Der var naturligvis et vandland og selv om jeg elsker at bade havde jeg ingen intentioner om at bade der. Inden jeg tog videre med bussen mod Ålborg den næste dag, dryssede jeg rundt på stranden mens jeg ventede på den. Selv om badelandet var flere hundrede meter væk og indendørs kunne man tydeligt høre skrigeriet fra utallige børn i badelandet. Gad vide om de udlejer høreværn til de stakkels forældre som har følt sig tvunget til at ta i badeland sammen med deres børn? Det er heldigt at jeg ikke har børn, for jeg ville aldrig nogensinde betale for at blive tortureret.
Havnen
Stranden
Det lokale torturcenter
Om fredagen tog jeg så til Ålborg hvor jeg besøgte en af mine venner.
Jeg gætter på at det er Ålborg Portland man kan se i baggrunden.
Undervejs tilbage mod København den næste dag, besøgte jeg Ken som jeg efterhånden har kendt i rigtig mange år, faktisk siden jeg var 27 år. Vi mødte hinanden på Teknisk Skole i Kolding. Jeg tog et 5 måneders grundkursus i jordbrug, der også omfattede skovbrug, og han tog et tilsvarende kursus i gartneri. Jeg ville på det tidspunkt være skovarbejder, men nåede aldrig længere. Ken ville være drivhusgartner og det blev han også. Da han omsider var uddannet sagde han med eftertryk "Jeg skal ALDRIG mere se et drivhus indefra". Det gjorde han nu alligevel, men efter få år tog han en uddannelse som laborant. Syv år senere, tror jeg, tog han en uddannelse som folkeskolelærer, men det blev en meget kort karriere, måske et år, og så vendte han tilbage til laborantfaget. Som han sagde, når man har fri, har man fri.
Han er ligesom mig enormt interesseret i naturen, men på en helt anden måde. Altid når vi går en tur har han et insektnet med, og han ved utrolig meget om insekter og andet kryb men også om svampe, som jeg også interesserer mig for, fordi man kan spise dem. Så vi gik som sædvanlig en lang tur og mødte som sædvanlig ikke et øje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar