Kofoeds Enge, sydspidsen af Amager

 

De sidste nødder

I september-oktober 2018  samlede jeg en masse valnødder. Den sidste lille rest er tilbage, og som Marianne siger, så er de gode. Utroligt efter mere end to år.

Friske hindbær

Jeg kan stadig høste hindbær, men jeg må erkende at smagen er temmelig kedelig. De får absolut ingen sol, ikke engang når solen skinner, så de smager af vand.
 

Frisk broccoli

 Vinteren nærmer sig men der kan stadig høstes chili og broccoli. Chiliplanten som giver runde chilier er stadig helt upåvirket af det kølige, fugtige vejr, de andre tre sorter er døende.

En lun novemberdag

 På denne særdeles lune novemberdag vil jeg flytte de nødvendige ting over i lejligheden. Foden har det af helvede til, men der er intet at gøre, jeg skal flytte i lejligheden og desuden er der heller ikke noget vand mere, andet end de 10 liter jeg har hældt på to beholdere.

Jeg spekulerer også over om jeg skal grave resten af græsplænen op til foråret, hvis regeringen fastholder deres sindssyge ide om at man skal gå med mundbind i offentlige indendørs områder. Selvfølgelig kan man købe alt på nettet, og det vil jeg gøre hvis det bliver nødvendigt, men det må da give nogle luftvejsproblemer på langt sigt, for de stakkels mennesker som er nødt til at gå mundbind en hel arbejdsdag. Sundt er det i hvert fald ikke. Og derudover vil de selvfølgelig få hudproblemer og eksem og den slags på grund af den evige afspritning af hænder eller håndvask. Til gengæld får børnene lov til at betale den største den af den enorme regning som kommer. Ud over den endnu større regning som kommer på grund af klimaændringerne. Totalt vanvid.

På trods af foden vil jeg nu rive det sidste græs sammen. Det er slået med le, og jeg er nødt til at køre det bort for at det ikke skal ligge og rådne på græsplænen. Målet er jo at få nogle flere vilde blomster i græsplænen, hvis den altså ikke ender som køkkenhave.

 

En fin efterårsdag

 Man kan sige at vi dummede os i går. Istedet for at Marianne kørte direkte med taxa hjem i går, så kom hun tilbage til kolonihavehuset. I dag var terrassen endnu mere sæbeglat og jeg måtte bære hende hende noget af vejen fordi det var for glat til at hun kunne støtte på krykkerne. Det ville have været en dejlig dag at gå en tur, men selv om Marianne ikke havde brækket foden, havde vi næppe kunne gå en tur alligevel, fordi jeg de seneste uger har haft store problemer med den højre fod. Det er formodentlig forfodsfald, og jeg har periodevis haft problemer med det siden jeg var 25 år, men nu er det rigtig slemt. Det er måske fordi jeg kører så meget bil. Både for at komme på arbejde og fordi jeg kører en del på arbejdet. Det er i hvert fald hårdt for min fod at køre bil. Manglende træning de sidste måneder gør næppe sagen bedre. Hvis det fortsætter bliver jeg nødt til at sige mit job op for at finde et andet hvor jeg ikke skal gå og køre så meget. 

En brækket fod

Marianne gled på min sæbeglatte terrasse i går og kom til skade med foden. Jeg kiggede på den og den lignede min fod da jeg forstuvede den engang, jeg tænkte at det var den nok. Men Marianne er meget hårhudet  og har engang gået rundt i en uge på en brækket fod, så for en sikkerheds skyld sendt jeg hende til sundhedshuset i Helsingør, så hun kunne få taget et røntgenbillede. Og jo den er brækket. Flytningen til lejligheden er udsat til i morgen, hvor jeg heldigvis har fri.

Mælk til havregrynene

 Jeg har lige vist Marianne at jeg ikke kun har købt et par øl, men også lidt mælk og det synes hun er vildt morsomt.

Grønsager til vinterbrug

På trods af smelderlarvernes vedvarende angreb på grønsagernes rødder bliver der alligevel en del grønsager til vinterbrug. Der er kålrabi, spidskål, grønkål, rosenkål, broccoli,pak choi, bladselleri, pastinak, rødbeder, gulerødder, løg, hvidløg, kartofler, porrer og jordskokker. Desuden er der tre persillerødder. Sølle tre. Smelderlarverne slog samtlige persillerødder ihjel som Marianne såede, så jeg måtte så dem igen, og af dem er der kun tre overlevende rødder. Der ville også være spinat hvis det ikke var for smelderlarverne, de den smule spinat der er får lov til at stå til foråret, så vi kan få tidlig spinat til foråret. Hvis spinaten altså overlever vinteren, og her er det ikke frost og sne jeg tænker på, for spinat er meget hårdfør og kunne formodentlig overleve en isvinter, hvis vi altså stadig havde isvintre. Jeg gruer for muggen, for med den nordvendte placering af haven, er der stor risiko for at grønsagerne mugner. En enkelt grønkål er begyndt at mugne. På den anden side mugnede grønkålen meget mere sidste efterår, og muggen forsvandt i løbet af vinteren, og grønkålen fortsatte med at vokse, selv uden direkte sollys.  Så der er håb om at jeg kan få grønsager hele vinteren, uden at skulle handle ind blandt folk iført smittebærende mundbind.
 

En ensom kamp

 I det mindste findes der et enkelt menneske på Jorden der forstår min bekymring. Mariannes forudsigelser for menneskeheden er desværre endnu mere dystre end mine. Jeg tror dog at der er et håb for mennesket. At det er muligt at åbne deres sind og få dem til at tænke selv. Men deres accept af brugen af mundbind, uden den fjerneste form for dokumentation for effekten, viser at det er en hård, måske umulig kamp.

Til gengæld er der massiv dokumentation for at mennesket påvirker Jordens klima, og alligevel lader alle til at være ligeglade. Det er nok også for sent nu. Tingene må ske som de sker. 

Dagen før

Nu er jeg åbenbart blevet "verdensberømt"  så dette indlæg er beregnet på journalister.

Jeg kan ikke bare skride fra en bygningsafsætning for at komme i fjernsynet eller radioen. Jeg er nødt til at ha en advarsel dagen før.

Og tjek nedenstående billede. Små broccolihoveder der skal dampes, hakkes og blandes med hakkede tomater og løg og pastaskruer. I dag bruger jeg syltede chilier som smagstilsætning, andre gange pesto eller bare peber og hvidløgspulver. Og selvfølgelig ost. Og bare rolig. Jeg har ost til de næste 2 måneder. Måske mere. Det er ligegyldigt med de friske tomater. De er allerede ved at være kedelige. Om jeg så har broccoli om to måneder aner jeg ikke. Min have er nordvendt så måske mugner de. De får ingen sol før til foråret. Men grønkålen voksede hele vinteren sidste år, så der er håb. 

Frosne grøntsager

 Frossen spidskål

Nogle mennesker har frosne grøntsager i fryseren. Jeg har dem i køkkenhaven. 

 Så er næste hold broccoli klar til at blive høstet. Jeg var ellers ved at være nervøs for at de blev sået for sent, men det gik.

Omsider sommer igen

Det var godt nok en elendig juli. I hvert fald for køkkenhaven. Det kølige fugtige vejr gjorde at kartoflerne alt for tidligt fik skimmel, så jeg måtte hive toppen op allerede i begyndelsen af august. Tilmed for sent fandt jeg ud af, så nogle af kartoflerne går tabt fordi jeg fik fjernet toppen for sent. Hvor mange ved jeg ikke, for kartoflerne har bedst af at blive liggende i jorden. Hvis vinteren er mild og ikke alt for våd kan de sikkert blive liggende hele vinteren, eller indtil de er spist.

Desværre har kartoflerne smittet tomatplanterne så jeg har måttet fjerne halvdelen af bladene på nogle af planterne for at undgå at selve tomaterne bliver smittet, for så bliver de uspiselige. Skimlen forsvinder næppe igen, men forhåbentlig vil det varme tørre vejr vi har nu, forsinke skimlen i at brede sig. I alt har jeg 11 tomatplanter. Fem købte jeg og fra dem tog jeg tre stiklinge og så er der tre selvsåede tomater. Den ene flyttede jeg og de to andre lod jeg stå der hvor de spirede frem. Dvs. at der står en tomatplante midt i jordbærbedet.

