kolonihaven, men selv og keg kun ganske få gange var nødt til at bruge pedalerne gjorde det ret ondt, selv om jeg nærmest ingen kræfter brugte. 

Det er skiftevis det ene andet knæ som giver problemer, for når jeg prøver at skåne det ene knæ går det ud over det andet 

Det har heller ikke været befordrende at Marianne har været her hele tiden for når hun er stangstiv som nu, er hun ude af stand til at hjælpe med noget som helst, så jeg er også nødt til at rydde op efter hende. Havde hun været ædru og i stand til at hjælpe mig, havde knæene nok haft det lidt bedre. Men jeg har nærmest været ude af stand til at køre hende hjem før i dag, og jeg turde ikke sende hende med toget i den tilstand hun er i. Nu er jeg bare enormt træt og søvnig, selv om jeg sov glimrende i nat, så det har nok noget med knæene at gøre.

Knæproblemer igen

 Coronasenfølgerne er værre end forudset. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de enorme problemer med knæene som jeg har nu skyldes forbuddet med at træne i fitnesscentret. Så siger folk at man kan træne selv. Men når man har været udendørs hele dagen i rusk og regn, så er tanken om at cykle en tur i rusk og regn og i mørke når man kommer hjem fra arbejde ikke særlig attraktiv. 

Jeg burde selvfølgelig have solgt min bil da forbuddet mod træning i fitnesscentre trådte i kraft, og på den måde have tvunget mig selv til at cykle i rusk og regn, men på det tidspunkt undervurderede jeg de konsekvenser som manglede træning ville medføre. 

Så med dagevis af smerter i knæene må jeg konkludere at min trang til at arbejde og betale skat og støtte dette samfund ikke længere er tilstede. Vi får se. Hvis jeg stadigvæk ikke kan gå på arbejde på tirsdag og er nødt til at melde mig syg, så vil jeg ringe til min arbejdsplads og bede dem om at fyre mig. Jeg har tre måneders opsigelse og jeg har ligeledes tre måneders opsigelse på min lejlighed, så det passer perfekt.

En knæskade

 For halvanden uge siden kom jeg til at overanstrenge mit venstre knæ da jeg trænede squat i fitnesscenteret. Jeg har ellers forsøgt at træne meget forsigtigt og med meget lav vægt fordi jeg vidste at mine ben efter 2 et halvt års coronapause ville være meget udsatte for at få skader, jeg er jo ikke helt ung længere. Alligevel har jeg fået en skade. Jeg kan mærke at det ikke er en særlig alvorlig skade og den var næsten ved at være væk igen, men i går arbejdede jeg for første gang i år på en fredag, og i et vanskeligt og bakket terræn, og det var for meget for mit knæ, så skaden er blevet væsentligt værre igen. Det er det er er problemet med mit arbejde. På grund af at jeg efterhånden er blevet halvgammel, så heler selv ret lette skader langsomt, i hvert fald skader på senerne, og mit arbejde gør at det ikke får ro til at hele ordentligt op. Nu har jeg forfodsfald på højre fod, seneskedehindebetændelse i storetåen på venstre fod, og en skade på senerne på venstre knæ. Og skaderne er der fordi jeg flere gange om ugen bevæger mig i ret vanskeligt terræn. Det har jeg intet imod, tværtimod, jeg ville bare gerne have mulighed for selv at bestemme hvor meget jeg bevæger mig, og det er kun muligt hvis jeg vinder nogle millioner i lotto. Det gør jeg næppe, så formodentlig ender jeg med at være mere eller mindre invalid når jeg om 9 år kan gå på folkepension. Alternativt kan jeg jo søge et job i Netto. Terrænet er knap så udfordrende. Lønnen er desværre udfordrende.

Arbejdet trætter

Jeg er træt af at arbejde. Godt nok tilstræber jeg at holde fri hver fredag, så vidt det er muligt, men jeg orker alligevel ikke at arbejde. Jeg gør det fordi jeg er nødt til det og det er bestemt ikke fordi jeg ønsker et andet job, jeg ønsker bare at slippe for at arbejde og det er umuligt. Hvis jeg ikke havde købt det forbandede kolonihavehus havde jeg haft en kvart million på kontoen og så havde jeg haft mulighed for at stoppe med at arbejde i et godt stykke tid. Et par år måske hvis jeg var rigtig sparsommelig. Problemet er at få det solgt. Det bliver svært, meget svært og det betyder at prisen bliver derefter. Så nu spekulerer jeg på om jeg skal sige min lejlighed op. Jeg har tre måneders opsigelse mens jeg kun har en måneds opsigelse  på jobbet. Problemet er at det er dumt at sige lejligheden op og risikerer et tvangssalg i kolonihaveforeningen. I første omgang vil jeg dog prøve at bytte en lønforhøjelse for flere fridage. Helst alle fredage, men det går de næppe med til, og selv hvis de gik med til det ,ville jobbet stadigvæk fylde alt for meget. På den måde var jobbet som postbud i Norge perfekt. 11 til 14:30. Det var til at holde ud, også selv om jeg skulle arbejde hver anden lørdag. Problemet var at lønnen jo ikke var særlig stor. Det var kun lige at det kunne løbe rundt. Men det udmatter mig at bruge så meget tid på at arbejde.  Det er jo ikke ligefrem sådan at jeg betragter mit job som meningen med livet.  Men det er bedre end så mange andre job, og i det mindste får jeg en masse frisk luft. Det ville være et mareridt for mig at have et job hvor jeg sad på et kontor dagen lang. Desværre slipper jeg næppe for at arbejde de næste 9 år, for alternativet vil være at være på bistand, og det er ikke at foretrække.

Billeder fra sommerferien i Norge

Jeg burde egentlig have lagt mine billeder fra Mariannes og min tur til Norge, ud på min blog mens vi var afsted, men jeg orkede det ikke. Billederne ligger ikke i kronologisk rækkefølge. Når jeg lægger dem ud nu, skyldes det at min mobil er ved at svigte. Jeg har købt en ny, men jeg vil lægge nogle billeder ud, i det tilfælde at min gamle mobil svigter fuldstændig og billeder går tabt. Så der kommer flere billeder. Det bliver nok de sidste billeder med min elskede Marianne. Næsten 14 år blev det til, men nu er det nok definitivt slut.

 

Kurs mod Trondheim

Marianne og jeg har besluttet os for at køre mod Trondheim. Vi overnattede i Arvika i Sverige i nat på Ingestrands Camping. Ingen ledige hytter og det begyndte at øsregne da jeg skulle slå telt op. På trods af at teltet er over 25 år gammelt holdt teltdugen vandet ude, men ikke bunden. Hvilket betød at vandet sev op nedefra. Jeg havde ikke de store problemer men der var mere vådt i Mariannes side. Jeg har taget lagner og dynebetræk med og lagt lagnerne over liggeunderlagene. Mit lagen forblev stort set tørt, men Mariannes blev totalt gennemblødt. Men både min rygsæk og noget tøj blev godt mudret. Så inden vi kørte fra Arvika var jeg i Jem & Fix for at købe to presenninger. Både en til selve sovekabinen og en til forteltet. 30 svenske kroner. Lidt dumt at jeg ikke købte dem inden vi tog afsted for så havde vores ting både været rene og tørre nu. Vi er nået til Furuodden Camping der ligger ca. 17 km syd for Lillehammer og her var heldigvis en ledig hytte. Uden indlagt vand og med et simpent tekøkken men med en fremragende udsigt. Den koster vist omkring 500 kr for en nat så det er til at overkomme.