Smelderlarverne er stadig en plage, men en del af dem er begyndt at få vinger så snart bliver der færre af dem. Varmen har også lagt en dæmper på plagen fra dræbersneglene, men til gengæld er der mange kålsommerfugle. Jeg har også mange kål, som jeg har plantet ud i de bede hvor der var løg, hvidløg og til dels kartofler, så de kan sikkert lugte kålen på lang afstand.  Hvilket betyder at jeg helst dagligt skal vende bladene på kålen for at fjerne æggene. Det er lykkedes ganske godt, for jeg har høstet to fine broccolier de sidste par dage uden at finde en eneste larve. Larverne er selvfølgelig harmløse i helbredsmæssig forstand, det er bare knap så lækkert at finde en masse hvide larver når broccolien er dampet. Mens broccolien ee frisk, er larverne selvfølgelig grønne og ikke særlig lette at se. Om lidt vil jeg så høste den sidste flotte broccoli, for at lave dampet broccoli med pasta, pesto og tomater. Jeg har massevis af basilikum, og frisklavet pesto er langt bedre end den dyreste pesto man kan købe.

Jeg høster kun selve hovedet på broccolien og lader planten stå. Så vil der udvikle sig en masse små broccolier, en for hvert blad.
Jeg har desuden tre knap så flotte broccolier, og flere på vej. De nye er nok først klar sidst i september, men der er så mange andre grøntsager.

Smelderlarver

Dræbersnegle er et problem, men i år er smelderlarver et endnu større problem. Jeg har lavet et bredt bælte af kartofler mod den ene nabo, fordi jeg forventede at en del af dræbersneglene kom fra hans grund. Det gør de også, men langt de fleste af sneglene kaster sig med stor appetit over kartoflerne, og kommer aldrig længere ind i køkkenhaven, hvor de på en enkelt nat kunne gøre stor skade på de mere sarte grønsager, som persille, gulerødder, pastinak, og den slags. Når jeg på et tidspunkt bliver nødt til at fjerne kartoffeltoppene på grund af skimmel, er de andre grøntsager større og mere robuste. Det vil sige de af grønsagerne som overlever angrebene nedefra. Jorden er propfuld af smelderlarver fordi der var græsplæne før og nu da græsrødderne er rådnet bort, har larvene med stor appetit kastet sig over rødderne på grønsagerne. Jeg havde f.eks. omkring 20 majsplanter, men nu er der kun 6 tilbage, og mindst 3 af dem lider under angrebet fra smelderlarverne. Ligeledes er ærterne hårdt angrebet.

Jeg tænkte at der ikke var noget at gøre eftersom larverne er nede i jorden, men der er noget jeg kan gøre. Møjsommeligt plante for plante, graver jeg angrebne planter op, dræber smelderlarverne, går jorden grundigt igennem og planter planterne igen. Planterne har selvfølgelig ikke godt af at blive gravet op og få knust alt jorden omkring rødderne, men de står enten i stampe eller dør hvis jeg ikke gør noget. Nu er der i det mindste en chance for at de overlever. Og under alle omstændigheder fortsætter larverne til den næste plante når alle røddene er spist. 7 rødbeder har overlevet indtil videre, så i går gennemgik jeg jorden og dræbte de smelderlarver jeg kunne finde, og såede rødbeder igen.

Larverne har en stor forkærlighed for løg, så jeg har gravet mange løg op og plantet dem igen, og da løg er ret robuste overlever de fleste, så jeg forventer da at få en del løg. Jeg håber bare ikke at de gnaver sig ind i selve løgene. Det gør de ved kartoflerne, så selv om jeg har massevis af kartofler, så kan jeg forvente at der også kommer massevis af gange i dem fra smelderlarverne og ofte er smelderlarverne inde i selve kartoflen når det bliver sensommer og efterår. Knap så lækkert. Larverne har skadet jordbærrene så meget at de ikke giver særligt mange jordbær i år, og eftersom jeg ikke gider at dække dem til, fordi der er så få, så ordner solsortene resten. De hakker løs på dem selv om de er helt grønne. Så der bliver ingen jordbær i år.

Jeg har sat rødløg mellem jordbærplanterne, dvs. det har Marianne gjort, og dem har smelderlarverne kastet sig over i stedet for jordbærplanterne. Så jeg har gravet hvert eneste løg op i jordbærbeddet, nogle løg endda to eller tre gange, slået larverne ihjel og plantet løgene igen. Så jeg satser på at vi kan få jordbær til næste år. Desuden pkanlægger jeg at lave et jordbærbed mere. Eftersom der går 4-5 år før larverne bliver til biller går der 2-3 år før problemet med larverne er helt løst. Der kan selvfølgelig stadig komme nogle larver fra den resterende græsplæne, men det bliver nok ikke det helt store problem.

Et dilemma

Græsplænen er endnu ikke blevet slået og den er rigtig flot. Jeg elsker at se stråene bølge i vinden, men nu skal den altså slås. Dvs. klippes. Plæneklipperen er gået i stykker så jeg klipper den med hæksaksen hvis jeg kan. Højt så kun stråene med frø bliver fjernet mens blomsterne overlever. Og jeg har tiden til det. Natten mellem torsdag og fredag vågnede jeg fordi jeg havde smerter i foden, så jeg meldte mig syg.
Så vidt jeg kan regne ud skyldes det inflammation hvor achillessenen hæfter på hælbenet men jeg ved det ikke. Det finder jeg ud af i morgen. I hvert fald går jeg så lidt som overhovedet muligt og helst med krykker. Men kravle rundt på græsplænen med en hæksaks, det kan jeg. Selv om det piner mig at klippe græsset. På den anden side er der godt og tørt nu, og snart vil græsset sprede frø og omdanne køkkenhaven til en græsplæne, hvis jeg ikke standser processen. Jeg ville vente hvis man kunne stole på at vejret var godt og tørt i weekenden, men det kan man jo ikke. Så nu vil jeg nyde græssets bølgen i vinden, inden jeg går i gang.

Det går godt med køkkenhaven på trods af dræbersnegle. Jeg slår dem ihjel tidligt om morgenen og sent på aftenen, og ind til videre kan jeg holde dem i skak. Jeg har høstet både spinat og radiser i år. Det nåede jeg aldrig sidste år. Men i år bor jeg i kolonihavehuset, så nu har jeg langt bedre mulighed for at bekæmpe dem. Men det er stadig et helvede.

Det lykkedes dem at æde alle mine parsillerødder men nu har jeg sået dem om og håber at de overlever denne gang. De har også været hårde ved pastinakkerne men ca. halvdelen har overlevet ind til videre. Sidste år høstede jeg sølle to pastinakker.

Det bedste er at jeg snart kan høste kartofler. Jeg elsker nye kartofler med damoet spinat.

Projekt køkkenhave

Det er ved at være et års tid siden at jeg købte mit kolonihavehus, og der var ingen køkkenhave. Kun græs, træer og buske. Så for at lave min køkkenhave, måtte jeg grave en busk og to træer op, og flytte et æbletræ. Æbletræet har en stamme på omkring 10 cm så for at flytte det måtte jeg lave en meget kraftig beskæring. Den gav rigtig mange og gode æbler, så jeg håber den overlever. Små blade er ved at springe ud, så jeg tror den klarer det, men det kan godt være der går et par år, før jeg kan få æbler igen.
Jeg fællede også nogle birketræer som stod i hækken og en meget stor ahorn som stod lige bag huset, når man ser det fra havesiden. Det meste træ smed jeg ud fordi det fyldte alt for meget, men noget gemte jeg, og forleden savede jeg noget af det i mindre stykker, og det ligger nu og lyntørrer i solen. Der er et stort bålfad med grill, så om et par måneder kan vi lave bål, og grille over gløderne.

Fordi der tidligere var græs, er der en masse smælderlarver i jorden. Det er små hårde gule larver, som lever af græsrødder. Når der ikke længere er græsrødder, lever de af andre rødder, og de borer sig ind i kartoflerne. Jeg satte hvidløg i efteråret, men de har det rigtig skidt på grund af smælderlarverne og en del er døde. Smælderlarverne lever i op til 4-5 år før de udvikler sig til en smældebille. Den hedder en smælde fordi den kan springe meget kraftigt, og så giver det smæld hvis den  falder ned på noget hårdt underlag.
Jeg slår dem ihjel hver gang jeg støder på dem, altså larverne, så til næste år er de næppe det store problem længere.

En meget stor del af køkkenhaven var oversvømmet i vinter, så for at det ikke skal ske igen, gravede jeg mig 60-70 cm ned til leret, fyldte dårlig jord i hullet og smed mulden ovenpå igen. Ikke over hele køkkenhaven selvfølgelig, men det var et kæmpe arbejde alligevel.

• 
  

Et bortcensureret billede.

Jeg prøvede at slå et billede op på Facebook, men det kunne ikke lade sig gøre. Der kom en gul advarselstrekant. Formodentlig på grund af billedets perverse karakter. I forvejen kan jeg ikke fordrage Facebook, på grund af deres hykleriske censur, og min sympati for mediet er ikke ligefrem steget. På min egen blok kan jeg dog offentliggøre alle de perverse billeder jeg har lyst til, inklusiv billeder af forårsløg.

Korsgadehallen

Korsgadehallen på Nørrebro (nedenunder)